Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2380817_0001.png
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Beks talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Besvarelse af ERU alm. del
samråd Æ og
Å (besvares samlet)
22. april 2021
Folketinget/Christiansborg lokale 1-133
6 minutter
Besvarelse af ERU alm. del
samråd Æ og
Å.
Folketingets Erhvervsudvalg
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmål Æ: "Ministeren bedes gøre rede for, hvorfor
Christianias erhvervs- og kulturliv gives ekstraordinær COVID-19-
hjælp i form af huslejenedsættelse eller refusion, som andre
erhvervsdrivende ikke har mulighed for at få, jf. Indenrigs- og
Boligministerens tilbagetagne aktstykke nr. 170 af 24. februar
2021."
Samrådsspørgsmål Å: ”Ministeren
bedes gøre rede for, hvordan
ministeriet i deres aftale med Fonden Fristaden Christiania har
sikret sig, at ingen som følge af huslejenedsættelsen på knapt 49
pct. til fonden, vil kunne blive dobbeltkompenseret, jf.
erhvervsministerens besvarelse d. 3. marts 2021 af spørgsmål nr. S
1010."
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/4-21 om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, til indenrigs- og boligministeren, kopi til erhvervsministeren
2380817_0002.png
Besvarelse af ERU alm. del
spm. Æ og Å
[120 ord = ca. 1 min.]
[Introduktion]
Tak for ordet. Og tak til spørger for interessen.
Lad mig starte med at slå fast, at vi befinder os i en usikker
tid.
Coronakrisen udgør en helt særlig situation, hvor der på
kort tid skal findes løsninger på mange komplekse
problemer.
Derfor har regeringen løbende taget en række forskellige
initiativer det seneste års tid.
Og sammen med Folketinget lavet nogle meget omfattende
hjælpepakker, som skal sikre det danske erhvervsliv.
Venstre har i denne sag hæftet sig ved, at regeringen har
foreslået at give Bygningsstyrelsen hjemmel til at eftergive
en del af den husleje, som Fonden Fristaden Christiania
løbende betaler til Staten.
Og på den baggrund har de stillet mig to samrådsspørgsmål.
1
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/4-21 om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, til indenrigs- og boligministeren, kopi til erhvervsministeren
2380817_0003.png
Det første spørgsmål går på, hvorfor regeringen ønsker at
give Christianias erhvervs- og kulturliv ekstraordinær hjælp,
som ikke er andre virksomheder forundt.
Og det andet spørgsmål omhandler, hvordan vi har sikret
os, at ingen som følge af huslejerefusion til Fonden, vil blive
dobbeltkompenseret.
Jeg vil tillade mig at besvare spørgsmålene samlet.
[Besvarelse af spørgsmål Æ om, hvorfor Christiana får
ekstraordinær hjælp, som ikke er forundt andre virksomheder]
Til besvarelse af første spørgsmål, vil jeg anfægte præmissen
en smule.
For det må efterhånden stå klart, at regeringen er endog
meget optaget af at sikre danske virksomheder i denne
krise. Det tror jeg, at min kollega erhvervsministeren vil
bekræfte.
Men denne sag handler jo ikke om, hvorvidt vi under
virksomheder det ene eller det andet.
2
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/4-21 om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, til indenrigs- og boligministeren, kopi til erhvervsministeren
2380817_0004.png
Det handler om, at vi skal forsøge at finde en vej gennem
krisen. Og det gælder også virksomhederne på Christiania.
Christiania har været særligt hårdt ramt af
coronarestriktioner.
Dele af fristaden har været lukket ned løbende.
Og på det seneste har der været indført opholdsforbud på
dele af Christiania.
Det har skabt svære vilkår, da Christiania er et sted, hvor
der sædvanligvis opholder sig mange mennesker til dagligt.
Og det særlige ved Christiania er jo, at Staten udlejer en
række ejendomme og arealer til Fonden Fristaden
Christiana.
Og derfor har Staten en løbende dialog med Fonden om
lejeforholdet, herunder de løbende betalinger af den aftalte
husleje.
Som så mange andre steder i landet, har virksomheder og
institutioner på Christiania haft svært ved at leve op til deres
huslejeforpligtelser på grund af coronakrisen.
3
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/4-21 om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, til indenrigs- og boligministeren, kopi til erhvervsministeren
2380817_0005.png
Derfor har Fonden Fristaden Christiania henvendt sig til
Bygningsstyrelsen for at finde en løsning på udfordringen.
Det har vi i regeringen været grundlæggende positive over
for.
Det ligger i forlængelse af andre initiativer, hvor det er
besluttet at udvise ekstra stor fleksibilitet.
Eksempelvis fremrykkelse af betalinger i statslige
institutioner.
Og jeg finder det helt naturligt, at hvis man som udlejer står
med en lejer, som har svært ved at leve op til sine
huslejeforpligtelser, så prøver man først og fremmest at
finde ud af, om der kan findes en løsning, som er god for
begge parter.
Det håber jeg sådan set også, at andre udlejere i samme
situation vil tænke over.
[Besvarelse af spørgsmål Ø om, hvordan det sikres, at ingen bliver
dobbeltkompenseret, som følge af huslejerefusionen.]
4
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/4-21 om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, til indenrigs- og boligministeren, kopi til erhvervsministeren
2380817_0006.png
Og lad mig understrege, at der ikke har været en risiko for,
at der ville ske dobbeltkompensation.
Dette er sikret meget grundigt i hjælpepakkerne, herunder
ved slutafregning.
Så hvis virksomheder ikke har brugt deres eventuelle
kompensation på, eksempelvis at betale husleje, så er
præmissen for kompensationen ikke længere til stede, og
den vil skulle betales tilbage.
Så simpelt er det.
Og derfor synes jeg også, at det er vigtigt at understrege, at
selvom der er begået fejl i sagen, så har der ikke på noget
tidspunkt været risiko for, at nogen blev
dobbeltkompenseret. Og det er vigtigt at have for øje.
[Om aktstykke 170’s fremtid]
Afslutningsvis vil jeg gerne medgive, at der ikke været godt
nok styr på, hvad der var op og ned i denne sag.
Og det er også derfor, at vi har tilbagetaget aktstykke 170.
Det kan vi blandt andet takke Venstre for. Og det er jo godt,
når Folketingets demokratiske arbejde virker.
5
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/4-21 om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, til indenrigs- og boligministeren, kopi til erhvervsministeren
2380817_0007.png
For det har ved en nærmere afdækning med hjælp fra
Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen vist sig, at der i
hvert fald er nogle virksomheder på Christiania, der har
kunnet opnå kompensation fra de sædvanlige hjælpepakker
også til husleje.
Og derfor har vi også bedt Fonden Fristaden Christiania gå
tilbage og se på, om præmissen for huslejerefusion stadig er
til stede.
Den nærmere afdækning har bekræftet de oplysninger, som
vi har fået fra Erhvervsstyrelsen.
Nemlig at mange virksomheder på Christiania har modtaget
kompensation fra de eksisterende kompensationsordninger.
Derfor er det nu besluttet, at vi ikke vil gå videre med den
konkrete sag om huslejerefusion til Christianiafonden.
Tak for ordet.
6