Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2398525_0001.png
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
20. maj 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Marie-Louise Houvena-
eghel Ostrowski
Sagsnr.: 2021-0032/43-0017
Dok.:
1955870
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 469 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 469 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om, i lyset af den enorme vigtighed for staten vil ministeren så tilse, at boet efter den afdøde, tidligere næstformand tildeles fri proces og dermed kan varetage boets interesser og afdødes ære, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren
Spørgsmål nr. 469 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Når Roskilde Bank sagen prøves i Højesteret til november
2022, kommer den afdøde, tidligere næstformand ikke til at
kunne forsvare sig. På grund af statens millionkrav er hans bo
erklæret insolvent og er derfor ude af stand til at hyre en for-
svarsadvokat. Samtidig har såvel Civilstyrelsen som Procesbe-
villingsnævnet under Justitsministeriet nægtet den afdøde fri
proces, og derfor er der ingen til at betale advokatregningen.
Hvad mener ministeren om, at en afdød mand ikke kan få lov til
at stille med en advokat og forsvare sig?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til afslaget
på fri proces til dødsboet efter den tidligere næstformand i Roskilde Bank i
den konkrete sag, der henvises til i spørgsmålet.
Justitsministeriet kan i den forbindelse generelt oplyse, at der efter retsple-
jelovens regler efter ansøgning kan meddeles fri proces til personer, der op-
fylder de økonomiske betingelser for fri proces, og som ikke har en rets-
hjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sa-
gen.
Hvis en person opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces, kan
der gives fri proces, hvis ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre
proces, jf. retsplejelovens § 328. Der lægges ved denne vurdering vægt på
bl.a. sagens betydning for ansøgeren, udsigten til, at ansøgeren vil få med-
hold i sagen, sagsgenstandens størrelse og størrelsen af de forventede sags-
omkostninger.
Der kan herudover gives fri proces, når særlige grunde taler for det, selv om
de nævnte betingelser ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 329. Det gælder
navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig
interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller er-
hvervsmæssige situation.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at virkningerne af fri proces ikke
ophører ved en parts død. Det betyder, at når en person, der har fået bevilget
fri proces til en retssag, dør under sagens behandling, kan den pågældendes
dødsbo videreføre sagen under den allerede meddelte fri proces.
Side 2/6
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om, i lyset af den enorme vigtighed for staten vil ministeren så tilse, at boet efter den afdøde, tidligere næstformand tildeles fri proces og dermed kan varetage boets interesser og afdødes ære, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren
2398525_0003.png
Når en part, der ikke har fri proces, dør under retssagen, kan den pågælden-
des dødsbo processuelt videreføre sagen uden fri proces. Dødsboet kan også
selvstændigt ansøge om fri proces, og det afgøres i givet fald efter retsple-
jelovens § 329, om dødsboet skal have bevilget fri proces. Som nævnt kan
der gives fri proces efter denne bestemmelse, når særlige grunde taler for
det.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet en udta-
lelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende om den konkrete sag, der
henvises til i spørgsmålet:
”1.
Retten i Roskilde traf den 27. april 2010 kendelse om at hen-
vise Roskilde Bank-sagen til landsretten til behandling i 1. in-
stans på grund af sagens principielle karakter.
2.
Den nu afdøde næstformand for Roskilde Bank, Niels Krüger,
blev ikke bevilliget fri proces til sagens behandling i 1. instans.
Landsretten beskikkede efterfølgende i medfør af retsplejelo-
vens § 259, stk. 3, 2. pkt., en advokat for Niels Krüger.
3.
Niels Krügers ansøgning om fri proces i 1. instans er dateret
den 16. april 2010. Den blev modtaget i Civilstyrelsen den 19.
april 2010.
Ansøgningen indeholdt en nærmere redegørelse for de anbrin-
gender, som Niels Krüger ville gøre gældende under retssagen,
herunder blandt andet at bestyrelsen ikke var erstatningsansvar-
lig for eventuelle tab ved drift af banken indtil 1. august 2008,
og at der ikke var udvist grov uagtsomhed eller uagtsom over-
trædelse af de pligter, der påhviler bestyrelsen ved deres hverv
og ved ledelse af banken.
Til støtte for ansøgningen om fri proces blev det endvidere an-
ført, at sagen omhandlede danmarkshistoriens største bankkrav,
både i henseende til økonomisk omfang samt i henseende til de
kunder, kreditorer og aktionærer, som krakket påvirkede, at sa-
gen indeholdt lovfortolkningsspørgsmål, som kunne være ret-
ningsgivende for andre sager om ledelses- og revisionsansvar i
pengeinstitutter, at sagen indebar en vurdering af lovligheden af
ledelsens og bestyrelsens beslutning om bankens tegning af
egne aktier ved aktiemessen i foråret 2007, og at de økonomiske
krav og påstanden i sagen udgjorde et beløb, som såvel for en-
keltpersoner som små, mellemstore og store virksomheder måtte
anses for betydelig og en hæftelse herfor velfærdstruende.
4.
Civilstyrelsen traf afgørelse i sagen den 6. maj 2011.
Side 3/6
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om, i lyset af den enorme vigtighed for staten vil ministeren så tilse, at boet efter den afdøde, tidligere næstformand tildeles fri proces og dermed kan varetage boets interesser og afdødes ære, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren
Civilstyrelsen meddelte afslag på ansøgningen om fri proces un-
der henvisning til, at kravet i sagen havde forbindelse med Niels
Krügers tidligere erhverv som næstformand i bestyrelsen for
Roskilde Bank.
Afgørelsen blev truffet i medfør af retsplejelovens §§ 328 og
329. Det fremgår af retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, at der
kun undtagelsesvis kan gives fri proces til sager, der udspringer
af ansøgerens erhvervsvirksomhed.
Civilstyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at Niels Krüger
gennem en lang årrække var medlem af bestyrelsen i den gamle
Roskilde Bank, og at han bestred posten som næstformand i den
overvejende del af den relevante periode, nemlig fra 2005 til au-
gust 2008. Dette sammenholdt med Niels Krügers hovederhverv
som advokat og hverv som bestyrelsesmedlem i et stort antal
øvrige bestyrelser med deraf følgende erfaring og fortrolighed
med bestyrelsesarbejde førte til, at sagen efter Civilstyrelsens
vurdering var af erhvervsmæssig karakter. Civilstyrelsen lagde
desuden vægt på, at retssagen vedrørte spørgsmålet om, hvor-
vidt Niels Krüger kunne gøres erstatningsansvarlig for det tab,
som opstod i banken som følge af Niels Krügers deltagelse i be-
styrelsens arbejde, herunder tilsyn med den daglige ledelse i
banken.
Civilstyrelsen fandt i øvrigt i Niels Krügers sag, at der ikke fo-
relå sådanne særlige omstændigheder, herunder sociale forhold,
der gav grundlag for at se bort fra sagens erhvervsmæssige ka-
rakter. Heller ikke Niels Krügers henvisning til sagens princi-
pielle karakter og den almindelige offentlige interesse kunne
føre til, at der blev set bort fra sagens erhvervsmæssige karakter.
Niels Krüger klagede over Civilstyrelsens afgørelse den 27. maj
2011.
5.
Procesbevillingsnævnet stadfæstede den 8. juli 2011 Civilsty-
relsens afgørelse.
Procesbevillingsnævnets afgørelse blev, ligesom Civilstyrelsens
afgørelse, truffet i medfør af retsplejelovens §§ 328 og 329.
Civilstyrelsen skal bemærke, at Procesbevillingsnævnet alene
begrunder sine afgørelser med en henvisning til de bestemmel-
ser, der giver mulighed for at meddele fri proces. Dette følger af
§ 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 294 af 25. marts 2019 om for-
retningsorden for Procesbevillingsnævnet.
6.
Niels Krügers ansøgning om fri proces til at føre sagen i 2.
instans i Højesteret er dateret den 6. marts 2018. Den blev mod-
taget i Civilstyrelsen den 8. marts 2018.
Side 4/6
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om, i lyset af den enorme vigtighed for staten vil ministeren så tilse, at boet efter den afdøde, tidligere næstformand tildeles fri proces og dermed kan varetage boets interesser og afdødes ære, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren
2398525_0005.png
I ansøgningen om fri proces blev der blandt andet henvist til, at
2 af de andre bestyrelsesmedlemmer var blevet bevilliget fri
proces til sagens behandling i Højesteret, at Niels Krüger var
blevet frifundet i landsretten, at sagen havde stor betydning for
Niels Krüger, at han på ingen måde havde mulighed for at af-
holde de forventede omkostninger ved retssagen, samt at sagen
havde betydelig offentlig interesse og principiel betydning.
7.
Civilstyrelsen traf afgørelse i sagen den 23. november 2018.
Civilstyrelsen meddelte afslag på ansøgningen om fri proces til
sagens behandling i Højesteret. Styrelsen henviste igen til, at
kravet havde forbindelse med Niels Krügers tidligere erhverv
som næstformand for bestyrelsen i Roskilde Bank.
Vedrørende ankesagen blev afgørelsen også truffet i medfør af
retsplejelovens §§ 328 og 329.
Civilstyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på de samme for-
hold, som under behandlingen af ansøgningen om fri proces til
1. instanssagen.
Civilstyrelsen fandt endvidere, at selvom Niels Krüger blev fri-
fundet i landsretten, og dermed også havde en vis udsigt til at få
medhold i Højesteret, kunne det ikke føre til, at der var grundlag
for at se bort fra sagens erhvervsmæssige karakter.
Civilstyrelsens afgørelse blev påklaget til Procesbevillingsnæv-
net. Den 1. marts 2019 afviste Procesbevillingsnævnet klagen
under henvisning til, at Niels Krüger var afgået ved døden.
8.
Dødsboet efter Niels Krüger søgte om fri proces den 15. marts
2019. Ansøgningen blev modtaget samme dag i Civilstyrelsen.
I ansøgningen blev der blandt andet henvist til en række af de
samme momenter, som der blev henvist til i Niels Krügers op-
rindelige ansøgning om fri proces til sagen i Højesteret. Derud-
over blev der blandt andet også henvist til, at sagen havde meget
stor betydning for Niels Krügers efterlevende ægtefælle og
børn, og at dødsboet ikke havde mulighed for at afholde de for-
ventede omkostninger ved sagens behandling i Højesteret. I den
forbindelse blev det blandt andet anført, at hvis boet ikke kunne
indtræde i ankesagen, og boet risikerede at blive mødt med et
udokumenteret krav på ca. 400 mio. kr., så ville det sætte den
efterlevende ægtefælle på gaden.
9.
Civilstyrelsen traf afgørelse i sagen den 9. april 2019.
Afgørelsen blev truffet i medfør af retsplejelovens § 329, da det
alene er fysiske personer, der kan søge fri proces i medfør af
Side 5/6
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om, i lyset af den enorme vigtighed for staten vil ministeren så tilse, at boet efter den afdøde, tidligere næstformand tildeles fri proces og dermed kan varetage boets interesser og afdødes ære, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren
retsplejelovens §§ 325-328. En ansøgning om fri proces fra et
dødsbo behandles i medfør af retsplejelovens § 329.
Civilstyrelsen meddelte afslag på boets ansøgning om fri proces
til sagens behandling i Højesteret. Styrelsen begrundede igen af-
gørelsen med sagens erhvervsmæssige karakter, og at der ikke
gjorde sig omstændigheder gældende i sagen, som kunne med-
føre, at der burde ses bort fra sagens erhvervsmæssige karakter.
Afgørelsen blev påklaget til Procesbevillingsnævnet den 12.
april 2019.
10.
Procesbevillingsnævnet stadfæstede den 21. maj 2019 Civil-
styrelsens afgørelse. Afgørelsen blev truffet i medfør af retsple-
jelovens § 329.”
Side 6/6