ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 470: Spm. om, hvordan det kan gå til, at staten nu mener, at han ikke længere må forsvare sig selv i Højesteret, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Erhvervsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

20. maj 2021

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Marie-Louise Houvena-

eghel Ostrowski

Sagsnr.: 2021-0032/43-0017

Dok.:

1955870

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 469 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 469 (Alm. del), som Folketin-

gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 470: Spm. om, hvordan det kan gå til, at staten nu mener, at han ikke længere må forsvare sig selv i Højesteret, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

Spørgsmål nr. 469 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:

”Når Roskilde Bank sagen prøves i Højesteret til november

2022, kommer den afdøde, tidligere næstformand ikke til at

kunne forsvare sig. På grund af statens millionkrav er hans bo

erklæret insolvent og er derfor ude af stand til at hyre en for-

svarsadvokat. Samtidig har såvel Civilstyrelsen som Procesbe-

villingsnævnet under Justitsministeriet nægtet den afdøde fri

proces, og derfor er der ingen til at betale advokatregningen.

Hvad mener ministeren om, at en afdød mand ikke kan få lov til

at stille med en advokat og forsvare sig?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til afslaget

på fri proces til dødsboet efter den tidligere næstformand i Roskilde Bank i

den konkrete sag, der henvises til i spørgsmålet.

Justitsministeriet kan i den forbindelse generelt oplyse, at der efter retsple-

jelovens regler efter ansøgning kan meddeles fri proces til personer, der op-

fylder de økonomiske betingelser for fri proces, og som ikke har en rets-

hjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sa-

gen.

Hvis en person opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces, kan

der gives fri proces, hvis ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre

proces, jf. retsplejelovens § 328. Der lægges ved denne vurdering vægt på

bl.a. sagens betydning for ansøgeren, udsigten til, at ansøgeren vil få med-

hold i sagen, sagsgenstandens størrelse og størrelsen af de forventede sags-

omkostninger.

Der kan herudover gives fri proces, når særlige grunde taler for det, selv om

de nævnte betingelser ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 329. Det gælder

navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig

interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller er-

hvervsmæssige situation.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at virkningerne af fri proces ikke

ophører ved en parts død. Det betyder, at når en person, der har fået bevilget

fri proces til en retssag, dør under sagens behandling, kan den pågældendes

dødsbo videreføre sagen under den allerede meddelte fri proces.

Side 2/6

Når en part, der ikke har fri proces, dør under retssagen, kan den pågælden-

des dødsbo processuelt videreføre sagen uden fri proces. Dødsboet kan også

selvstændigt ansøge om fri proces, og det afgøres i givet fald efter retsple-

jelovens § 329, om dødsboet skal have bevilget fri proces. Som nævnt kan

der gives fri proces efter denne bestemmelse, når særlige grunde taler for

det.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet en udta-

lelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende om den konkrete sag, der

henvises til i spørgsmålet:

”1.

Retten i Roskilde traf den 27. april 2010 kendelse om at hen-

vise Roskilde Bank-sagen til landsretten til behandling i 1. in-

stans på grund af sagens principielle karakter.

Den nu afdøde næstformand for Roskilde Bank, Niels Krüger,

blev ikke bevilliget fri proces til sagens behandling i 1. instans.

Landsretten beskikkede efterfølgende i medfør af retsplejelo-

vens § 259, stk. 3, 2. pkt., en advokat for Niels Krüger.

Niels Krügers ansøgning om fri proces i 1. instans er dateret

den 16. april 2010. Den blev modtaget i Civilstyrelsen den 19.

april 2010.

Ansøgningen indeholdt en nærmere redegørelse for de anbrin-

gender, som Niels Krüger ville gøre gældende under retssagen,

herunder blandt andet at bestyrelsen ikke var erstatningsansvar-

lig for eventuelle tab ved drift af banken indtil 1. august 2008,

og at der ikke var udvist grov uagtsomhed eller uagtsom over-

trædelse af de pligter, der påhviler bestyrelsen ved deres hverv

og ved ledelse af banken.

Til støtte for ansøgningen om fri proces blev det endvidere an-

ført, at sagen omhandlede danmarkshistoriens største bankkrav,

både i henseende til økonomisk omfang samt i henseende til de

kunder, kreditorer og aktionærer, som krakket påvirkede, at sa-

gen indeholdt lovfortolkningsspørgsmål, som kunne være ret-

ningsgivende for andre sager om ledelses- og revisionsansvar i

pengeinstitutter, at sagen indebar en vurdering af lovligheden af

ledelsens og bestyrelsens beslutning om bankens tegning af

egne aktier ved aktiemessen i foråret 2007, og at de økonomiske

krav og påstanden i sagen udgjorde et beløb, som såvel for en-

keltpersoner som små, mellemstore og store virksomheder måtte

anses for betydelig og en hæftelse herfor velfærdstruende.

Civilstyrelsen traf afgørelse i sagen den 6. maj 2011.

Side 3/6

Civilstyrelsen meddelte afslag på ansøgningen om fri proces un-

der henvisning til, at kravet i sagen havde forbindelse med Niels

Krügers tidligere erhverv som næstformand i bestyrelsen for

Roskilde Bank.

Afgørelsen blev truffet i medfør af retsplejelovens §§ 328 og

329. Det fremgår af retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, at der

kun undtagelsesvis kan gives fri proces til sager, der udspringer

af ansøgerens erhvervsvirksomhed.

Civilstyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at Niels Krüger

gennem en lang årrække var medlem af bestyrelsen i den gamle

Roskilde Bank, og at han bestred posten som næstformand i den

overvejende del af den relevante periode, nemlig fra 2005 til au-

gust 2008. Dette sammenholdt med Niels Krügers hovederhverv

som advokat og hverv som bestyrelsesmedlem i et stort antal

øvrige bestyrelser med deraf følgende erfaring og fortrolighed

med bestyrelsesarbejde førte til, at sagen efter Civilstyrelsens

vurdering var af erhvervsmæssig karakter. Civilstyrelsen lagde

desuden vægt på, at retssagen vedrørte spørgsmålet om, hvor-

vidt Niels Krüger kunne gøres erstatningsansvarlig for det tab,

som opstod i banken som følge af Niels Krügers deltagelse i be-

styrelsens arbejde, herunder tilsyn med den daglige ledelse i

banken.

Civilstyrelsen fandt i øvrigt i Niels Krügers sag, at der ikke fo-

relå sådanne særlige omstændigheder, herunder sociale forhold,

der gav grundlag for at se bort fra sagens erhvervsmæssige ka-

rakter. Heller ikke Niels Krügers henvisning til sagens princi-

pielle karakter og den almindelige offentlige interesse kunne

føre til, at der blev set bort fra sagens erhvervsmæssige karakter.

Niels Krüger klagede over Civilstyrelsens afgørelse den 27. maj

2011.

Procesbevillingsnævnet stadfæstede den 8. juli 2011 Civilsty-

relsens afgørelse.

Procesbevillingsnævnets afgørelse blev, ligesom Civilstyrelsens

afgørelse, truffet i medfør af retsplejelovens §§ 328 og 329.

Civilstyrelsen skal bemærke, at Procesbevillingsnævnet alene

begrunder sine afgørelser med en henvisning til de bestemmel-

ser, der giver mulighed for at meddele fri proces. Dette følger af

§ 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 294 af 25. marts 2019 om for-

retningsorden for Procesbevillingsnævnet.

Niels Krügers ansøgning om fri proces til at føre sagen i 2.

instans i Højesteret er dateret den 6. marts 2018. Den blev mod-

taget i Civilstyrelsen den 8. marts 2018.

Side 4/6

I ansøgningen om fri proces blev der blandt andet henvist til, at

2 af de andre bestyrelsesmedlemmer var blevet bevilliget fri

proces til sagens behandling i Højesteret, at Niels Krüger var

blevet frifundet i landsretten, at sagen havde stor betydning for

Niels Krüger, at han på ingen måde havde mulighed for at af-

holde de forventede omkostninger ved retssagen, samt at sagen

havde betydelig offentlig interesse og principiel betydning.

Civilstyrelsen traf afgørelse i sagen den 23. november 2018.

Civilstyrelsen meddelte afslag på ansøgningen om fri proces til

sagens behandling i Højesteret. Styrelsen henviste igen til, at

kravet havde forbindelse med Niels Krügers tidligere erhverv

som næstformand for bestyrelsen i Roskilde Bank.

Vedrørende ankesagen blev afgørelsen også truffet i medfør af

retsplejelovens §§ 328 og 329.

Civilstyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på de samme for-

hold, som under behandlingen af ansøgningen om fri proces til

1. instanssagen.

Civilstyrelsen fandt endvidere, at selvom Niels Krüger blev fri-

fundet i landsretten, og dermed også havde en vis udsigt til at få

medhold i Højesteret, kunne det ikke føre til, at der var grundlag

for at se bort fra sagens erhvervsmæssige karakter.

Civilstyrelsens afgørelse blev påklaget til Procesbevillingsnæv-

net. Den 1. marts 2019 afviste Procesbevillingsnævnet klagen

under henvisning til, at Niels Krüger var afgået ved døden.

Dødsboet efter Niels Krüger søgte om fri proces den 15. marts

2019. Ansøgningen blev modtaget samme dag i Civilstyrelsen.

I ansøgningen blev der blandt andet henvist til en række af de

samme momenter, som der blev henvist til i Niels Krügers op-

rindelige ansøgning om fri proces til sagen i Højesteret. Derud-

over blev der blandt andet også henvist til, at sagen havde meget

stor betydning for Niels Krügers efterlevende ægtefælle og

børn, og at dødsboet ikke havde mulighed for at afholde de for-

ventede omkostninger ved sagens behandling i Højesteret. I den

forbindelse blev det blandt andet anført, at hvis boet ikke kunne

indtræde i ankesagen, og boet risikerede at blive mødt med et

udokumenteret krav på ca. 400 mio. kr., så ville det sætte den

efterlevende ægtefælle på gaden.

Civilstyrelsen traf afgørelse i sagen den 9. april 2019.

Afgørelsen blev truffet i medfør af retsplejelovens § 329, da det

alene er fysiske personer, der kan søge fri proces i medfør af

Side 5/6

retsplejelovens §§ 325-328. En ansøgning om fri proces fra et

dødsbo behandles i medfør af retsplejelovens § 329.

Civilstyrelsen meddelte afslag på boets ansøgning om fri proces

til sagens behandling i Højesteret. Styrelsen begrundede igen af-

gørelsen med sagens erhvervsmæssige karakter, og at der ikke

gjorde sig omstændigheder gældende i sagen, som kunne med-

føre, at der burde ses bort fra sagens erhvervsmæssige karakter.

Afgørelsen blev påklaget til Procesbevillingsnævnet den 12.

april 2019.

10.

Procesbevillingsnævnet stadfæstede den 21. maj 2019 Civil-

styrelsens afgørelse. Afgørelsen blev truffet i medfør af retsple-

jelovens § 329.”

Side 6/6