Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. maj 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 466 alm. del stillet af udvalget den 22. april
2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Finansiel Stabilitet er i alt blevet tilkendt erstatning på 759 mio. kr. som
følge af erstatningssagerne fra finanskrisen. Finansiel Stabilitets regnskab
for 2020 viser samtidig, at de samlede omkostninger til at føre erstatnings-
sagerne er opgjort til 861 mio. kr. Hvad mener ministeren om forholdet
mellem disse to beløb?
Svar:
Som jeg anførte ved min besvarelse den 8. april 2021 af samrådsspørgsmål
Y og Z om Roskilde Bank-sagen, bør det prøves ved domstolene, hvis det
vurderes overvejende sandsynligt, at ledelsesmedlemmer har handlet an-
svarspådragende og kan ifalde et erstatningsansvar
–
også om nødvendigt
ved en ankebehandling. Alt andet ville krænke almindelige danskeres rets-
følelse og have negativ indvirkning på befolkningens tillid til den finan-
sielle sektor.
Som jeg oplyste på samrådet, fører Finansiel Stabilitet kun sager, når det er
vurderingen, at der med overvejende sandsynlighed foreligger en erstat-
ningspligt, og at der derfor er grundlag for at forfølge sagen videre.
De i spørgsmålet nævnte omkostninger henholdsvis erstatningsbeløb for-
bundet med retssagerne er høje tal, men det er ikke alene forholdet mellem
erstatninger og omkostninger, der er afgørende. Det er efter min mening
væsentligt af hensyn til retsfølelsen og tilliden til den finansielle sektor, at
der placeres et eventuelt ansvar for nedbruddene i de banker, som Finansiel
Stabilitet har måtte overtage.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup