Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2410881_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. juni 2021
Hermed følger endelig besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 464
(Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg. Spørgsmålet er stillet den 20. april efter ønske fra Kristian
Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 464
”En
del af læggekartoflerne går, som følge af manglende mulighed for at afsætte kartoflerne i udlandet
nu til biogas til 0,06 kr. pr. kilo. Normal prisen for læggekartofler er 2,00 - 2.20 kr. pr. kilo. Ministeren
bedes forholde sig til den markante prisforskel, som rammer de danske kartoffelavlere.”
Svar
En af følgerne af corona-krisen har været nedlukninger af restauranter i Europa, hvilket har givet
producenter af læggekartofler og kartofler til pommes frites betydelige problemer med afsætning og
faldende priser.
Tal fra Danmarks Statistik bekræfter, at afregningsprisen for læggekartofler i 2020 i gennemsnit var på
2,08 kr. pr. kg. Det har ikke været muligt for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri at
fremskaffe offentlig tilgængelig statistik over det aktuelle salg af kartofler, herunder i hvilket omfang
kartofler beregnet til pommes frites sælges til andre formål og til hvilke priser.
Kartoffelbranchen er som andre brancher omfattet af regeringens hjælpepakker til erhvervslivet
vedrørende kompensation for varelagre mv. Jeg henviser i den forbindelse til erhvervsministerens
besvarelse af 31. marts 2021 af spørgsmål nr. 373 (Am. del) fra Erhvervsudvalget om samme emne.
Der gennemføres i øjeblikket en række lempelser af de hidtidige corona-restriktioner rundt omkring i
Europa. Det er derfor mit håb, at markedet for kartofler hurtigt vil stabilisere sig.
Rasmus Prehn
/
Anders Christiansen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk