Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
14. april 2021
Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 445 (Alm. del) af 9. april
2021 stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (S)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet 16. april 2021,
som har relevans for udvalgets sagsområde.
På dagsordenen for ECOFIN 16. april 2021 vurderes sagen om
EU’s kapitalmar-
kedsunion og sagen om
EU’s udviklingsfinansielle
arkitektur at være relevante for
udvalget.
Status for Kapitalmarkedsunionen
ECOFIN skal have en orientering om det løbende arbejde med EU’s kapitalmar-
kedsunion. Kapitalmarkedsunionen betegner tiltag, der skal udvikle de finansielle
markeder i alle EU-lande for at fremme vækst og arbejdspladser. Kapitalmarkeds-
unionen drøftes løbende på ECOFIN. Senest blev der besluttet rådskonklusioner
om det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen ifm. ECOFIN i december 2020.
På dette ECOFIN skal Kommissionen særligt orientere om arbejdet med et såkaldt
’fælleseuropæisk adgangspunkt’, ESAP
(”European
Single Access Point”),
der skal være
en portal i stil med de danske myndigheders internetside
virk.dk.
ESAP skal således
være en digital portal med offentlige finansielle og ikke-finansielle oplysninger om
virksomheder i EU, herunder om bæredygtighed. ESAP skal fremme investeringer
ved at gøre det let for investorer at sammenligne virksomheder på tværs af EU.
Regeringen støtter arbejdet med ESAP og særligt at bæredygtighedsrelaterede op-
lysninger om virksomheder indarbejdes i portalen. Regeringen arbejder for, at
ESAP så vidt muligt bygger på eksisterende systemer, fx vedr. rapportering af regn-
skabsoplysninger, og dermed ikke øger virksomhedernes byrder. Regeringen vil tage
nærmere stilling til ESAP, når Kommissionen har fremsat forslag om ESAP ultimo
2021.
Svar
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K