Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 422 alm. del stillet efter ønske fra ikkemedlem
af udvalget Kim Valentin (V) den 23. marts
Spørgsmål:
Ministeren bedes undersøge med Rejsegarantifonden, om der er planer om
skærpede krav til rejsebureauernes likviditet og egenkapital. Hvis det er
tilfældet, hvori består de skærpede krav?
Svar:
Rejsegarantifonden kræver i deres almindelige tilsyn en garantistillelse fra
rejseudbyderne, hvis størrelse afhænger af rejseudbyderens omsætning.
Garantien skal være med til at afdække fondens tab i konkurssituationer.
Rejseudbydere med en omsætning på under 1 mio. kr. årligt skal ikke stille
en garanti forudsat, at selskabets kapitalberedskab er tilfredsstillende.
Rejsegarantifonden kan også kræve en forhøjet garantistillelse af en rejse-
udbyder, når det efter en konkret analyse af dennes økonomiske forhold må
antages, at der er særlig risiko for, at rejseudbyderen kan gå konkurs og
som følge heraf pålægge Rejsegarantifonden - og dermed den øvrige bran-
che - et tab. Dette gælder også for rejseudbydere med en omsætning på
under 1 mio. kr. Den forhøjede garanti fastsættes på et niveau, som svarer
til fondens fulde eksponering i forhold til den konkrete rejseudbyders even-
tuelle konkurs.
Rejsegarantifonden kan søge sig fyldestgjort i den stillede garanti, hvis fon-
den har udbetalt penge til de rejsende i anledning af den pågældende rejse-
udbyders konkurs. Er garantien ikke tilstrækkelig, eller er der ikke stillet
garanti, fordi rejseudbyderens omsætning er under 1 mio. kr., anvendes
fondens formue. Formuen opbygges af omsætningsbestemte formueopbyg-
gende bidrag fra alle rejseudbydere, der er omfattet af loven. Rejsegaranti-
fondens formue er således en reserve, der anvendes sekundært, hvis garan-
tien ikke er tilstrækkelig.
Jeg vil derudover henvise til den politiske aftale af 22. juni 2020 om
Yder-
ligere hjælp til rejsebranchen i lyset af coronakrisen,
hvor aftalepartierne
er enige om, at der skal ses på, om der efter corona-krisen bør stilles højere
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk