Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2376921_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 421 alm. del stillet efter ønske fra ikkemedlem
af udvalget Kim Valentin (V) den 23. marts 2021.
Spørgsmål:
Rejsegarantifonden er tilsynsmyndighed for rejsebranchen og har under co-
ronakrisen ført et skærpet tilsyn med rejsebureauernes økonomi. Ministe-
ren bedes oplyse, om der er lavet beregninger på, hvilke konsekvenser be-
slutningen om tilbagebetaling af corona-kompensation får for de danske
rejsebureauer, herunder, hvor mange rejsebureauer der forventes at være
insolvente, når de har betalt penge tilbage for periode 1. Endvidere bedes
oplyst, hvor mange rejsebureauer der vil være insolvente inden for 3 må-
neder fra tilbagebetalingen, hvis man forudsætter, at rejsebureauerne stadig
ikke har mulighed for at sende danskerne afsted på rejse?
Svar:
252 rejseselskaber har i perioden frem til 14. april 2020 modtaget tilskud
for samlet 449,8 mio. kr. Beløbet blev først ydet som et lån. Størstedelen
af selskaberne har modtaget støtte i størrelsesordenen 0-5 mio. kr.
Med aftalen
Hjælp til rejsebranchen i lyset af coronakrisen
af 12. maj 2020
blev det besluttet at konvertere lånet til et tilskud.
Betingelserne for tilskuddet er fastsat ved bekendtgørelse af 6. juli 2020 og
afviger fra betingelserne for lånet. Tilskuddet er tildelt efter statsstøttereg-
lerne om krisestøtte og det betyder bl.a., at tilskuddet kun kan dække et
reelt tab. Inddrives dele af tabet på et senere tidspunkt, eksempelvis gen-
nem refusioner fra underleverandører, så skal den del af tilskuddet tilbage-
betales, da der ikke længere er tale om et tab. Den type af omkostninger
kunne dækkes af det oprindelige lån, da vilkårene for lån og krisestøtte er
forskellige.
Af tilsagnsskrivelsen, som selskaberne skulle udfylde for at være beretti-
gede til at modtage tilskuddet, fremgår det klart og tydeligt, at rejseselska-
berne skal betale eventuelle beløb modtaget fra underleverandører mv. til-
bage til Rejsegarantifonden.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 421: MFU spm., om der er lavet beregninger på, hvilke konsekvenser beslutningen om tilbagebetaling af coronakompensation får for de danske rejsebureauer, til erhvervsministeren
2/2
Hverken Erhvervsministeriet eller Rejsegarantifonden kender på nuvæ-
rende tidspunkt til, hvilke selskaber, der har modtaget refusioner fra under-
leverandører og dermed er omfanget af de tilbagebetalingskrav, som de en-
kelte selskaber vil blive mødt af, ukendt. Dermed er Erhvervsministeriet
heller ikke bekendt med, hvor mange rejsebureauer, der vil forventes at
være insolvente under de angivne omstændigheder.
Erhvervsministeriet er i dialog med Kommissionen om, hvorvidt rejsesel-
skaberne kan anvende den statsgaranterede låneordning til at beholde refu-
sioner fra underleverandører som et lån. Herved vil selskaberne skulle be-
tale beløbet tilbage over seks år i stedet for som nu, hvor kravet er hurtigst
muligt.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup