Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2371836_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
24. marts 2021
Besvarelse af spørgsmål 46 alm. del stillet af udvalget den 1. marts 2021
efter ønske fra Mette Hjermind Dencker (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for beslutningsprocessen for EU's genopretnings-
midler, herunder om ministeren vil indkalde landdistriktsordførerne til en
drøftelse herom?
Svar:
Danmark kan dels modtage midler fra
EU’s genopretningsfacilitet
og dels
fra REACT-EU-initiativet.
Anvendelsen af midlerne fra EU’s genopretningsfacilitet
fremgår af
Afta-
len om Finansloven for 2021
af 6. december 2020. Af aftalen fremgår det,
at:
”Danmark forventes at modtage et større milliardbeløb fra EU’s genop-
retningsfacilitet
(”genopretningsfonden”). Pengene skal anvendes til at
hjælpe de europæiske medlemsstater på fode igen efter COVID-19-krisen.
Der er bl.a. fastsat krav om, at midlerne anvendes på initiativer med fokus
på at skabe vækst og jobs samt fremme den grønne omstilling og digitali-
sering.”
Det fremgår endvidere, at:
”Aftalepartierne
tilslutter sig, at elementerne i nærværende aftale under-
støtter disse formål og vil kunne indgå i en dansk genopretningsplan. Afta-
lepartierne noterer sig, at midlerne fra EU’s genopretningsfond
med afsæt
i den danske genopretningsplan tilvejebringer finansiering til nærværende
aftale og evt. andre indsatser som bidrager til at opfylde kriterierne i gen-
opretningsfonden.”
Som led i
Aftale om stimuli og grøn genopretning
af 6. december 2020
prioriteres midlerne fra REACT-EU til et virksomhedsprogram knyttet til
omstilling af SMV’er i hele landet,
en styrket indsats for iværksætteri på
tværs af landet, og til opfølgning på anbefalinger fra syv regionale vækst-
teams.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 418: Spm., om beslutningsprocessen for EU's genopretningsmidler, til erhvervsministeren
2/2
REACT-EU-midlerne udmøntes gennem strukturfondene i Danmark. Det
indebærer, at regeringen fastlægger rammen for anvendelsen gennem en
ændring af programmerne for strukturfondene, mens Danmarks Erhvervs-
fremmebestyrelse udmønter midlerne til konkrete indsatser. Programmet
for REACT-EU godkendes af det forordningsbestemte overvågningsud-
valg for strukturfondene, som består af repræsentanter fra offentlige og pri-
vate aktører og interessenter herunder fx KL, DI, DE og Landdistrikternes
Fællesråd.
Efter behandling i overvågningsudvalget sender regeringen de reviderede
programmer til EU-Kommissionens godkendelse. Når EU-Kommissionen
har godkendt programmerne, kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fo-
retage den konkrete udmøntning.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup