Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
07. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 403 alm. del stillet af udvalget den 15. marts
2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere den internt omdelt henvendelse af 4/3-21 om
et "hul" i kompensationspakkerne, jf. ERU alm. del - bilag 231 (internt)?
Svar:
Siden den 9. december 2020 har der været åbent for de
generelle kompen-
sationsordninger,
hvor virksomheder kan søge om kompensation for faste
omkostninger samt via selvstændigordningen mv., såfremt de oplever en
omsætningsnedgang hhv. et omsætningstab på minimum 30 pct. Såfremt
virksomhederne står over for at skulle hjemsende minimum 30 pct. eller
mere end 50 ansatte, kan der ligeledes søges om lønkompensation.
Før genåbningen af de generelle kompensationsordninger blev regeringen
og et bredt flertal af Folketingets partier med aftalen af den 28. august
2020 enige om at videreføre kompensationsordningerne for selvstændige
mv. og faste omkostninger i målrettede versioner. Det fulgte af denne
aftale
–
samt i bekendtgørelser sendt i høring til aftalepartierne
–
at de
målrettede kompensationsordninger
har til formål at yde kompensation til
virksomheder, som oplever en betydelig omsætningsnedgang som følge
af danske COVID-19-relaterede restriktioner. Det er således korrekt, at
danske leverandører til bl.a. messer i udlandet, der aflyses grundet uden-
landske restriktioner, ikke gives adgang til de
målrettede kompensations-
ordninger.
Bemærk i den forbindelse, at dokumentationskravene for de målrettede
ordninger er lempet, jf. aftalen mellem regeringen og aftalepartierne bag
hjælpepakkerne af 16. december 2020. Det er således tilstrækkeligt, at
virksomhederne dokumenterer et omsætningstab på minimum 30 pct.
som følge af aktiviteter ramt af én eller flere adgangsgivende restriktio-
ner. Herefter kan virksomheden kompenseres på baggrund af det samle-
de, forventede omsætningstab. Tidligere var det et krav, at virksomheden
skulle dokumentere det samlede forventede omsætningstab, dvs. vedlæg-
ge dokumentation for at fx 80 pct. af virksomhedens omsætning i refe-
renceperioden var relateret til aktiviteter i Danmark, der var ramt af dan-
ske restriktioner.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk