Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2370334_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 402 alm. del stillet af udvalget den 15. marts
2021 efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes i forlængelse af forrige spørgsmål redegøre, for hvor
mange kunder og selskaber i bankens estiske filial - samt om muligt hvilke
- der også indgik i sagerne om henholdsvis Panama Papers, Paradise Pa-
pers, Offshore Leaks og Bahamas Leaks, som Danske Bank er endt med at
indberette til Finanstilsynet.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der
har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Spørgsmålet forstås således, at der spørges til underretninger i medfør af
hvidvaskloven.
Det kan oplyses, at det i Danmark er Hvidvasksekretariatet hos SØIK, der
er ansvarlig for at modtage, analysere og videregive oplysninger fra så-
danne underretninger. Finanstilsynet modtager således ikke underretninger
om specifikke kunder eller transaktioner fra finansielle virksomheder.
Det bemærkes, at virksomhederne i udgangspunktet skal underrette i deres
værtsland. Underretninger om transaktioner og aktiviteter vedrørende esti-
ske forhold i Danske Banks filial vil således i udgangspunktet være sket i
Estland til den
estiske pendant til Hvidvasksekretariatet.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup