Folketingets Erhvervsudvalg
Mona Juul
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 2523
12. april 2021
Folketingets Erhvervsudvalget har i brev af 15. marts 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 398 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Mona Juul (Konservative Folkeparti).
Spørgsmål nr. 398:
”Vil
ministeren bekræfte, at det er muligt fra politisk hold at gøre lønkompensati-
onsordningerne mere fleksible, og at det i en krisesituation som covid19-situatio-
nen er
–
ikke er juridisk påkrævet, at dette skal ske som en trepartsaftale? Og vil re-
geringen i bekræftende fald tage initiativ til at benytte sig af en sådan mulighed for
at gøre lønkompensationsordningerne mere fleksible?”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at det er muligt for Folketinget at vedtage lovgivning, der regule-
rer arbejdsmarkedsforhold, herunder ift. lønkompensationsordningen.
Jeg kan dog samtidig konstatere, at trepartsinstitutionen er en hjørnesten i den dan-
ske model, hvor mange store fælles udfordringer løses i fællesskab. Trepartsaftaler
er med til at sikre, at vi i fællesskab finder balancerede og hensigtsmæssige løsnin-
ger. Trepartsaftaler er således en kerne i vores danske model på arbejdsmarkedet.
Dette gælder også lønkompensation, hvor arbejdsmarkedets parter har været med
til at tage ansvar og finde løsninger på de vanskelige udfordringer der er opstået på
arbejdsmarkedet, som følge af COVID-19 pandemien. Et centralt eksempel herpå
er aftalen om lønkompensation, som 36.000 virksomheder har benyttet sig af, og
mere end 300.000 lønmodtagere har været omfattet af. Trepartsaftalerne om løn-
kompensation har dermed bl.a. medvirket til at sikre, at mange lønmodtagere har
kunnet beholde deres arbejde, og at mange virksomheder er kommet bedre igen-
nem krisen og hurtigt kan genåbne i takt med genåbningen af samfundet.
Lønkompensationen er også løbende blevet tilpasset og forbedret i samarbejde mel-
lem parterne. Det har bl.a. betydet, at ordningen løbende er gjort mere fleksibel, så
virksomheder eksempelvis med 1 dags varsel kan indkalde og hjemsende medar-
bejdere på lønkompensation. Trepartsaftalerne om lønkompensationsordningen og
de løbende tilpasninger heraf understreger i min optik således styrken i den danske
model.