Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. november 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 38 alm. del stillet af udvalget den 21. oktober
2020 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål:
Mener ministeren, at Finanstilsynet burde have informeret Erhvervsmini-
steriet henholdsvis ministeren om Danske Banks gældsinddrivelsessag på
et tidligere tidspunkt, end Finanstilsynet har gjort, og hvilke reaktionsmu-
ligheder har ministeren over for Finanstilsynet, hvis Finanstilsynet ikke in-
formerer rettidigt eller udførligt nok om en sag?
Svar:
I forhold til den konkrete sag om Danske Banks gældsinddrivelse gik min
kritik af Finanstilsynet ikke på timingen af orienteringen af mig, men på at
Finanstilsynet misforstod bankens oplysninger om, hvorvidt banken havde
sat en effektiv stopper for den uretmæssige opkrævning. En sådan misfor-
ståelse burde ikke kunne ske.
Det er ikke nærmere reguleret i lov om finansiel virksomhed, hvornår Fi-
nanstilsynet skal informere Erhvervsministeriet og mig om en konkret sag.
Loven indeholder derfor ikke eksplicitte reaktionsmuligheder, hvis der
ikke sker rettidig orientering.
Finanstilsynets pligt til at informere mig og
reaktionsmulighederne i den sammenhæng følger af det over- og underordnel-
sesforhold, der er mellem en minister og en underliggende styrelse indenfor
det pågældende ressort.
Generelt finder jeg Finanstilsynets timing af information til Erhvervsmini-
steriet og mig tilfredsstillende. Det er i udgangspunktet op til Finanstilsynet
at vurdere, hvornår en sag er af så væsentlig karakter, at der skal informeres
herom.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup