Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
31. marts 2021
Besvarelse af spørgsmål 367 alm. del stillet af udvalget den 2. marts
2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Hvilken betydning har ”god skik-bekendtgørelsen” for detailkunden, hvis
denne ikke på passende vis er blevet oplyst om forskellige forståelser af
begrebet markedsværdi? Konkret bedes ministeren forholde sig til, at ’fi-
nansielle virksomheder skal tilrettelægge deres virksomhed således, at
kunden gives mulighed for at træffe sit
valg på et velinformeret grundlag’.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende som
jeg kan henholde mig til:
” Bekendtgørelsen om investorbeskyttelse, som indeholder regler om god
skik i forhold til salg af finansielle instrumenter, forpligter bl.a. den enkelte
finansielle virksomhed til at give sine kunder en række væsentlige oplys-
ninger, ligesom den stiller en række formkrav til den finansielle virksom-
heds rådgivning af kunden.
Finanstilsynet finder, at god skik-reglerne i høj grad stiller store krav til de
finansielle virksomheders rådgivning og oplysning af deres kunder. Det er
dog Finanstilsynets opfattelse, at god skik-reglerne ikke kan udstrækkes til
at omfatte den regnskabsmæssige behandling af finansielle produkter, en
kunde måtte købe, i kundens regnskab.
Pengeinstitutternes forpligtelser til at vejlede og informere kunder, der ind-
går swapaftaler, angår således de økonomiske forhold og risici, der er knyt-
tet til den pågældende swapaftale. Når et pengeinstitut vejleder en kunde
bør det, set i lyset af udviklingen på dette område, gøre kunden opmærk-
som på, at den markedsværdi, som anvendes i aftalen ikke nødvendigvis er
den samme som swappen skal optages med i kundens regnskab. Men pen-
geinstituttet er ikke forpligtet til at oplyse specifikt om den regnskabsmæs-
sige behandling af en swap og hvordan den regnskabsmæssige værdi skal
udregnes.
Hvis en kunde har behov for bistand til sin regnskabsmæssige behandling
af et finansielt produkt, bør kunden søge denne bistand hos en revisor eller
anden regnskabskyndig rådgiver.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk