ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om, at vurdere om retvisende og fyldestgørende rådgivnings- og markedsføringsmateriale eksplicit skal indeholde en beskrivelse af en eventuel forskel imellem ’markedsværdi’ ved nedlukning og den reelle markedsværdi (som målt i parternes eget regnskab eller værdien, hvis den konkrete swapaftale blev solgt til en anden bank), til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

31. december 2020

Besvarelse af spørgsmål 181 alm. del stillet af udvalget den 3. december

2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).

Spørgsmål:

Er der nogen grænser for den værdi, banken beregner i forbindelse med et

førtidigt ophør af en swapaftale, når den skal beregne ’markedsværdien’ af

en given swapaftale indgået med en virksomhed, eller kan banken frit fast-

sætte en værdi, uanset om den ligger langt fra den givne swapaftales fakti-

ske markedsværdi (som f.eks. opgjort i bankens eget regnskab eller vær-

dien, hvis den konkrete swapaftale blev solgt til en anden bank)?

I forlængelse heraf bedes ministeren besvare følgende:

a) Har årsagen til det førtidige ophør nogen betydning for besvarelsen af

spørgsmålet?

b) Har det nogen betydning for besvarelsen, at beregningen af ’markeds-

værdien’ ved førtidigt ophør varierer mellem bankerne, hvilket betyder, at

der ikke findes en fast og entydig markedspraksis, herunder bl.a. uoverens-

stemmelse ved valg af anvendt diskonteringsrente?

c) Har det nogen betydning for besvarelsen, om den indgåede aftale mellem

bank og virksomhed giver banken muligheden for diskretionært at beregne

’markedsværdien’, også selvom det

måtte medføre, at bankens beregning

kan afvige markant fra den givne swapaftales faktiske markedsværdi (som

f.eks. opgjort i bankens eget regnskab eller værdien, hvis den konkrete

swapaftale blev solgt til en anden bank)?

d) Har det nogen betydning for besvarelsen, om den indgåede aftale mellem

bank og virksomhed ikke angiver en tydelig og veldefineret metode for op-

gørelsen af ’markedsværdien’ ved førtidigt ophør?

e) Hvilken betydning har ”god skik-bekendtgørelsen” for bankens bereg-

ning af ’markedsværdien

ved førtidigt ophør, herunder kravet om, at en

bank ’skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder’ og ’finansielle

virksomheder skal tilrettelægge deres virksomhed således, at kunden gives

mulighed for at træffe sit valg på et velinformeret grundlag’?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,

som jeg kan henholde mig til:

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om, at vurdere om retvisende og fyldestgørende rådgivnings- og markedsføringsmateriale eksplicit skal indeholde en beskrivelse af en eventuel forskel imellem ’markedsværdi’ ved nedlukning og den reelle markedsværdi (som målt i parternes eget regnskab eller værdien, hvis den konkrete swapaftale blev solgt til en anden bank), til erhvervsministeren

2/4

”Der

spørges indledningsvist til, om der er nogen grænser for den værdi,

banken kan beregne i forbindelse med et førtidigt ophør af en swapaftale,

eller om banken frit kan fastsætte værdien.

Parterne i en swapaftale fastsætter selv i kontrakten hvilken værdi, en før-

tidig indfrielse af swapaftalen skal ske til. Hvis indfrielse ikke sker til den

aftalte værdi vil det blive anset som et brud på kontrakten.

Hvis parterne er uenige om, hvordan et begreb i kontrakten skal forstås, for

eksempel markedsværdi, vil det være en konkret aftaleretlig tvist mellem

to parter, som i sidst end vil kunne afgøres af domstolene.

En bank kan således ikke frit fastsætte indfrielsesværdien, men skal der-

imod anvende den værdi, som er aftalt mellem de to parter.

En sådan værdi kan være væsentlig forskellig fra den værdi, som fremgår

af bankens regnskab, eller som en anden aktør vil købe den for. Værdien,

der fremgår af bankens regnskab, kan være reduceret, hvis en kundes kre-

ditværdighed er forringet. Dette vil dog ikke give kunden ret til at lave en

førtidig indfrielse til et lavere beløb end det, der efter aftalen skyldes.

I spørgsmål a spørges der til, om årsagen til det førtidige ophør har nogen

betydning for besvarelsen.

Om årsagen til det førtidige ophør har betydning for indfrielsesværdien vil

afhænge af de aftaler, der er indgået i den konkrete kontrakt om renteswap.

Der henvises desuden til svar på ERU alm. del spørgsmål 521.

Ved spørgsmål b spørges der til, om det har nogen betydning for besvarel-

sen, at beregningen af markedsværdien ved førtidigt ophør varierer mellem

bankerne.

Det bemærkes, at ikke-standard finansielle instrumenter, så som rente-

swaps, ikke handles på et aktivt marked. Derfor vil der ikke være mulighed

for at aflæse en markedsværdi på et marked, som f.eks. ved børsnoterede

aktier. Det betyder, at banken i en vis udstrækning vil skulle anvende skøn

ved fastlæggelse af markedsværdien. Det bemærkes, at bankernes modeller

til værdiansættelse sædvanligvis er indrettet, så brugen af input, som er ob-

serverbare i markedet, maksimeres og brugen af input, som ikke er obser-

verbare i markedet minimeres.

Opgørelsen af markedsværdien ved førtidig ophør afhænger derfor af den

konkrete renteswapkontrakts udformning og hvad parterne således har af-

talt, jf. ovenfor indledningsvist. Der henvises desuden til svar på ERU alm.

del spørgsmål 521.

3/4

Spørgsmål c omhandler, hvorvidt det har nogen betydning for besvarelsen,

om den indgåede aftale mellem bank og virksomhed giver banken mulig-

heden for diskretionært at beregne markedsværdien.

Opgørelsen af markedsværdien ved indfrielse vil afhænge af den konkrete

renteswapkontrakt, jf. ovenfor indledningsvist.

Det skal bemærkes, at markedsværdi ved førtidig indfrielse ikke nødven-

digvis vil kunne sidestilles med opgørelse af dagsværdi og opgørelse af

værdi ved salg til en anden finansiel aktør, jf. ovenfor indledningsvist og

ERU alm. del spørgsmål 521.

Ved spørgsmål d bliver der spurgt til, om det har nogen betydning for be-

svarelsen, at den indgåede aftale mellem bank og virksomhed ikke angiver

en tydelig og veldefineret metode for opgørelsen af markedsværdien ved

førtidigt ophør.

Opgørelsen af markedsværdien vil afhænge af den konkrete renteswapkon-

trakt, se svar til indledende spørgsmål og svar til spørgsmål c ovenover.

Der henvises desuden til svar på ERU alm. del spørgsmål 521.

I spørgsmål e

spørges der til, hvilken betydning ”god skik-bekendtgørel-

sen”

har for bankens beregning af markedsværdien ved førtidigt ophør.

Bekendtgørelsen om god skik tilsiger, at en bank skal handle redeligt og

loyalt overfor alle kunder uanset om disse er privatkunder eller erhvervs-

kunder.

Det indebærer blandt andet, at banken skal behandle kunderne i overens-

stemmelse med de aftaler, som er indgået. Da opgørelse af en renteswaps

værdi fastlægges i aftalen mellem parterne, vil en bank være forpligtet til

at følge aftalens metode. Hvis der er uenighed om forståelsen af aftalen,

kan dette spørgsmål eventuelt afklares ved domstolene. Det vil i et sådant

tilfælde ikke være i strid med god skik at en bank følger sin forståelse af

den indgåede aftale indtil domstolen har afsagt dom, mens banken natur-

ligvis herefter vil skulle følge hvad domstolen når frem til.

Det følger endvidere af bekendtgørelsen om investorbeskyttelse, at en bank

i forbindelse med salg af en swap som minimum skal sikre sig, at en detai-

linvestor har det fornødne kendskab og erfaring med dette finansielle in-

strument til at kunne vurdere de risici, der er knyttet til det. Reglen skal

sikre, at købere af en renteswap har et veloplyst grundlag for at købe et

sådant finansielt instrument.”.

4/4

Med venlig hilsen

Simon Kollerup