ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om rådgivningsmaterialet kan være retvisende og fyldestgørende, hvis detailkunder ikke eksplicit af banken oplyses om eventuel nødvendighed af relevante xVA-justeringer til brug for detailkundens og dennes revisors regnskabsmæssige behandling, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

06. november 2020

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 521 alm. del stillet af udvalget den 17. septem-

ber 2020 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Spørgsmål:

Med henvisning til artiklen: ”Finansrådgiver om flove virksomheder

med

renteswap: ”Hvis de fortæller om det, frygter de at blive udstillet””, den

16. september 2020, Børsen.dk, bedes ministeren redegøre for regeringens

holdning til den nuværende situation vedrørende renteswaps på det finan-

sielle marked, og om regeringen har i sinde at igangsætte initiativer til at

sikre en mere gennemsigtig værdiansættelse af renteswaps.

Svar:

En renteswap

–

der overordnet kan beskrives som et bytte af rentevilkår

mellem to parter for en given periode - er et avanceret finansielt instrument,

som kan være svært at forstå. Det gør derfor naturligvis indtryk på mig, når

virksomheder oplever, at de kommer i klemme.

Finanstilsynet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”En

renteswaps kompleksitet og høje risiko gør, at det anses for at være et

komplekst finansielt instrument, som der er knyttet nogle særlige investor-

beskyttende regler til.

En bank må således ikke sælge en renteswap til en virksomhed, der er ka-

tegoriseret som en detailkunde

–

hvilket langt de fleste danske erhvervs-

virksomheder er

–

uden som minimum at sikre, at virksomheden har til-

strækkeligt kendskab og erfaring med dette instrument til at forstå de risici,

der er knyttet til dem. Og hvis virksomheden ikke har en sådan forståelse

så bør banken oplyse virksomheden om at det ikke er hensigtsmæssigt at

købe den pågældende renteswap.

Det vil sige, at en virksomhed, som ikke har den fornødne viden om kom-

plekse finansielle instrumenter, bør afholde sig fra at indgå aftaler om ren-

teswaps, medmindre virksomheden forinden har modtaget behørig profes-

sionel og individuel rådgivning om den konkrete renteswap og de fordele

og risici, den indebærer.”

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om rådgivningsmaterialet kan være retvisende og fyldestgørende, hvis detailkunder ikke eksplicit af banken oplyses om eventuel nødvendighed af relevante xVA-justeringer til brug for detailkundens og dennes revisors regnskabsmæssige behandling, til erhvervsministeren

Det fremgår af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, at der er tvivl om,

hvordan værdien af en renteswap skal beregnes og indgå i virksomheder-

nes regnskab. Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet har oplyst følgende, som

jeg kan henholde mig til:

”En

virksomhed, som har indgået en renteswap, skal som altovervejende

hovedregel optage denne i regnskabet til dagsværdi.

Dagsværdi er i henhold til regnskabsreglerne den værdi, der vil blive mod-

taget ved salg af et aktiv eller som skal betales for at overdrage en forplig-

tigelse ved en normal transaktion mellem uafhængige, markedsdeltagere

på måletidspunktet.

Dagsværdien af den enkelte renteswap er bestemt af en række faktorer, der

er aftalt i kontrakten for renteswappen. Disse faktorer består bl.a. i, hvilke

renter renteswappen relaterer sig til, tidspunktet for opgørelsen, og om der

løbende skal stilles sikkerhed til at dække eventuel kreditrisiko på den part

i renteswappen for hvem det er en forpligtigelse.

Den virksomhed, som har indgået en renteswap, kan ikke uden videre an-

vende en værdi opgjort af sin bank til værdiansættelsen, men skal selv for-

holde sig til værdien af renteswappen, herunder sin egen kreditrisiko. Ofte

vil den værdi banken oplyser kunden nemlig være den værdi, kunden skal

betale for at indfri renteswappen. Denne værdi er ikke nødvendigvis lig

dagsværdien af renteswappen, da værdien ved indfrielse afhænger af, hvad

der er specificeret i kontrakten og denne vil som regel ikke være justeret

for kreditrisiko.

Da beregningen af dagsværdien på renteswaps afhænger af mange forskel-

lige kontraktbestemte forhold, er det ikke muligt at opstille en ensartet mo-

del for beregning af dagsværdien.

For at øge transparensen om renteswaps er der af markedsdeltagerne gjort

en række tiltag for at øge ensartetheden af renteswaps gennem bl.a. natio-

nale og internationale standardiserede kontrakter både udarbejdet af bran-

cheorganisationen International Swaps and Derivatives Association

(ISDA) og Finans Danmark. De standardiserede kontrakter kan hjælpe til

at sikre mere ensartede rammevilkår for swapaftalerne. Det er dog altover-

vejende finansielle virksomheder, som bruger disse rammeaftaler i handel

mellem hinanden da aftalerne typisk kræver løbende udveksling af sikker-

hedsstillelse. En sådan løbende sikkerhedsstillelse kan være vanskelig for

en almindelig erhvervsvirksomhed at stille.”

Jeg forventer klart, at bankerne lever op til deres ansvar, også når det angår

salg af renteswaps, og derfor ikke sælger en renteswap til en virksomhed,

der er kategoriseret som en detailkunde, uden som minimum at sikre, at

virksomheden har tilstrækkeligt kendskab og erfaring med dette instrument

til at forstå de risici, der er knyttet til dem.

Samtidig opfordrer jeg til, at virksomheder afholder sig fra at købe kom-

plekse finansielle produkter, de ikke har viden om.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup