Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2365264_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
31. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 363 alm. del stillet af udvalget den 2. marts
2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Finanstilsynet udgav i 2016 ”Rapport om markedsføringsmateriale til de-
tailkunder om swapaftaler”. Heri fremgik det, at der er stor variation i,
hvorvidt institutterne i rådgivnings- og markedsføringsmaterialet introdu-
cerer begrebet ”markedsværdi” for kunden.
Ministeren bedes vurdere, om
rådgivningsmaterialet kan være ”retvisende og fyldestgørende”, hvis de-
tailkunder ikke eksplicit af banken oplyses om eventuel nødvendighed af
relevante xVA-justeringer til brug for detailkundens og dennes revisors
regnskabsmæssige behandling.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende som
jeg kan henholde mig til:
”Investorbeskyttelsesreglerne
stiller en række krav til bankernes vejled-
ning og information af kunderne i forbindelse med indgåelse af en swap-
aftale. Det betyder, at kunden bl.a. skal rådgives om hvad markedsværdi
betyder, så kunden får indblik i swapaftalens risici, ligesom de centrale
vilkår for swapaftalen skal fremgå af den aftale som parterne indgår.
Bankens oplysnings- og rådgivningsforpligtelse omfatter derimod ikke
kundens regnskabsmæssige behandling af swapaftalen. Finanstilsynet vur-
derer således ikke, at et krav om oplysning om xVA-justeringer i regnska-
bet til brug for detailkunden og dennes revisors regnskabsmæssige behand-
ling er en del af investorbeskyttelsesreglerne.
Set i lyset af udviklingen på dette område, bør banken i forbindelse med
vejledningen om swapaftalen dog gøre kunden opmærksom på, at den mar-
kedsværdi, som anvendes i aftalen ikke nødvendigvis er den samme som
renteswappen skal optages med i kundens regnskab. Men banken er ikke
forpligtet til at oplyse specifikt om den regnskabsmæssige behandling af
en swap og hvordan den regnskabsmæssige værdi skal udregnes.
Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 521 (alm. del) stillet
af udvalget den 17. september 2020.”
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om rådgivningsmaterialet kan være retvisende og fyldestgørende, hvis detailkunder ikke eksplicit af banken oplyses om eventuel nødvendighed af relevante xVA-justeringer til brug for detailkundens og dennes revisors regnskabsmæssige behandling, til erhvervsministeren
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2