Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. marts 2021
Besvarelse af spørgsmål 362 alm. del stillet af erhvervsudvalget den 2.
marts 2021
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere den internt omdelte henvendelse af 1/3-21 om
hjælpepakker til underleverandører, jf. ERU alm. del - bilag 217?
Svar:
Virksomheder i dykkerbranchen, der oplever en omsætningsnedgang på
minimum 30 pct. som følge af corona-pandemien, har med genåbningen af
de
generelle kompensationsordninger
både adgang til kompensation for fa-
ste omkostninger og tabt omsætning for selvstændige mv., såfremt ansøg-
ningskravene i øvrigt opfyldes. Desuden kan virksomheder, der står overfor
at skulle varsle afskedigelse af mindst 30 pct. af medarbejderstaben (eller
mere end 50 ansatte) søge den generelle lønkompensationsordning.
De generelle kompensationsordninger fra foråret 2020 blev med brede po-
litiske aftaler og baseret på anbefalinger fra den økonomiske ekspertgruppe
erstattet af de såkaldte
målrettede kompensationsordninger
henover som-
meren og efteråret 2020. Virksomheder i dykkerbranchen har ikke adgang
til kompensation fra de målrettede ordninger, da de ikke er direkte ramt af
én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner (forbud mod at holde
åbent, forsamlingsforbud, grænselukning og Udenrigsministeriets rejsevej-
ledning).
Når visse leverandører har været kompensationsberettiget i henhold til de
målrettede kompensationsordninger, skyldes det, at virksomhederne er di-
rekte ramt af regulering fra fx Sundhedsministeriets bekendtgørelser. Det
gælder fx tvangslukkede diskoteker og barer med begrænsede åbningstider
mv. Leverandører til virksomheder, der ikke er direkte ramt af regulering,
er ikke omfattet af de målrettede kompensationsordninger. Dette gælder fx
virksomheder i dykkerbranchen, som fortsat må holde åbent,
og som fx ikke
beskæftiger sig direkte med at arrangere rejser til udlandet.
Hvis en dykker-
virksomhed arrangerer dykkerrejser til udlandet, kan de dog have adgang
til de målrettede kompensationsordninger, såfremt de kan dokumentere en
omsætningsnedgang på 30 pct. som følge af, at Udenrigsministeriets rejse-
vejledning har forhindret dem eller deres kunder i at rejse ud af Danmark.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk