Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2352269_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
11. marts 2021
Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 360 (Alm. del) af 2.
marts 2021 stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (formand)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 16. marts
2021, som er relevante for udvalgets sagsområde.
Svar
På dagsordenen for ECOFIN 16. marts 2021 er vedtagelsen af rådskonklusioner
for Kommissionens strategi for detailbetalinger fra 24. september 2020 relevant
for Erhvervsudvalget.
Rådskonklusioner for detailbetalinger
ECOFIN skal vedtage rådskonklusioner om det fremadrettede arbejde med detail-
betalinger i EU. Rådskonklusionerne er baseret på den strategi for detailbetalinger,
som indgik i den finansielle digitaliseringspakke, som Kommissionen præsente-
rede 24. september 2020 og som blev drøftet på ECOFIN 6. oktober 2020.
Strategiens tiltag har bl.a. til formål at sikre borgere og virksomheder i EU adgang
til et konkurrencedygtigt betalingsmarked med innovative digitale betalingsløsnin-
ger. Det gælder fx udvikling og udbredelse af løsninger for hurtige betalinger, så-
kaldte straksbetalinger, på tværs af grænserne i EU.
Rådskonklusionerne fastsætter nogle overordnede prioriteter i arbejdet, herunder
støtte til Kommissionens strategi og målet om at udbrede straksbetalinger, samt
vigtigheden af, at kommende tiltag sikrer et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.
Regeringen støtter konklusionerne og formålet med arbejdet på at styrke detailbe-
talinger i EU. Regeringen støtter og arbejder for, at der sikres et højt niveau af for-
brugerbeskyttelse, samt at der tages højde for velfungerende løsninger i de enkelte
lande, fx MobilePay og Dankortet i Danmark.
Kommissionen har endnu ikke fremsat konkrete lovforslag til at operationalisere
strategien for detailbetalinger, og det er derfor for tidligt at sige, hvilken betydning
Kommissionens tiltag evt. kunne have for forskellige nationale systemer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om, at redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 16. marts 2021, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren
Side 2 af 2
Regeringen vil tage stilling til kommende lovforslag, når de måtte blive fremsat.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister