2020-21
S 691 endeligt svar
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
18. januar 2021
Besvarelse af spørgsmål S 691 stillet af Theresa Berg Andersen (SF)
den 8. januar 2021.
Spørgsmål S 691:
Hvad er ministerens holdning til, at bankerne i stadig stigende omfang af-
skærer ældre og udsatte borgere fra at hæve kontanter som følge af enten
nedlæggelse af bankfilialer eller fjernelse af mulighed for kontanthævning,
og hvad vil regeringen helt konkret gøre for at sikre disse borgeres mulig-
heder for at kunne hæve kontanter uden brug af hævekort?
Begrundelse
I takt med den teknologiske udvikling, den almindelige konkurrence på
pengeinstitutområdet og ønsket om det pengeløse samfund for bl.a. at be-
grænse den sorte økonomi, er der kommet færre bank- og sparekassefilia-
ler. Men ikke desto mindre er der stadig en gruppe i befolkningen
–
især
ældre og borgere med et kognitivt handicap
–
der kan have svært ved at
administrere et hævekort, og derfor har brug for kontanthævning. I takt med
nedlæggelsen af bankfilialer, oplever de derfor, at det bliver stadig sværere
at skaffe kontanter. Dette mener spørgeren er urimeligt, både fordi det sæt-
ter disse borgere i en umulig situation, men samfundet løber også fra et
løfte om, at de ikke ville blive glemt, da vi indførte ordningen med en Nem-
konto til alle. Det blev nemlig forudsat i lovgivningen, at servicen ikke ville
blive forringet, og at borgere med særlig behov fremover ville kunne få lov
at bruge deres lokale pengeinstitut.
Svar:
Min holdning er, at der skal findes en løsning, så socialt udsatte og ældre,
der har et behov for at få udleveret kontanter ved en kasse uden brug af
betalingskort, har en rimelig adgang til at få udleveret kontanter.
Jeg er glad for, at Københavns Kommune og to pengeinstitutter i samar-
bejde har fundet en ordning, der her og nu håndterer problemet for de soci-
alt udsatte på Vesterbro med at få adgang til kontanter.
Jeg håber, at der
snarest kan findes en permanent ordning, der kan sikre de socialt udsatte en
tilstrækkelig adgang til at få udleveret kontanter.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk