Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. marts 2021
Besvarelse af spørgsmål 336 alm. del stillet af udvalget den 16. februar
2021 efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren tilkendegive sin holdning til såkaldt shortselling, som det,
P1 Orientering og andre medier har dokumenteret i forbindelse med Game
Stop sagen, hvor kapitalfonde ”låner” aktier af andre for at spekulere i at
få et firmas aktie til at falde
–
og evt. frembringe konkurs?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, som har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Indledningsvist
bemærkes det, at når en virksomhed udsteder en aktie,
modtager den provenuet herfra. Den efterfølgende kursudvikling i aktien
har økonomisk betydning for virksomhedens aktionærer, men ikke virk-
somhedens kapitalisering, da den har fået provenuet ved aktieudstedelsen.
En lavere aktiekurs, fx som følge af short selling, vil derfor ikke føre til en
ringere kapitalisering i virksomheden, og det vil dermed ikke frembringe
en eventuel konkurs.
Short selling indebærer, at en investor først låner et antal aktier og dernæst
sælger dem. På et senere tidspunkt købes samme antal aktier, hvorefter de
leveres tilbage til udlåneren. Short selleren vil opnå et tab eller en gevinst
svarende til forskellen mellem salgsprisen og købsprisen fratrukket et lå-
negebyr til udlåneren.
Finanstilsynet har offentliggjort en række analyser af short selling. De pe-
ger generelt på, at short selling bidrager positivt til at sikre velfungerende
finansielle markeder.
Det skyldes for det første, at short selling er med til at sikre retvisende
kurser. Short selling giver investorer med et negativt syn på en akties kurs
mulighed for at investere derefter. Herved kommer aktiekurserne i højere
grad til at afspejle summen af alle investorers vurdering af aktiens værdi,
og ikke kun dem som i forvejen ejer aktien.
Dertil kommer, at short selling bidrager positivt til aktiers likviditet. Det
vil sige, at både store og små investorer får bedre muligheder for at købe
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk