ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om at kommentere henvendelsen af 19/10-20 fra Partnerskab for Vestkystturisme om udkast til vejledning om udlejning af sommerhuse mv. og vejledning om kommunernes planlægning for store sommerhuse, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

17. november 2020

Besvarelse af spørgsmål 33 alm. del stillet af udvalget den 20. oktober

2020

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19/10-20 fra Partnerskab for

Vestkystturisme om udkast til vejledning om udlejning af sommerhuse

mv. og vejledning om kommunernes planlægning for store sommerhuse,

jf. ERU alm. del - bilag 35 og 63?

Svar:

Jeg har forelagt henvendelsen for Erhvervsstyrelsen, som er kompetent

myndighed i forhold til fortolkning af og tilsyn med sommerhuslovens reg-

ler, og som har udarbejdet og udsendt bl.a. udkast til vejledning om udlej-

ning af sommerhuse mv. i ekstern høring. Erhvervsstyrelsen oplyser føl-

gende:

”Partnerskab

for Vestkystturisme fremfører i høringssvaret overordnet kri-

tikpunkter i forhold til følgende 3 elementer:

1) Begrænsningen af udlejede husuger til 35 uger pr. år

2) Vurdering af indtjeningens størrelse som afgørende faktor for udlej-

ningsformål (erhvervsmæssig/ikke erhvervsmæssig)

3) Begrænsning af udlejning af sommerhuse over 150 m2, hvis man

ejer mere end ét af disse.

Disse kritikpunkter er desuden gengivet i Partnerskabets notits med over-

skriften ”Ny vejledning bør ikke bremse vestkystturismen”.

Vedr. ”1) Begrænsningen af udlejede husuger til 35 uger pr. år”

Partnerskab for Vestkystturisme anfører, at planloven og de seneste års æn-

dringer heraf samt hensynet til bl.a. turismeerhverv bør føre til, at sommer-

huse kan udlejes i videre udstrækning end 35 uger.

Planloven regulerer den periode, boligen i et sommerhusområde sammen-

lagt må anvendes i løbet af et år, herunder også til udlejning, mens som-

merhusloven regulerer selve udlejningen af sommerhuset.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om at kommentere henvendelsen af 19/10-20 fra Partnerskab for Vestkystturisme om udkast til vejledning om udlejning af sommerhuse mv. og vejledning om kommunernes planlægning for store sommerhuse, til erhvervsministeren

2/5

Planlovens adgang til at anvende et sommerhus i op til 43 uger årligt med-

fører derfor ikke en tilsvarende ret til også at udleje et sommerhus i samme

periode. Vurderingen af udlejningen skal ske efter sommerhuslovens regler

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der ikke har dannet sig en fast ad-

ministrativ praksis efter sommerhusloven i forhold til, hvornår en udlejning

bliver så omfattende, at der må siges at være tale om erhvervsmæssig ud-

lejning. I vurderingen af, hvornår der er tale om erhvervsmæssig udlejning,

har Erhvervsstyrelsen inden for rammerne af det skøn, som ved sommer-

husloven er overladt til myndighederne.

I forlængelse af erhvervsministerens udmelding efter høringen vil den vej-

ledende grænse for udlejningens omfang i den endelige vejledning blive

hævet til 41 uger, dog således at der fortsat skal laves en konkret vurdering

af hver sag og dennes forhold.

Vedr. feriebolig i by- og landzone

Partnerskab for Vestkystturisme udtrykker desuden bekymring for konse-

kvenserne for ferieboliger i by- og landzone.

Erhvervsstyrelsen kan på den baggrund oplyse, at de såkaldte fleksboliger

har en særlig karakter, der adskiller dem fra almindelige sommerhuse, hvil-

ket bl.a. er beskrevet i lovgrundlaget for indførelse af fleksbolig-ordningen

fra 2013:

”Arbejdet for at øge væksten i landdistrikterne

og dermed mod-

virke affolkning og forfald af boliger har stor prioritet i regeringen. Som et

led i denne indsats vil regeringen med dette lovforslag præcisere kommu-

nernes mulighed for at tillade, at ejere af helårsboliger bruger boligen til

fritidsformål samtidig med, at ejeren i samme tilladelse får ret til på et se-

nere tidspunkt at vende tilbage til helårsbeboelse, hvis dette senere måtte

blive et ønske for ejeren”.

Det kan siges, at formålet med fleksbolig-ordningen bl.a. er at understøtte

udviklingen i landdistrikter, hvor faldende befolkningstal kan være en ud-

fordring. Fleksboligerne vil typisk ligge i områder med helårsbeboelse,

hvor der generelt ikke er samme behov for at begrænse anvendelsen af bo-

liger som i sommerhusområder.

I den forbindelse understreges det dog, at sommerhusloven også gælder for

udlejning al fast ejendom, herunder huse med fleksboligstatus og øvrige

helårsboliger uden bopælspligt, når de udlejes til ferie- og fritidsmæssige

mv. Disse boliger er omfattet af sommerhusloven, uanset om de ligger i et

sommerhusområde eller i fx by- eller landzone. Udlejningen af sådanne

boliger er derfor som hidtil omfattet af sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1,

hvilket indebærer, at de ikke uden tilladelse må udlejes erhvervsmæssigt til

anden beboelse end helårsbeboelse. Det ændrer vejledningen ikke på.

3/5

Det betyder samtidig, at udlejning af disse boliger til ferie- og fritidsmæs-

sige formål mv. altid beror på en konkret vurdering, om der er tale om er-

hvervsmæssig udlejning efter sommerhusloven. Der gælder derfor ikke -

hverken før eller efter vejledningen - en umiddelbar ret til at udleje sådanne

boliger til ferieformål i 52 uger, som angivet i høringssvaret.

Når det er sagt, belyses udlejning til ferieformål af fx huse med fleksbolig-

status ikke nærmere i fx nævns- eller domspraksis.

For huse med fleksboligstatus og øvrige helårsboliger uden bopælspligt,

der udlejes til ferie- og fritidsmæssige formål m.v., gælder den samme vej-

ledende grænse for ikke-erhvervsmæssig udlejning som for almindelige

sommerhuse - dvs. den vejledende grænse, der vil blive hævet til 41 uger,

i vejledningen. Den vejledende grænse vil dog på baggrund af en konkret

vurdering af den enkelte sag kunne fraviges.

Det er på den baggrund Erhvervsstyrelsens vurdering, at en afgørende be-

tingelse i sommerhusloven er, at der uanset de opstillede generelle formod-

ningsregler fortsat skal være mulighed for at foretage en konkret vurdering

af, om udlejningen som følge af særlige omstændigheder får en sådan pro-

fessionel karakter, at den må betegnes som erhvervsmæssig.

Erhvervsstyrelsen vurderer derfor, at den konkrete vurdering af udlejnin-

gen af et hus med fleksboligstatus eller en anden helårsbolig uden bopæls-

pligt kan medføre, at boligen kan udlejes til ferie- og fritidsformål i en læn-

gere periode end 41 uger uden, at udlejningen dermed er erhvervsmæssig.

Det vil på den baggrund blive uddybet i vejledningen, hvad der gælder for

udlejning af fx huse med fleksboligstatus og øvrige helårsboliger uden bo-

pælspligt, når de udlejes til ferie- og fritidsmæssige formål m.v.

Vedr.

”2) Vurdering af indtjeningens størrelse som afgørende faktor for

udlejningsformål (erhvervsmæssig/ikke erhvervsmæssig)”

Partnerskab for Vestkystturisme efterspørger, at uklare kriterier i vejled-

ningen om fx udlejningens omfang, lejeindtægter, egen brug, faciliteter,

indretning samt nærhed til andre feriehuse fjernes.

Erhvervsstyrelsen kan på den baggrund oplyse, at det med udkastet til vej-

ledning er tilstræbt at forenkle de kriterier, der som udgangspunkt lægges

vægt på i vurderingen af, om en udlejning anses for erhvervsmæssig. Det

fremgår således klart af vejledningen, at styrelsen fremover navnlig (men

ikke nødvendigvis udelukkende) vil lægge vægt på tre kriterier:



antallet af udlejede sommerhuse



længden af udlejningsperioden og



egen brug af sommerhuset.

4/5

Erhvervsstyrelsen kan særligt i forhold til lejeindtægten oplyse, at retsprak-

sis viser, at f.eks. lejeindtægten efter en konkret vurdering kan have betyd-

ning for den samlede vurdering af, om der er tale om erhvervsmæssig ud-

lejning af sommerhuse. Det helt klare udgangspunkt i vejledningen er, at

der ved vurderingen af, hvorvidt udlejning af et sommerhus er erhvervs-

mæssig, vil blive lagt vægt på de ovenfor anførte tre generelle kriterier.

Det er dog fortsat en betingelse efter sommerhusloven, at der skal være

mulighed for at foretage en konkret vurdering af, om udlejningen som følge

af særlige omstændigheder får en sådan professionel karakter, at den må

betragtes som erhvervsmæssig. En særlig omstændighed kan i den forbin-

delse fx være lejeindtægten, og retspraksis indeholder eksempler på, at

domstolene i visse sager har tillagt lejeindtægten betydning i vurderingen

af, om der er tale om erhvervsmæssig udlejning.

Flere høringssvar viser, at

formuleringerne vedr. ”betydelig lejeindtægt” i

vejledningsudkastet giver anledning til uklarhed. Formuleringerne om le-

jeindtægten vil derfor blive præciseret i vejledningen, og udtrykket ”bety-

delig lejeindtægt” vil i den forbindelse udgå at vejledningen.

Vedr.

”3) Begrænsning af udlejning af sommerhuse over 150 m2, hvis man

ejer mere end ét af disse”

Partnerskab for vestkystturisme udtrykker desuden kritik af de begrænsnin-

ger i udlejningen af (evt. flere) store sommerhuse, der fremgår af vejled-

ningsudkastet, og anfører, at der bør være mulighed for udlejning uanset

størrelse på sommerhuset.

For vurderingen af, om der er tale om erhvervsmæssig udlejning har det for

Erhvervsstyrelsen været et væsentligt led i at sikre en klar og enkel vejled-

ning også at adressere spørgsmålet om betydningen af sommerhusets stør-

relse. I udkastet til vejledning fastslås det, at sommerhusets størrelse som

udgangspunkt ikke har betydning for, om udlejning anses for erhvervsmæs-

sig eller ikke-erhvervsmæssig efter sommerhusloven. Sommerhusets stør-

relse kan dog efter styrelsens vurdering i visse tilfælde fortsat være relevant

i tilslutning til andre kriterier, særligt hvis der er tale om udlejning af meget

store sommerhuse.

Det er i overensstemmelse med hidtidig praksis, fortsat udgangspunktet, at

enkeltpersoners udlejning af 1-2 sommerhuse og sidestillet hermed ægte-

fælles/samlevendes udlejning af op til 4 sommerhuse i almindelighed ikke

anses for erhvervsmæssig. Det gælder, uanset hvor sommerhusene er be-

liggende geografisk. Som hidtil forudsætter det dog, at udlejningen ikke får

en mere professionel karakter.

5/5

Erhvervsstyrelsen vurderer i den forbindelse, at udlejningen som udgangs-

punkt får en mere professionel karakter, når der udlejes flere meget store

sommerhuse.

Høringen over vejledningsudkastet har vist, at der er flere holdninger til,

hvornår et sommerhus er stort. Der peges bl.a. på, at et sommerhus på 150

kvadratmeter ikke nødvendigvis er et meget stort sommerhus. Erhvervsmi-

nisteren har derfor tilkendegivet, at der skal ses nærmere på dette spørgs-

mål i en arbejdsgruppe med deltagelse af både udlejningserhvervet og for-

skellige grundejer- og forbrugerorganisationer, inden der fastlægges en vej-

ledende grænseværdi. I arbejdsgruppen vil der samtidig kunne ses nærmere

på de udfordringer, som de store sommerhuse skaber, ligesom det kan

indgå, hvordan der sikres udbredelse af bl.a. branchens kommende kodeks

om god adfærd for udlejere og lejere.

Vejledningsudkastets vejledende grænseværdi på 150 kvadratmeter vil der-

for i første omgang udgå af vejledningen, da grænseværdien skal drøftes i

arbejdsgruppen. Når der foreligger en endelig definition af et stort sommer-

hus, vil den blive indarbejdet i en endelig vejledning.”

Jeg har taget Erhvervsstyrelsens oplysninger til efterretning. Som nævnt på

samrådet i Erhvervsudvalget den 22. oktober 2020 vil jeg for så vidt angår

den vejledende udlejningsgrænse i vejledningsudkastet foranledige, at den

ændres fra 35 uger til 41 uger. For så vidt angår spørgsmålet om størrelsen

på store sommerhuse vil jeg afvente arbejdet i den ovennævnte arbejds-

gruppe.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at det som erhvervsminister generelt lig-

ger mig meget på sinde at skabe gode rammevilkår for turismeerhverv

overalt i landet. Turisme er med til at skabe arbejdspladser, udvikling og

muligheder i hele landet på tværs af land og by

–

og særligt i områder uden

for de større byer, kan turismeaktiviteter have afgørende betydning for om-

rådets udvikling. Det er min vurdering, at vejledningen med de anførte ju-

steringer vil være med til at understøtte en sådan bæredygtig udvikling i

dansk turisme.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup