Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2352386_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. marts 2021
Besvarelse af spørgsmål 325 alm. del stillet af udvalget den 12. februar
2021 efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål:
Regeringen indgik i slutningen af 2019 en aftale sammen Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Nye Bor-
gerlige om et opgør med de dyre kviklån, der har fanget mange borgere i
uoverskuelig gæld. Aftalen blev udmøntet med lov nr. 801 af 9. juni 2020,
der trådte i kraft den 1. juli 2020, og som bl.a. indførte en grænse for, hvor
høje årlige omkostninger et lån maksimalt kan have, og et loft over, hvor
meget en forbruger maksimalt kan betale tilbage i renter og gebyrer. Vil
ministeren redegøre for, hvordan situationen på kviklånsmarkedet ser ud i
dag, og hvilke virkninger loven har haft, samt i hvilket omfang der fortsat
er mennesker, som er fanget i en gældsspiral, fordi de har optaget lån til
skyhøje renter og gebyrer m.v. før lovændringen?
Svar:
Jeg er enig i, at det er vigtigt at evaluere, om initiativerne i aftalen om et
opgør med kviklån af 19. december 2019, herunder af ÅOP- og omkost-
ningslofterne, har haft den ønskede virkning. Derfor er svaret på spørgsmå-
let ”ja”.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne skal mødes ét år efter lovens ikraft-
træden for at drøfte udviklingen og konkurrencen i markedet og om initia-
tiverne virker efter hensigten, herunder om lofterne virker.
Aftalen blev udmøntet med lov nr. 801 af 9. juni 2020, der trådte i kraft den
1. juli 2020. Derfor er det min intention, at Erhvervsministeriet i foråret og
sommeren 2021 indsamler oplysninger og erfaringer om markedet for for-
brugslån, som vil indgå i den kommende evaluering af markedet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup