Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2352298_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 318 alm. del stillet af udvalget den 11. februar
2021 efter ønske fra Mona Juul (K).
Spørgsmål:
Hvor meget ville staten have udbetalt i kompensationsordning til selv-
stændige m.fl., hvis modtagerne også fra den 9. marts til 8. august 2020
havde haft de vilkår, som de får nu med aftalen af 9. februar 2021 om
yderligere forbedringer af hjælpepakker for ikke mindst de mindre er-
hvervsdrivende?
Svar:
Regeringen, arbejdsmarkedets parter og Folketingets partier handlede
hurtigt, at coronavirus for godt et år siden kom til Danmark. Der blev
spændt et bredt sikkerhedsnet ud under virksomheder og lønmodtagere.
Sikkerhedsnettet, som blandt andet består af hjælpepakker til virksomhe-
der, har vi sammen med et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets
parter løbende efterspændt og justeret, så hjælpen kommer ud til dem, der
har allermest brug for den.
Der er nu udbetalt samlet set over 30 mia. kr. til både virksomheder og
lønmodtagere. De seneste tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at over 300.000
personer har modtaget lønkompensation, og derfor har kunne beholde de-
res arbejde. Desuden viser tallene, at knap 100.000 personer har modtaget
kompensation fra selvstændigordningen.
Hjælpepakkerne har været afgørende for, at Danmark har klaret sig godt
igennem krisen
også i forhold til lande, som vi normalt sammenligner os
med. Uden hjælpepakkerne ville mange flere job og virksomheder være
gået tabt, og mange flere selvstændige ville have drejet nøglen om. Det
giver dansk økonomi et godt afsæt i forhold til den genopretning, der venter
forude.
Kompensationsordningen for selvstændige mv. med de daværende lofter
blev indført den 19. marts 2020 som en del af
Aftale om COVID-19-initia-
tiver,
der blev indgået med alle Folketingets partier (Regeringen, Venstre,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternati-
vet).
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om, hvor meget staten ville have udbetalt i kompensationsordning til selvstændige m.fl., hvis modtagerne også fra den 9. marts til 8. august 2020 havde haft de vilkår, som de får nu med aftalen af 9. februar 2021, til erhvervsministeren
Som led i aftalen blev der indført et loft over kompensationen på 23.000
kr. om måneden. Loftet skal ses i lyset af at sikre en rimelig balance til
øvrige ordninger. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på,
at den højeste sats i dagpengesystemet er på ca. 19.000 kr. Ordningen for
selvstændige er en kompensationsordning for dem, som er hårdt ramt af
krisen, og som fx ville være nødt til at lukke deres butik, hvis ikke de fik
støtte.
Det bemærkes, at den gennemsnitlige kompensationsudbetaling til selv-
stændige i foråret 2020 udgjorde ca. 20.300 kr. om måneden. Til sam-
menligning var den gennemsnitlige udbetaling i foråret pr. fuldtidsansatte
ca. 22.000 kr. om måneden i lønkompensation, så det er langt fra alle i
lønkompensationsordningen, som får udbetalt kompensation op til loftet
på 30.000 kr.
Antallet af konkurser i 2020 har været på det lavest niveau i fem år. Hjæl-
pepakker har hjulpet meget på dette. Men vi ved også, at krisen denne vin-
ter er længere end den var i foråret 2020. Som følge heraf, aftalte regerin-
gen og et bredt flertal af Folketingets partier den 9. februar at hæve kom-
pensationsloftet i selvstændigordningen til 33.000 kr. pr. måned for virk-
somheder med mindst én fuldtidsansat og til 30.000 kr. pr. måned for virk-
somheder uden ansatte for at dække de meromkostninger, der følger af at
have ansatte samt andre meromkostninger i driften. Det fremgår også af
aftaleteksten, at det er en forudsætning, at den selvstændige ved ansøgnin-
gen om kompensation forpligter sig på ”tro og love” på ikke at tage mere
end 23.000 kr. ud af virksomheden om måneden.
Baggrunden for det højere kompensationsloft var blandt andet et ønske
om at yde en ekstra håndsrækning til de selvstændige i lyset af den lang-
varige nedlukning. Den nuværende situationen kan altså ikke 1:1 sam-
menlignes med situationen i foråret 2020. Hvis man alligevel lægger til
grund, at selvstændige mv. i perioden 9. marts
8. august 2020 havde
haft samme vilkår ift. kompensationsloft, som de fik med aftalen af 9. fe-
bruar, oplyser Erhvervsstyrelsen, at udbetalingen i kompensationsordnin-
gen for selvstændige m.fl. estimeres til 7,1 mia. kroner. Der er tale om et
regneeksempel, som er behæftet med usikkerhed.
Estimeringen er baseret på data fra kompensationsordningen trukket den
22. februar 2021 og dækker over godkendte kompensationsansøgninger fra
selvstændige for perioden 9. marts til 8. august 2020. Freelancere, kombi-
natører og sæsonafhængige selvstændige er ikke medtaget i estimatet, da
de ikke påvirkes af det hævede loft for kompensationer.
Estimaterne forudsætter, at de selvstændige ikke har taget mere end 23.000
kr. ud til sig selv per måned. Erhvervsstyrelsen har ikke data til at kvalifi-
cere dette yderligere.
2
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om, hvor meget staten ville have udbetalt i kompensationsordning til selvstændige m.fl., hvis modtagerne også fra den 9. marts til 8. august 2020 havde haft de vilkår, som de får nu med aftalen af 9. februar 2021, til erhvervsministeren
Estimaterne tager ikke højde for den justerede omsætnings- og indkomst-
grænse, da Erhvervsstyrelsen ikke har data for selvstændige m.fl., der ikke
ansøgte ordningen som følge af, at man ikke levede op til kravet om 10.000
kr. pr. måned.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
3