Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2384398_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
[email protected]
Torsten Schack Pedersen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-1773
30. april 2021
Erhvervsudvalget har i brev af 11. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 315
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Schack Pedersen (V)
Spørgsmål nr. 315:
”Finder
ministeren det acceptabelt, at man skader udviklingen af det danske
marked for private investeringsvirksomheder ved at lade et selskab under ATP
give ATP-medarbejdere mulighed for med statsapproprierede midler under
forvaltning at være i konkurrence om private investorer, når det er sandsynligt, at
en investeringsfond forvaltet af et datterselskab af ATP får en konkurrencemæssig
fordel i forhold til konkurrerende virksomheder, og ATP’s brand er opbygget på
baggrund af en lovfæstet eneret til forvaltning af en væsentlig del af den samlede
pensionsformue og et lovfæstet kundeforhold til hovedparten af den danske
befolkning?”
Svar:
ATP er ved lov oprettet som en selvejende institution med en ansvarlig bestyrelse,
der bl.a. har ansvaret for, at ATP drives i overensstemmelse med lovgivningen og
relevante hensyn i øvrigt, herunder altså også i overensstemmelse med de EU-ret-
lige regler om statsstøtte.
Det er min klare forventning, at ATP’s bestyrelse, hvori arbejdsmarkedets
parter er
repræsenteret, varetager deres forpligtelser efter loven, og medlemmernes inte-
resse. Det er klart, at det gør indtryk på mig, når der rejses tvivl om, hvorvidt der er
et statsstøtteretligt problem med den nye fonde.
Regeringens statsstøttesekretariat har vurderet spørgsmålet om, hvorvidt sagen om
ATP PEP-fondene rejser statsstøttespørgsmål på baggrund af de forelagte oplysnin-
ger fra Beskæftigelsesministeriet, samt vurderingen fra Gorrissen Federspiel og fra
Kammeradvokaten.
Det er vurderingen, at notatet fra Gorrissen Federspiel ikke underbygger, at sagen
om ATP PEP indebærer statsstøtte, hvorimod Statsstøttesekretariatet finder at
Kammeradvokatens notat indeholder klare argumenter for, at det ikke på baggrund
af Gorrissen Federspiels notat kan konkluderes, at sagen indebærer statsstøtte.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om ministeren vil foranledige, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager en vurdering af, om åbningen for investeringer fra eksterne investorer i fonden ATP Private Equity Partners VII K/S, som forvaltes af ATP-medarbejdere via selskabet Private Equity Advisors AIFM ApS, sker på markedsvilkår og i øvrigt er foreneligt med statsstøttereglerne i EU, inden Finanstilsynet træffer endelig beslutning om udstedelse af tilladelse til Private Equity Advisors AIFM ApS som en forvalter af alternative investeringsfonde, herunder forvalter af ATP Private Equity Partners VII K/S, til beskæftigelsesministeren, kopi til erhvervsministeren
Det skal bemærkes, at Statsstøttesekretariatets vurdering af statsstøttespørgsmål
alene er rådgivende og at sekretariatet afgiver vejledende vurderinger i statsstøtte-
sager, idet kun EU-kommissionen er enekompetent til at træffe afgørelse i Stats-
støttespørgsmål under ansvar for EU-domstolen.
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Regeringens Statsstøttesekretariat.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2