Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2348118_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. marts 2021
Besvarelse af spørgsmål 312 alm. del stillet af udvalget den 8. februar
2021 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren arbejde for, at de omfattende brud på menneskeret og de
store ødelæggelser af miljø som led i EKF’s aktiviteter i Armenien bliver
søgt lindret og udbedret - eventuelt ved at kontakte de berørte, udbedre ska-
der og tilbyde erstatning?
Svar:
Jeg har i min besvarelse lagt til grund, at der i spørgsmålet henvises til EKF
Danmarks Eksportkredits garanti for finansiering af køb af dansk udstyr til
den armenske kobbermine Teghout.
Jeg har bedt EKF om at redegøre for sagens forløb, og EKF har oplyst føl-
gende som jeg kan henholde mig til:
"FLSmidth bad i 2012 EKF om at deltage i finansieringen af et banklån til
den armenske kobbermine Teghout. Lånet skulle finansiere minens køb af
udstyr fra danske FLSmidth. Efter dialog med minen, borgere og NGO’er
i Armenien samt eksperter i miljø og sociale forhold gav EKF i 2013 tilsagn
om at stille en garanti for finansieringen af den konkrete ordre med den
juridisk bindende betingelse, at mineselskabet forpligtede sig til at leve op
til Verdensbankens retningslinjer for miljø og social bæredygtighed. Det
accepterede minen.
EKF fulgte fra 2013 løbende op på, om minen levede op til EKF’s krav. I
2016 viste EKF’s
besøg i Armenien og rapporter fra minen, at selskabet på
flere områder ikke levede op til aftalen om at leve op til Verdensbankens
retningslinjer for miljø og social bæredygtighed. EKF bad derfor minen om
at forbedre flere forhold. I foråret 2017 stod det klart, at minen fortsat ikke
levede op til EKF’s krav. EKF gentog i den forbindelse henstillingen om at
leve op til EKF’s krav og tog
derefter initiativ til at forlade projektet. Der
blev givet en skriftlig advarsel i juni 2017 og den 13. oktober 2017 udstedte
EKF et ultimatum, der endte med en besked til minen og dennes bank om,
at EKF ønskede at udtræde af finansieringen. Lånet, som EKF garanterede,
blev efterfølgende indfriet ved udgangen af 2017.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om ministeren vil arbejde for, at de omfattende brud på menneskeret og de store ødelæggelser af miljø som led i EKF’s aktiviteter i Armenien bliver søgt lindret og udbedret - eventuelt ved at kontakte de berørte, udbedre skader og tilbyde erstatning, til erhvervsministeren
2/2
EKF’s aktiviteter er reguleret af retningslinjer udarbejdet
af OECD, der
gælder for alle offentlige eksportkreditinstitutter i OECD. De tilsiger, at
eksportkreditinstitutterne skal undersøge og om nødvendigt stille krav om
overholdelse af internationale standarder, herunder Verdensbankens ret-
ningslinjer for miljø
og social bæredygtighed og FN’s retningslinjer for
menneskerettigheder og erhverv, samt følge op på om disse krav efterleves.
Ifølge FN’s vejledning fra 2012 om retningslinjer for menneskerettigheder
og erhverv (The corporate responsibility to respect Human Rights
An
Interpretive Guide) har en finansiel virksomhed som EKF ikke ansvaret for
et projekts eventuelle negative indvirkninger: ”dette ansvar ligger hos det
selskab, der har forårsaget eller bidraget til dem”, hvilket her vil sige mi-
neselskabet.
Det hedder endvidere, at den finansielle virksomhed ”er derfor
ikke forpligtet til at give adgang til genoprejsning”.
EKF har i henhold til FNs vejledning således ikke forårsaget eller bidraget
til eventuelle negative indvirkninger i Armenien, og EKF er derfor ikke
ansvarlig for minens eventuelle negative indvirkninger eller for at give ad-
gang til genoprejsning. Dette ansvar påhviler det selskab, der har forårsaget
eventuelle negative indvirkninger.
Derudover er
EKF’s involvering i projektet tidligere
blevet vurderet af
Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI),
der er Danmarks nationale kontaktpunkt
for overholdelse af OECD’s ret-
ningslinjer. MKI fandt ikke anledning til at kritisere EKF’s ageren i trans-
aktionen."
Med venlig hilsen
Simon Kollerup