ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om, at redegøre for de punkter på konkurrenceevnerådsmødet den 25. februar 2021, som er relevante for udvalgets sagsområde, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

10. februar 2021

Besvarelse af spørgsmål 300 alm. del stillet af udvalget den 5. februar

2021

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for de punkter på konkurrenceevnerådsmødet

den 25. februar 2021, som er relevante for udvalgets sagsområde.

Svar:

Torsdag den 11. februar vil jeg orientere Folketingets Europaudvalg om

mødet i konkurrenceevnerådet, der finder sted den 25. februar 2021. Ud-

over at orientere om en dagsordenen for rådsmødet, vil jeg tage et revideret

forhandlingsoplag om land-for-land-rapportering.

Revideret forhandlingsoplæg

Forslag til direktiv om land-for-land-rapportering

Kommissionens forslag om offentlig land-for-land rapportering fra 2016

har til formål at fremme et fair og effektivt skattesystem gennem større

åbenhed om multinationale koncerners skatteforhold. Ifølge forslaget skal

koncerner med aktiviteter i EU og en omsætning over 5,6 mia. kr. hvert år

offentliggøre en land-for-land rapport med oplysninger om blandt andet

omsætning, resultat før skat og betalt skat. For koncernens aktiviteter i EU-

lande samt i lande, der er på EU’s sortliste over skattely, skal oplysningerne

gives per land. Oplysninger for aktiviteter i øvrige lande uden for EU kan

gives samlet. Virksomheder af samme størrelse har siden 2016 skulle ind-

sende en land-for-land rapport med lignende oplysninger til skattemyndig-

hederne.

Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg i FEU den 3. februar 2017 og

revideret forhandlingsoplæg den 8. februar 2019. Rådets seneste kompro-

misforslag var til afstemning på rådsmøde den 28. november 2019. Forsla-

get blev ikke vedtaget, da der var et blokerende mindretal imod forslaget.

Meldinger går nu på, at det blokerende mindretal måske vil være brudt ved

en eventuel ny afstemning, hvorfor det portugisiske formandskab har sat

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om, at redegøre for de punkter på konkurrenceevnerådsmødet den 25. februar 2021, som er relevante for udvalgets sagsområde, fra erhvervsministeren

2/4

sagen på rådsmødedagsordenen og dermed vil forsøge at opnå enighed

blandt landene.

Regeringen støtter forslaget, som skaber en gennemsigtighed, der vil være

med til at styrke grundlaget for den offentlige debat om multinationale kon-

cerners skatteadfærd. Dette kan være med til at styrke selskabernes ansvar-

lighed på skatteområdet. Regeringen ønsker derfor mandat til at kunne

lægge vægt på, at flere koncerner omfattes af forslaget, så der skabes yder-

ligere gennemsigtighed om store koncerners skatteforhold. Regeringen øn-

sker et fleksibelt mandat, så regeringen i sidste ende kan stemme for et for-

slag, der indeholder den omsætningstærskel, der nu engang kan opnås til-

slutning til i Rådet.

Punkter til orientering

Det Europæiske Semester

–

Nationale genopretningsplaner og modtands-

dygtighed som et instrument til at levere på industripolitiske mål: Styrkelse

af det indre marked, den grønne og digitale omstilling, og strategisk auto-

nomi i et åbent EU.

Den 18. december 2020 blev der opnået enighed om en genopretningsfaci-

litet på 672,5 mia. euro, som har til hensigt at bidrage til økonomisk gen-

opretning i særligt de hårdest ramte EU-lande i lyset af COVID-19-krisen.

Aftalen indebærer et genopretningsinstrument (”Next Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån på i alt 750 mia. euro,

som udmøntes gennem en række EU-programmer, særligt en genopret-

ningsfacilitet (”Recovery and Resilience Facility”) på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte for op til 312,5 mia. euro og udlån for op til 360 mia.

euro (alle 2018-priser). Genopretningsfaciliteten og

–instrumentet

omfatter

alle EU-lande.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver

især udarbejde nationale genopretningsplaner

(”Recovery and Resilience

Plans”), hvor landene angiver deres planer for de tiltag (reformer og inve-

steringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfaciliteten (di-

rekte støtte og lån) skal finansiere. Blandt kriterierne til genopretningspla-

nerne er, at klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkost-

ninger og at digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. Derudover skal

genopretningsplanerne kunne forventes at bidrage effektivt til at adressere

landets udfordringer som identificeret i anbefalingerne til landet som led i det

europæiske semester.

3/4

Konkurrenceevnerådet ventes den 25. februar at drøfte hvordan medlems-

landenes respektive genopretningsplaner såvel som genopretningsfacilite-

ten bredt set kan bidrage til at indfri målsætningen om den grønne og digi-

tale omstilling samt styrke den europæiske industris konkurrenceevne. For-

mandskabet har i den forbindelse lagt op til en politisk drøftelse om det

indre marked og strategisk autonomi i et åbent EU i lyset af arbejdet med

at genoprette den europæiske økonomi. Drøftelsen forventes at tage ud-

gangspunkt i de i efteråret 2020 vedtagne rådskonklusioner om henholdsvis

det indre marked og industripolitikken samt Kommissionens forestående

arbejde med at opdatere industristrategien.

Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret indre marked

udgør fundamentet for at styrke EU’s konkurrenceevne og genoprette den

europæiske økonomi, samt at den grønne og digitale omstilling fastholdes

som de centrale vækstdrivere for at

understøtte EU’s fremtidige konkurren-

ceevne. Derudover lægger regeringen vægt på, at ambitionen om at sikre

strategisk autonomi ikke fører til en statsstøttedrevet konkurrenceevnepo-

litik, hvor der udmøntes statsstøtte inden for velfungerende og konkurren-

cedygtige industrier, der ikke er kendetegnet ved markedsfejl. Endelig læg-

ger regeringen vægt på, at industriel modstandsdygtighed blandt andet sik-

res gennem en diversificering af globale forsynings- og værdikæder og ikke

en afvikling heraf.

Rådskonklusioner - En ny forbrugerdagsorden

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om den nye for-

brugerdagsorden, der ventes vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den

25. februar 2021. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser, men udlægger Rådets prioriteter for forbru-

gerpolitikken frem til 2025.

Der er blandt andet fokus på et kommende forslag, der skal styrke forbrugerne

i den grønne omstilling, revision af forbrugerkreditdirektivet, der skal styrke

forbrugerbeskyttelsen, revision af det generelle produktsikkerhedsdirektiv,

der skal sikre færre farlige produkter på markedet, samt styrket håndhævelse

og samarbejde både i EU og med tredjelande. Rådskonklusionerne støtter de

vigtigste prioriterede områder og tiltag fra Kommissionens nye forbruger-

dagsorden, der sigter mod at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og

bemyndigelse af EU-forbrugere i overgangen til et grønnere, mere digitalt og

mere retfærdigt indre marked. I lyset af COVID-19-pandemien understreges

4/4

vigtigheden af et permanent samarbejde mellem Kommissionen og medlems-

staterne for at identificere prioriteter og handlinger for at imødekomme for-

brugernes behov og sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner. For regeringen er det helt

centralt, at den forbrugerbeskyttende lovgivning, og håndhævelse heraf kan

håndtere nye udfordringer, særligt inden for digitalisering og bæredygtighed.

Regeringen opfordrer Kommissionen til at se på, hvordan fx oplysningsfor-

pligtelser kan gøre det nemmere for forbrugere at vælge bæredygtige produk-

ter og arbejder for, at rådskonklusionerne opfordrer Kommissionen til at lave

nye retningslinjer for urimelig handelspraksis, som vil gøre det lettere at na-

vigere ift. miljø- og klimavenlige produkter og ydelser. Regeringen arbejder

for, at den digitale økonomi i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau

af tillid og tryghed. Derfor arbejder regeringen for, at det skal fremgå tydeli-

gere, når der markedsføres mod børn og unge på særligt sociale medier. Re-

geringen bakker ligeledes op om Kommissionens initiativ til at revidere det

generelle produktsikkerhedsdirektiv, særligt ift. ny teknologi i produkter og

e-handel og at der sikres sammenhæng med øvrig, og kommende, lovgivning

som fx den fremsatte Digital Services Act og Digital Markets Act.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup