Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
24. februar 2021
Besvarelse af spørgsmål 295 alm. del stillet af udvalget den 3. februar
2021 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren kompensere dyre-, hunde-, og kattepensioner, der
som følge af covid-19 pandemien og det store fald i danskernes udlands-
rejser, oplever en markant økonomisk krise?
Svar:
Foruden genåbningen af de
generelle kompensationsordninger
–
herunder
lønkompensationsordningen, kompensation for faste omkostninger og for
omsætningstab for selvstændige mv.
–
som følger af aftalerne af 10. de-
cember 2020 har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier for-
bedret de aktuelt gældende kompensationsordninger for faste omkostninger
og omsætningstab for selvstændige mv. (selvstændigordningen).
I henhold til dyre-, hunde-, og kattepensioner er det særligt relevant at
nævne den politiske aftale af 9. februar 2021, hvor det blev besluttet at for-
høje kompensationsloftet i selvstændigordningen. For selvstændige, der
har minimum én fuldtidsansat i perioden, der søges om kompensation for,
forhøjes loftet til 33.000 kr. om måneden med henblik på blandt andet at
kunne give bedre kompensation for de meromkostninger, der følger af at
have ansatte samt andre meromkostninger. For andre selvstændige forhøjes
loftet til 30.000 kr. om måneden til dækning af de meromkostninger, der
følger af den lange nedlukning. Ændringen vil gælde med tilbagevirkende
kraft fra den 9. december 2020 og forudsætte, at man opfylder ansøgnings-
kriterier og -forpligtelser.
Regeringen følger løbende, om kompensationsordningerne fungerer efter
hensigten. Hertil kan nævnes, at kompensationsordningerne ikke står alene.
For eksempel har regeringen den 29. januar 2021 iværksat tre nye likvidi-
tetstiltag, som giver yderligere 170 mia. kr. i likviditet til danske virksom-
heder. Derudover kan Vækstfonden fx stille statsgaranti for nye lån samt
driftskreditter og garantiordninger til små og mellemstore virksomheder,
der oplever eller forventer at opleve et omsætningstab på minimum 30 pct.
som følge af COVID-19-pandemien.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk