s
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. februar 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 292 alm. del stillet af udvalget den 2. februar
2021 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Naser Khader
(KF).
Spørgsmål:
Er ministeren bekendt med, at der grundet skærpelser i danske banker og
sanktioner mod Iran, findes banker i Danmark, der ikke ønsker iranske
statsborgere som deres kunder? Ministeren bedes i sit svar redegøre for
problemets omfang, herunder hvor mange sager, man er bekendt med.
Svar:
Jeg har forelagt spøgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende, som
jeg kan henholde mig til:
”Finanstilsynet er ikke bekendt med banker i Danmark, der afviser kunder
alene på baggrund af kundens statsborgerskab, herunder iransk.
Finanstilsynet kan oplyse, at hvis en kunde i en bank har opholdssted i Iran,
forretningsforbindelser eller transaktioner, der involverer Iran, så vil ban-
ken være forpligtet til at anvende skærpede kundekendskabsprocedurer og
skærpet overvågning. Det fremgår af hvidvasklovens § 17.
Det skyldes, at Iran er anført på Europa-Kommissionens højrisikotredje-
landsliste og Financial Action Task Force’s (FATF) sorte liste
på grund af
Irans mangler i bekæmpelsen og forebyggelsen af hvidvask og terrorfinan-
siering.
Herudover er Iran omfattet af FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner,
der inde-
holder restriktioner rettet mod lande, personer, grupper, juridiske enheder
og organer. Sikkerhedsrådsresolutionerne har retsvirkning i Danmark via
EU-sanktionsforordninger og er derfor direkte gældende i Danmark.
Virksomheder, herunder bl.a. banker, er derfor forpligtet til at undersøge,
om deres kunder står opført i disse EU-sanktionsforordninger. Står en
kunde på en EU-sanktionsforordningsliste, må virksomheden ikke stille
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk