Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2344027_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
01. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 290 alm. del stillet af udvalget den 1. februar
2021 efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Muskelsvindsfonden har fået afvist
en anmodning om alternativ referenceperiode, når de har dokumenteret at
95 % af fondens normale indtjening ligger uden for den almindelige refe-
renceperiode?
Svar:
Der skal altid anvendes en referenceperiode, når der søges om kompensa-
tion under kompensationsordningen for faste omkostninger. Referencepe-
rioden følger som udgangspunkt de tilsvarende måneder året før den pe-
riode, som virksomheden søger kompensation for. Til beregning af kom-
pensation i 2021 vil referenceperioden dog fortsat være baseret på virk-
somhedens økonomiske aktivitet i 2019.
Under helt særligt omstændigheder vil der dog kunne anvendes en alter-
nativ referenceperiode. Erhvervsstyrelsen har anført følgende eksempler,
som efter en konkret vurdering kan udgøre helt særlige omstændigheder,
der tillader en afvigelse fra standard-referenceperioden:
En betydelig nedgang i eller ingen omsætning grundet fx alvorlig
sygdom, barsel, ferielukning, vandskade, brand, omfattende reno-
veringsprojekter.
Anskaffelser af aktiver eller ændringer i aktiviteten som øger om-
sætningen betydeligt.
Er en vækstvirksomhed.
Udsving i omsætningen, herunder sæsonbetonede udsving, anses ikke for
at udgøre en særlig omstændighed, der tillader en ændring fra standard-
referenceperiode til alternativ referenceperiode.
I forlængelse heraf oplyser Erhvervsstyrelsen, at Muskelsvindsfondens
ansøgning om faste omkostninger for kompensationsperioden fra den 9.
juli 2020 til og med den 31. oktober 2020 er godkendt, og at der således
er udbetalt kompensation for en del af fondens faste omkostninger.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 290: MFU spm. om, hvorfor Muskelsvindsfonden har fået afvist en anmodning om alternativ referenceperiode, når de har dokumenteret at 95 % af fondens normale indtjening ligger uden for den almindelige referenceperiode, til erhvervsministeren
Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at arrangør-
ordningen muliggør kompensation til arrangører af store arrangementer,
så de kan få dækket den del af deres faste omkostninger, som indtægter
fra de pågældende arrangementer normalt dækker. For en arrangør som
Muskelsvindfonden betyder det konkret, at fonden via arrangørordningen
kan få dækket arrangementernes forholdsmæssige del af fondens faste
omkostninger og lønninger hen over året.
Erhvervsstyrelsen oplyser endvidere, at fonden den 28. februar 2021 har
ansøgt om kompensation via arrangørordningen vedrørende sommerens
Grøn Koncert.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2