Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. februar 2021
Besvarelse af spørgsmål 278 alm. del stillet af udvalget den 26. januar
2021 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Peter Skaarup (DF)
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om cafeejere og andre erhvervsdrivende, der
skal holde lukket og som modtager lønkompensation og andre corona-re-
laterede ydelser fra staten, bliver mødt med krav om tilbagebetaling og
udelukkelse fra at modtage yderligere kompensation, såfremt de bliver ta-
get af politiet i alligevel at holde åbent i strid med reglerne?
Svar:
I forbindelse med efterkontrollen kontrollerer Erhvervsstyrelsen, at virk-
somheder har overholdt de krav, der er opstillet for at kunne modtage kom-
pensation. Det betyder fx, at tvangslukkede virksomheder, der har haft en
omsætning i kompensationsperioden, vil få modregnet deres kompensation
i efterkontrollen. Helt praktisk betyder det, at en evt. omsætning i kompen-
sationsperioden vil blive registreret og derefter modregnet den oprindelige
kompensation. Forskellen vil derfor skulle tilbagebetales af virksomheden
såfremt, der er sket ændringer. Der sker ikke udelukkelse fra at modtage
yderligere kompensation.
Fsva. politiets indsats informeres Erhvervsstyrelsen ikke, når der udstedes
bøder til virksomheder, som holder åbent i strid med reglerne. Der er derfor
ikke en direkte sammenhæng mellem politiets arbejde og udbetaling af
kompensation. Der er derimod tale om to separate myndighedsspor.
Erhvervsstyrelsen har etableret et kontrolsystem rundt om kompensations-
ordningerne for at kunne fange eventuelle svindlere, herunder etableret en
whistleblowerordning, hvor det er muligt at indberette svindel eller mis-
tanke om svindel med Erhvervsstyrelsens kompensationsordninger. Alle
indberetninger til whistleblowerordningen behandles anonymt, sikkert og
fortroligt.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup