ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm., om de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det portugisiske EU-formandskab i 1. halvår 2021, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

22. januar 2021

Besvarelse af spørgsmål 267 alm. del stillet af udvalget den 22. januar

2021 efter ønske fra Erhvervsudvalget.

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område

og de for udvalget relevante sager under det portugisiske EU-formandskab

i 1. halvår 2021.

Svar:

På EM’s område kan følgende prioriterer nævnes:

Indre Marked, industri- og erhvervspolitik

Det digitale indre marked

Forbrugersager

Det finansielle område

Handelspolitik & Brexit

Søfart

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Ad 1. Indre Marked, industri- og erhvervspolitik

Digital transformation og grøn teknologi

Kommissionen vil opdatere industristrategien fra marts 2020, hvilket ven-

tes at blive sat på dagsordenen under det portugisiske formandskab. Rege-

ringen støtter opdateringen af industristrategien, der tager højde for konse-

kvenserne af COVID-19 og behovet for en genopretning af den europæiske

økonomi, men lægger samtidig vægt på, at de overordnede målsætninger

og tilhørende initiativer fra industristrategien i marts 2020, om at sikre den

grønne og digitale omstilling samt styrke EU’s internationale konkurrence

fortsat, fastholdes.

For regeringen er det også en hovedprioritet, at industripolitikken får et

ambitiøst grønt og digitalt sigte, og at fokus er på at styrke rammevilkårene

for den europæiske industri, så de er tidssvarende og tilskynder til innova-

tion og konkurrencedygtige virksomheder. Det vil regeringen lægge vægt

på i de politiske drøftelser til rådsmøderne under det portugisiske formand-

skab.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm., om de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det portugisiske EU-formandskab i 1. halvår 2021, til erhvervsministeren

2/13

Resiliens i det indre marked

Som følge af bl.a. COVID-19 lægger formandskabet op til at prioritere så-

kaldt resiliens i det indre marked, der fokuserer på at skabe mere stabilitet

og sikkerhed for virksomheder og borgere. Dette gælder særligt ift. kritiske

sektorer og forsyninger, eksempelvis af værnemidler.

Regeringen støtter det overordnede fokus på at understøtte den europæiske

økonomis genopretning, hvor kerneprincipperne om fri og fair konkurrence

i det indre marked bør stå centralt i det langsigtede arbejde med genopret-

ningen.

IPR-området

Det er positivt, at der sættes fokus på overholdelse af intellektuelle ejen-

domsrettigheder (IPR) i Kommissionens IP-handlingsplan, hvor der også

lægges op til at strømline og forenkle systemet for geografiske indikatorer,

at SMV’er i højere grad skal anvende IPR og effektivisering af designbe-

skyttelsen.

Regeringen ser positivt på handlingsplanens fokus på overholdelse og

håndhævelse af rettigheder. I Danmark opleves det eksempelvis, at forbru-

gerne bliver vildledt til at købe forfalskede produkter i form af elektronik,

kosmetik og medicin, der kan være sundhedsskadeligt, fordi disse produk-

ter ikke opfylder de samme sikkerhedskrav og standarder. Regeringen er

enig i behovet for at strømline og forenkle det nuværende system for GI

beskyttelse af fødevarer og landbrugsprodukter, hvor der i dag er fire ord-

ninger. Regeringen finder imidlertid, at de eksisterende muligheder for

håndhævelse er tilstrækkelige, ligesom der ikke ses behov for, at der bliver

lagt øget vægt på beskyttelse af landbrugs-GI'er i handelsaftaler med tred-

jelande. Regeringen ser ikke behov for, at der indføres særskilt harmoni-

seret lovgivning i EU om geografiske oprindelsesbetegnelser for ikke-land-

brugsprodukter. Regeringen ser positivt på at øge de små- og mellemstore

virksomheders brug af IPR til at skabe indtjening og vækst. Det vil være

positivt med en aktiv indsat fra EU's side for at skabe opmærksomhed om-

kring IPR-initiativer for SMV'er. Regeringen støtter også en modernisering

og effektivisering af reglerne om EU’s designbeskyttelse, så ikke mindst

SMV’er sikres en god adgang til at registrere designrettigheder.

På IPR-området ser regeringen desuden etableringen af Patentdomstolen

og enhedspatentet som en meget vigtig prioritet for IPR-området. Det er

afgørende, at både Kommissionen og de deltagende medlemsstater i EU

arbejder målrettet for, at denne kan blive operationel så snart som muligt.

Af konkrete aktuelle og kommende sager kan desuden nævnes:

Land-for-land rapportering om skatteforhold og placering af kapital

3/13

Kommissionen fremsatte i 2016 et forslag, der indeholder krav om, at multi-

nationale koncerner med aktiviteter inden for EU skal offentliggøre en land-

for-land rapport med oplysning om bl.a. overskud og betalt skat i hvert af de

lande, hvor de har aktiviteter. Dette gælder for aktiviteter i lande inden for EU

samt for de lande uden for EU, der opføres på en fælles EU-liste over ikke-

samarbejdende skattejurisdiktioner. For øvrige lande uden for EU kan oplys-

ningerne gives på aggregeret niveau. Forslaget omfatter koncerner med en om-

sætning over 5,6 mia. kr. Formålet med forslaget er at skabe mere åbenhed

om, i hvilke lande virksomhederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande

de har betalt skat.

Regeringen støtter forslaget, der kan bidrage til åbenhed om virksomheders

skattepraksis og arbejder for, at der snart opnås enighed blandt landene herom.

Regeringen støtter endvidere Europa-Parlamentets forslag om, at virksomhe-

derne skal rapportere pr. land ofr alle lande i hele verden og ikke kun samlet

for tredjelande, der ikke er på sortlisten over skattelylande.

Single Digital Gateway

Medlemslandene skal inden den 12. juni 2021 vedtage en gennemførsels-

retsakt for et teknisk system, der skal understøtte SDG-forordningens krav

om automatisk udveksling af information mellem myndigheder. Det bety-

der, at borgerne og virksomhederne ikke skal indgive de samme data til

offentlige myndigheder mere end én gang, men indebærer samtidig, at

mange myndigheder og registre, der divergerer meget i forhold til digital

modenhed, organisering i forvaltningsniveauer og styring

–

skal samord-

nes.

Fra dansk side er det derfor en prioritet, at systemet ikke bliver unødigt

byrdefuldt og kan anvendes i praksis af borgere og myndigheder.

Revision af det generelle produktsikkerhedsdirektiv (GPSD).

Som et element i

En ny forbrugerdagsorden (New Consumer Agenda)

for-

ventes Kommission at fremsætte et forslag til en revision af det generelle

produktsikkerhedsdirektiv, GPSD, i 2. kvartal 2021, forventeligt i form af

en ny produktsikkerhedsforordning. GPSD fungerer i dag som et grund-

lægende sikkerhedsnet, der omfatter alle non-food forbrugerprodukter, der

ikke er reguleret af sektor-specifik lovgivning. Det overordnede formål

med revisionen er at opdatere og modernisere GPSD, så den kan håndtere

de udfordringer for sikkerheden i produkter, som nye teknologier og væk-

sten i online-handel, globale platforme mv. har skabt.

Den danske regering byder revisionen af GPSD velkommen og støtter am-

bitionen om at modernisere og yderligere styrke relevansen og effektivite-

ten af den generelle produktsikkerhedsregulering.

Revision af maskindirektivet

4/13

Kommissionen forventes marts 2021, at fremsætte forslag til revision af

maskindirektivet, hvilket regeringen bakker op om. I forbindelse med revi-

sionen, bør det sikres, at der er en bedre sammenhæng med den øvrige ny-

ere EU-lovgivning, ligesom regeringen vil arbejde for, at der ikke indføres

nye administrative krav med væsentlige økonomiske konsekvenser til

følge. Derudover bør en kommende revision tage hensyn til de nyeste tek-

nologier, såsom Artificial Intelligence (AI) og Internet of Things (IoT). I

justeringen af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav arbejder regerin-

gen for, at ændringer i kravene er proportionelle set i forhold til fremkom-

sten af ny teknologi og tydeliggørelse af gældende krav.

Revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD)

Revisionen af NFRD forventes fremsat i første kvartal 2021. Det er hold-

ningen fra dansk side, at revisionen bl.a. bør medføre øget konsistens mht.,

hvordan virksomheder rapporterer om samfundsansvar, bedre adgang til

standardiseret og sammenlignelig kvantitative information for investorer

og andre stakeholders, en ensartet tilgang til hvor virksomheder rapporte-

rer, samt understøtte digitalisering af fx indberetning.

Forslag og bæredygtig god selskabsledelse

I andet kvartal forventes et

Kommende forslag om bæredygtig god sel-

skabsledelse

præsenteret, som indeholder to initiativer om lovpligtig ’due

diligence’ og god selskabsledelse.

Den danske regering vil afgive høringssvar til Kommissionen i første kvar-

tal 2021. Generelt bakker man fra dansk side op om behovet for fælleseu-

ropæisk regulering af virksomheders brug af due diligence processer i for-

hold til samfundsansvar og bæredygtighed. Det er i den forbindelse vigtigt,

at reguleringen er proportionel særligt ift. SMV’ere.

Lige konkurrencevilkår ifm. udenlandske subsidier

Kommissionen ventes i 2. kvartal 2021 at fremsætte to forslag som opfølg-

ning på hvidbogen om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenland-

ske subsidier og offentlige udbud fra juni 2020.

Regeringen anerkender, at europæiske virksomheder udfordres af virksom-

heder, der får udenlandske subsidier på andre vilkår, end de europæiske

virksomheder har adgang til. Et effektivt indre marked kræver også et fair

indre marked, hvor der er lige konkurrencevilkår. Det er dog vigtigt, at det

indre marked ikke bliver skærmet fra konkurrence fra virksomheder fra

tredjelande, som agerer efter reglerne. Det skal stadig være attraktivt at ind-

træde og investere i aktiviteter på det indre marked. Det er centralt for re-

geringen, at instrumentet for offentlig udbud ikke bliver en realitet, da det

vil skabe et administrativt tungt system, som kan blive svært at anvende for

offentlige myndigheder og virksomheder. Dette også i lyset af at offentlige

5/13

ordregivere allerede i dag har mulighed for at se bort fra tilbud fra virksom-

heder i 3.lande, der ikke er omfattet af den internationale GPA-aftale.

Ad 2. Det Digitale Indre Marked

EU’s digitale suverænitet og ”det digitale årti”

Det forventes, at det portugisiske formandskab vil lægge op til en drøftelse

af, hvordan EU’s digitale suverænitet kan styrkes. Tanken er, at EU skal

kunne konkurrere globalt og besidde kompetencer inden for nøgleteknolo-

gier - og dermed i højere grad være i stand til at agere på egen hånd inden

for det digitale domæne. Kommissionen ventes til marts at fremsætte en

meddelelse om planerne for EU’s digitale økonomi. Meddelelsen vil ud-

pege de indsatsområder, der skal accelereres for at gøre EU klar til den

digitale tidsalder, også set i lyset af erfaringerne fra COVID-19. Herunder

vil Kommissionen fremsætte en køreplan for 2030, der skal fastsætte klart

definerede mål indenfor bl.a. kvanteteknologi og infrastruktur.

Regeringen støtter hensigten om at styrke egne kapaciteter til at udvikle ny

teknologi gennem det nye digitale program, Digital Europe, og at sikre, at

EU’s digitale udvikling bygger på vores værdier og behov. Digital suveræ-

nitet må dog ikke oversættes til, at vi skal lukke os for resten af verden,

eller at vi skal blive fuldkommen uafhængige.

Dertil kommer følgende konkrete og kommende sager:

Kommissionen har i december 2020 fremsat to store flagskibsinitiativer,

der skal sikre en ansvarlig platformsøkonomi

–

Digital Services Act og Di-

gital Markets Act.

Digital Services Act (DSA)

DSA’en er en af KOMs flagskibsinitiativer og er det første sæt fælles regler

om platformes forpligtelser. Forordningen har til formål at modernisere og

præcisere digitale platformes forpligtelser i forhold til ulovligt indhold.

Med forslaget fastlægger Kommissionen en række nye forpligtelser for di-

gitale tjenester. Forpligtelserne er differentieret efter type af tjeneste og

størrelse og gælder også for digitale tjenester, der er placeret i tredjelande,

hvis de retter sig mod europæiske forbrugere og brugere. Særligt vil online

platforme og meget store online platforme blive pålagt en række krav, her-

under forpligtelse om varsling og nedtagning af ulovligt indhold, begrun-

delser til brugere om årsag til nedtagning, kontrol af oplysninger om tred-

jepartssælgere samt samarbejde med håndhævelsesmyndigheder. Derud-

over skal samarbejde mellem medlemsstaternes håndhævende myndighe-

der styrkes og forslaget lægger op til, at online platforme kan pålægges

bøder på op til 6 pct. af den årlige omsætning eller indkomst. Endelig fore-

6/13

slås det, at Kommissionen over for de allerstørste online platforme tillæg-

ges en række håndhævelsesbeføjelser, herunder efterforskningsbeføjelser

såsom anmodning om informationer samt at foretage afhøringer og under-

søgelser og pålægge bøder.

Digital Markets Act (DMA)

DMA’en indfører harmoniserede regler, der skal sikre åbne og fair digitale

markeder på tværs af EU i de tilfælde, hvor digitale platforme fungerer som

såkaldte gatekeepers. Med gatekeepere forstås platforme, som i høj grad

påvirker rammer og regler for både forbrugervalg og konkurrencen på de

dele af markedet, hvor platformene er kontrollerende. Alle udpegede gate-

keepere skal leve op til de samme forpligtelser, fx vedr. adgang til data,

forbud mod at stille egne produkter eller tjenester bedre i konkurrencen og

krav om mere transparens i digital reklame.

Kommissionen vil have mulighed for at gennemføre markedsundersøgelser

for at sikre, at forpligtelserne er effektive og opdaterede. Forslaget giver

Kommissionen de samme efterforsknings-, håndhævelses- og monitore-

ringsværktøjer som i eksisterende konkurrenceregler. Hvis Kommissionen

finder, at en gatekeeper ikke har levet op til sine forpligtelser, kan der ud-

stedes bøder på op til 10 pct. af den samlede årlige omsætning i det foregå-

ende år.

Regeringen støtter helhjertet de to forslag og Kommissionens intention om

at skabe en mere ansvarlig, åben og fair platformsøkonomi. Den digitale

omstilling skal ske ansvarligt og der skal sikres fair konkurrence

–

både for

mindre virksomheder og forbrugere. Derfor mener regeringen, at der er be-

hov for skærpede krav og forpligtelser over for de digitale platforme og

særligt de største.

Forordningen om europæisk datastyring

Forordningen blev fremsat den 25. november 2020 og har til formål at øge

tilgængeligheden af data ved dels at styrke tilliden til datadelingstjenester

og dels at indføre nye datadelingsmekanismer på tværs af EU. Forslaget

vedrører blandt andet adgang til sensitive offentlige data, regler for data-

mellemmænd samt tiltag om dataaltruisme. Det portugisiske formandskab

ventes at give en fremskridtsrapport på telerådsmødet i juni, om end det

ikke kan afvises, at Rådet kan nå til enighed om en generel indstilling.

Regeringen støtter formålet med forslaget og arbejder for, at den konkrete

udformning skaber merværdi og ikke pålægger medlemslande og virksom-

heder unødige omkostninger og byrder.

Alliance for industrielle data og cloud

En europæisk

alliance for industrielle data og cloud

ventes oprettet af

Kommissionen i starten af 2021, og vil have til formål at koordinere en

7/13

fælles tilgang til en europæisk cloud-føderation, herunder investeringer,

rammearkitektur og regler for deltagelse i denne.

Regulering af kunstig intelligens

Det forventes, at et forslag om regulering af kunstig intelligens vil blive

fremsat af Kommissionen i slutningen af 1. kvartal 2021. Det vil forment-

ligt have til formål at sætte krav til anvendelsen af kunstige intelligens-

systemer, som udgør en særlig høj risiko, samt præsentere en frivillig

mærkningsordning for al anden kunstig intelligens.

Regeringen mener, at definitionen på høj risiko kunstig intelligens bør være

reglen, snarere end undtagelsen snarere end reglen, og at de krav der stilles,

bør være risikobaserede. Regeringen støtter varmt op om en europæisk

mærkningsordning og arbejder for, at en sådan stemmer overens med det

danske mærke for digital tillid.

Programmet for et digitalt Europa

Programmet, der hører under budgettet, træder i kraft i 2021, hvor der ven-

tes at blive lanceret flere investeringsudbud til projekter til fremme af an-

vendelsen og udbredelsen af supercomputere, data, cloudteknologi, kunstig

intelligens, cybersikkerhed og digitale færdigheder.

Ad 3. Forbrugersager

Den nye forbrugerdagsorden

Det portugisiske formandskab planlægger at udarbejde rådskonklusioner

om den nye forbrugerdagsorden, der skal vedtages på rådsmødet den 25.

februar 2021. Forbrugerdagsordenen er skrevet i skyggen af COVID-19

krisen og opstiller fem hovedprioriteter udmøntet i 22 konkrete initiativer:

(1) den grønne omstilling, (2) den digitale omstilling (3) effektiv håndhæ-

velse og klageadgang, (4) særlige behov hos visse forbrugergrupper og (5)

forbrugerbeskyttelse i en global sammenhæng. Forbrugerne gives således

mulighed for at spille en aktiv rolle i den grønne og digitale omstilling. Der

er blandt andet tale om et kommende forslag, der skal styrke forbrugerne i

den grønne omstilling, revision af det generelle produktsikkerhedsdirektiv,

der skal sikre færre farlige produkter på markedet, samt styrket håndhæ-

velse og samarbejde både i EU og med tredjelande.

Regeringen hilser den nye forbrugerdagsorden velkommen. For regeringen

er det helt centralt, at den forbrugerbeskyttende lovgivning, og håndhæ-

velse heraf, følger med tiden og kan håndtere nye udfordringer, som for-

brugerne stilles over for, særligt inden for digitalisering og bæredygtighed.

Regeringen prioriterer desuden særligt, at reglerne om forbrugerkredit re-

videres, så forbrugerne også på tværs af grænser beskyttes imod markeds-

føring af kviklån.

8/13

Ad 4. Det Finansielle Område

Styrkelse af bankunionen

EU-landene arbejder på at styrke bankunionen, som aktuelt består af det

fælles tilsyn (SSM

–

Single Supervisory Mechanism) i regi af Den Euro-

pæiske Centralbank, ECB, samt den fælles afviklingsmyndighed (SRM

–

Single Resolution Mechanism), herunder den sektorfinansierede afvik-

lingsfond (SRF

–

Single Resolution Fund).

Drøftelserne foregår i ECOFIN og i udvidet eurogruppe, hvor alle EU-

lande deltager. Landene ventes i 1. halvår 2021 at fortsætte drøftelser om

en fælles indskudsforsikringsordning i bankunionen (EDIS

–

European De-

posit Insurance Scheme) samt tiltag til at reducere risikoen for kriser i den

finansielle sektor (risikoreduktionstiltag). Det gælder eksempelvis integra-

tion af bankmarkeder og kapitalkrav til institutters eksponeringer mod sta-

ter (beholdninger af statsobligationer), der i vid udstrækning under den nu-

værende regulering anses for risikofrie og ikke indebærer kapitalkrav. Man

vil også drøfte de fælles EU-rammer for at håndtere institutter som bliver

nødlidende. EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande, mens de

øvrige tiltag som udgangspunkt omfatter alle EU-lande.

EU-landene arbejder derudover på at færdiggøre en reform af eurolandenes

fælles lånefacilitet (ESM

–

European Stability Mechanism), hvor der blev

indgået endelig politisk aftale i udvidet eurogruppe 30. november 2020. Et

centralt nyt element i ESM-reformen er en fælles offentlig bagstopper for

bankunionens sektorfinansierede afviklingsfond, SRF. Bagstopperen skal

kunne finansiere midlertidige lån til SRF, hvis det er nødvendigt, efter at

en nødlidende banks aktionærer og kreditorer har båret tab (bail-in) i over-

ensstemmelse med EU-reglerne, og efter anvendelse af de sektorfinansie-

rede midler i SRF. Lånene skal altid tilbagebetales af SRF via bidrag fra

den finansielle sektor.

For at aftalen om ESM-reformen og bagstopperen kan træde i kraft skal

eurolandene i 2021 nationalt ratificere ændringen af ESM-traktaten samt

en aftalt ændring af den mellemstatslige aftale om afviklingsfonden, SRF

(IGA

– Intergovernmental Agreement on Single Resolution Fund). IGA’en

fastlægger rammerne for gradvis opbygning og mutualisering af SRF i pe-

rioden 2016-23. Ændringsaftalen skal ratificeres nationalt i bankunionens

deltagerlande.

Kapitalmarkedsunionen

Der arbejdes på fortsat at udvikle kapitalmarkedsunionen for alle EU-lande,

som skal skabe mere effektive og integrerede kapitalmarkeder og dermed

9/13

vækst og arbejdspladser til gavn for borgere og virksomheder. Kapitalmar-

kedsunionen er en videreudvikling af EU’s indre marked og består af en

række forskellige tiltag.

Kommissionen ventes i 2021, evt. i 1. halvår, at fremsætte et forslag om

revision af regler for værdipapircentraler og værdipapirafvikling (CSDR

–

Central Securities Depository Regulation). Forslagene skal drøftes og ved-

tages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Bekæmpelse af hvidvask

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering ventes at være en central

prioritet i 1. halvår 2021. Kommissionen ventes i 1. halvår 2021 at frem-

sætte forslag til nye tiltag på hvidvaskområdet, herunder en ny EU-tilsyns-

myndighed på hvidvaskområdet og yderligere styrkelse og ensretning af

EU-reglerne på hvidvaskområdet, i opfølgning på Kommissionens hand-

lingsplan fra maj 2020 og rådskonklusioner fra november 2020 om nye til-

tag på hvidvaskområdet. Forslagene vil herefter skulle behandles af Rådet

og Europa-Parlamentet iht. den almindelige EU-procedure.

Bankpakke, herunder færdiggørelse af Basel III-anbefalinger

Kommissionen ventes at fremlægge forslag til en ny bankpakke med æn-

dringer af EU's regler for kapitalkrav til kreditinstitutter. Bankpakken ven-

tes at indeholde forslag om, hvordan de seneste Basel-anbefalinger vedr.

kapitalkrav til kreditinstitutter, som blev offentliggjort i december 2017,

skal implementeres i EU.

Et forslag ventes fremsat i 2021, evt. hen mod slutningen af det portugisi-

ske formandskab. Forslaget skal drøftes og vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet.

Basel-anbefalingerne indeholder bl.a. et såkaldt kapitalgulv, som er en mi-

nimumsgrænse for institutternes risikobaserede kapitalkrav, der beregnes

ved institutternes egne interne risikomodeller sammenlignet med kapital-

kravet beregnet ved en standardmetode. Formålet er at sikre, at institutterne

ikke markant undervurderer deres risici, som det var tilfældet under den

finansielle krise.

Kapitalgulvet kan medføre en markant forøgelse af kapitalkravene for de

største danske penge- og realkreditinstitutter, som ikke er udtryk for risi-

koen på institutternes udlån, og kan reducere kapitalkravenes evne til at

tage højde for forskelle i risiko på eksponeringer. Forslaget skal bl.a. fast-

lægge, hvordan kapitalgulvet skal implementeres i EU.

10/13

Bæredygtig finansiering

En central prioritet for det portugisiske formandskab er det videre arbejde

med tiltag, der skal fremme den grønne omstilling, herunder gennem det

finansielle system. Det skal bl.a. sikre, at den finansielle sektor bidrager til

at kanalisere investeringer i den grønne omstilling, og at det finansielle sy-

stem er robust over for klimarelaterede risici. Kommissionen ventes i 1.

halvår 2021 at offentliggøre en ny strategi for bæredygtig finansiering.

Strategien er en del af Kommissionen Grønne Pagt (European Green Deal).

ECOFIN ventes i 1. halvår 2021 at vedtage konklusioner om arbejdet med

bæredygtig finansiering. Derudover ventes Kommissionen i 1. halvår 2021

at præsentere et forslag til en EU-standard for grønne obligationer. Forsla-

get skal drøftes og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Digital Finans

Kommissionen offentliggjorde i september 2020 en større pakke på områ-

det for digital finans, der har til formål at fremme digitalisering og ro-

busthed af EU-landenes finansielle sektor. Pakken indeholder en generel

handlingsplan for digitalisering af finansielle tjenester samt en handlings-

plan for detailbetalinger med en række tiltag. ECOFIN ventes i 1. halvår

2021 at vedtage konklusioner om det fremadrettede arbejde med detailbe-

talinger.

Kommissionens pakke for digital finans indeholder derudover to forslag til

nye EU-forordninger. Det ene er et forslag til en ny forordning for markedet

for kryptoaktiver, der har til formål at etablere en passende og dækkende

regulering af kryptoaktiver i EU, mhp. at sikre finansiel stabilitet, forbru-

ger- og investorbeskyttelse samt bidrage til markedsinnovation. Det andet

er et forslag til en ny forordning for digital operationel robusthed af den

finansielle sektor (cyberrobusthed), der skal bidrage til en mere sikker og

effektiv finansiel sektor ved at sikre harmoniserede EU-krav og regler for

finansielle virksomheder, fx ifm. risikostyring og overvågning af tredje-

parts it-leverandører. Det portugisiske formandskab ventes i 1. halvår 2021

at arbejde for fremskridt på begge forslag, om muligt opnå enighed i Rådet.

Efter enighed i Rådet skal forslagene forhandles med Europa-Parlamentet.

Motorforsikring

Kommissionen fremsatte i maj 2018 forslag om ændring af direktiv om

ansvarsforsikring og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (mo-

torforsikringsdirektivet). Formålet med forslaget er at forbedre beskyttel-

sen af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer og fremme forsikrings-

tagernes rettigheder i forbindelse med tegning af motorkøretøjsforsikrin-

ger. Herudover skal forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsik-

rede motorkøretøjer. Der blev i december 2019 opnået enighed om et kom-

promisforslag i Rådet. Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet

ventes fortsat under det portugisisk formandskab mhp. enighed.

11/13

Tiltag til håndtering af misligholdte lån (NPL)

Der arbejdes i EU fortsat med at håndtere de væsentlige udfordringer med

misligholdte lån (NPL

–

Non-Performing Loans) i kreditinstitutter i flere

EU-lande, dvs. lån, hvor låntager har misligholdt sin forpligtigelse til tilba-

gebetaling.

Kommissionen offentliggjorde i december 2020 en ny strategi med tiltag,

der har til formål at give EU-landene og -bankerne flere redskaber til at

håndtere den ventede stigning i misligholdte lån som følge af COVID-19-

pandemiens økonomiske konsekvenser. Hensigten er at undgå, at et højt

antal NPL presser bankernes kapitalgrundlag og hæmmer bankernes mu-

ligheder for at yde nye udlån og dermed understøtte genopretningen. ECO-

FIN ventes i 1. halvår 2021 at drøfte tiltagene i strategien.

Det portugisiske formandskab ventes derudover på vegne af Rådet at for-

søge at opnå enighed med Europa-Parlamentet om et forslag fra marts 2018

om udvikling af sekundære markeder for misligholdte lån (dvs. handel med

disse lån efter den oprindelige långivning fra fx en bank), samt et værktøj

til hurtigere inddrivelse af sikkerheder for lån. Der blev opnået enighed i

Rådet om forslagene i hhv. marts og november 2019.

Ad 5. Handelspolitik & Brexit

Brexit

Det forventes, at det portugisiske formandskab vil fokusere på at sikre et

fair og balanceret forhold til Storbritannien. Den 1. januar 2021 trådte Han-

dels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien i kraft. EU aldrig

har indgået en så bred og omfattende samarbejdsaftale med noget tredje-

land (bortset fra EFTA og EØS-landene).

Der vil i de kommende år fortsat være et vigtigt arbejde forbundet med

EU’s relation til Storbritannien, som man fra dansk side ligeledes ønsker at

prioritere. Det gælder både i forhold til at sikre korrekt og ensartet imple-

mentering af aftalen ift. fx fair konkurrencevilkår, herunder ift. standarder

og statsstøtte og med løbende yderligere udbygning i bredden og dybden

af samarbejdet. Derudover vil indgåelsen af aftalen om det fremtidige for-

hold mellem EU-Storbritannien åbne op for igangsættelsen af arbejdet med

et styrket bilateralt post-Brexit forhold på en række områder.

Revision af EU’s handelspolitik

Det portugisiske formandskab vil arbejde for, at

revisionen af EU’s han-

delspolitik skaber de rette rammevilkår for at diversificere globale værdi-

kæder og dermed sikre stærkere europæisk strategisk autonomi, dvs. mu-

lighed for selvbestemmelse og suverænitet samt lige konkurrencevilkår ift.

tredjelande samt genopretning efter coronakrisen.

12/13

Det er for regeringen vigtigt, at EU's handelspolitik understøtter en fair,

åben og bæredygtig handel. Det indebærer blandt andet, at EU ikke skal

afkoble sig fra verdenshandlen. COVID-19 har vist behovet for, at vi for-

bereder os på fremtidige kriser, og det kan betyde, at produktion af visse

kritiske produkter skal flytte tættere på, men balancen skal være rigtig

–

både af kommercielle hensyn, men også som et signal til omverdenen om,

at EU ikke lukker sig om sig selv. Dette vil være af afgørende betydning

for en lille, åben økonomi som den danske.

Forholdet til USA

Det portugisiske formandskab vil styrke dialogen med USA, som en stra-

tegisk partner. Forbedring af forholdet til og dialogen med USA vil være

afgørende, og særligt opportunt i lyset af indtrædelsen af den nye Biden-

administration. Dialogen bør bl.a. fokusere på en forhandlet løsning på Air-

bus/Boeing handelskonflikten, samt en generel bevægelse mod fjernelse af

de straftoldforanstaltninger, begge sider har indført de seneste år.

Regeringen støtter en fælles EU-tilgang til USA, hvor der lægges vægt på

konstruktiv dialog, forhandlingsvillighed, ikke-eskalering af handelstvister

samt nødvendigheden af at forsvare EU's økonomiske interesser. EU’s

straftoldforanstaltninger indført mod import fra USA har til formål bringe

USA til forhandlingsbordet med henblik på at enes om en generel afskaf-

felse af toldtariffer mellem USA og EU. Sådan en afskaffelse skal søges

gennem en styrket dialog med den nye Biden-administration.

Level playing field (LPF)

Formandskabet vil have fokus på brugen af de defensive handelsinstrumen-

ter og udviklingen af nye instrumenter såsom håndhævelsesforordningen

og et internationalt udbudsinstrument (IPI-forordningen).

Regeringen støtter op om en håndfast brug af EU’s eksisterende handelsin-

strumenter til at sikre, at EU fortsat effektivt og rettidigt kan håndhæve sine

internationale handelsrettigheder.

Handelsaftaler

Det portugisiske formandskab vil fokusere på ratificeringen af EU-Merco-

sur aftalen og moderniseringen af aftalen mellem EU og Mexico.

Regeringen støtter danske virksomheder bedst ved at facilitere omfattende,

inkluderende og bæredygtige handelsaftaler via EU. Det sker igennem en

styrket indsats for at afslutte igangværende forhandlinger med lande som

New Zealand og Australien og hurtigere ratifikation af aftaler, som er fær-

dige, som fx med Mexico og Mercosur-landene. Det er derfor positivt, at

det portugisiske formandskab vil arbejde for at skabe de rette rammevilkår

for underskrivelse af EU-Mercosur aftalen og den moderniserede EU-Me-

xico aftale.

13/13

Ad 6. Søfart

FuelEU Maritime

På søfartsområdet ventes det, at Kommissionen præsenterer direktivforsla-

get FuelEU Maritime. Formålet med forslaget er at styrke forskning i og

udvikling af alternative brændstoffer til brug for skibsfarten.

Fra dansk side er det en prioritet, at alle EU-tiltag, der skal bidrage til re-

duktion af søfartens drivhusgasudledninger, 1) understøtter et globalt level

playing field, 2) at man undgår karbon lækage, samt 3) at tiltagene stadig

muliggør globale løsninger i FN’s Søfartsorganisation (IMO). Der lægges

endvidere vægt på, at EU-tiltag på søfartsområdet generelt skal belønne de

virksomheder, som går forrest i brugen af ny teknologi til at fremme grøn

og bæredygtig transport og derigennem skaber incitament til innovation.

Endelig er det en dansk prioritet, at brændstofinitiativer på det maritime

områder har en reel klimaeffekt, ikke går på kompromis med sikkerheden

på skibene og for de søfarende, samt sikrer bedre økonomi i brugen af al-

ternative brændstoffer, så de er konkurrencedygtige i forhold til fossile

brændstoffer.

EU ETS

Kommissionen ventes i 2. kvartal 2021 at præsentere et forslag til at udvide

kvotehandelssystemet til bl.a. søtransport som en del af pakken "Fit for 55".

Det er en dansk prioritet at sikre en model for indførelse af emissionskvoter

for søfarten, der understøtter en global løsning i IMO, er til gavn for klimaet

og ikke skader den europæiske søfartsindustris konkurrenceevne.

IMO-koordination

Det ventes, at formandskabet vil fokusere på den løbende koordinering af

EU-positioner i forbindelse med forhandlinger i IMO, herunder med hen-

blik på en mulig igangsættelse af en revision af den såkaldte STCW-kon-

vention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold på skibe

og i det videre arbejde med reduktioner af skibsfartens emissionsudlednin-

ger.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen