Udenrigsministeriet
Folketingets Erhvervsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-41972
HPA
15. februar 2021
ERU alm. Del
–
endeligt svar på spørgsmål 257 fra Uffe Elbæk
(UFG) stillet den 20. januar 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre udførligt for indholdet og virkninger af den
indgåede investeringsaftale mellem Kina og EU, herunder ikke mindst
hvor meget menneskerettighederne og klima- og miljøkrav indgår som
centrale elementer i aftalen.
Svar
Aftaleteksten foreligger endnu ikke i sin endelige form. Der kan endnu
komme ændringer ved den juridiske gennemgang, og der vil blive
oversendt et notat til Folketinget, når aftalen er kendt i sin helhed.
Investeringsaftalen bekræfter generelt den regelbaserede handelspolitik,
som EU står for
–
og som regeringen fuldt ud støtter. Aftalen giver
europæiske virksomheder og investorer bedre adgang til det kinesiske
marked med større forudsigelighed og mere retfærdige konkurrencevilkår.
Samtidig indeholder den vigtige kinesiske forpligtelser vedrørende
bæredygtighed. Det er første gang, Kina accepterer robuste bestemmelser
om klima, miljø og arbejdstagerrettigheder i en investeringsaftale. Det er
meget positivt og viser, at EU kan udvirke konkrete kinesiske
indrømmelser og forpligtelser ved at benytte sin politiske og økonomiske
vægt. Det gælder bl.a. forpligtelser på effektiv overholdelse af Paris-aftalen
samt vigtige indrømmelser om ratifikation af ILO-kernekonventioner om
tvangsarbejde.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod