Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2336737_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 250 alm. del stillet af udvalget den 19. januar
2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål:
Vil ministeren i forhold til ansøgninger til hjælpepakkerne om dækning af
faste omkostninger sikre, at den ansøgning, der skal indsendes, udformes
så simpelt som muligt, og at kravene til dokumentation er balancerede og
ikke i strid med f.eks. persondatalovgivningen?
Svar:
Ansøgningsprocedurerne udformes så enkelt som muligt inden for ram-
merne af de dokumentationskrav, der er nødvendige.
Erhvervsstyrelsen udarbejder løbende fyldestgørende vejledninger til de
enkelte ordninger, og virksomheder kan få afklaret forståelsesspørgsmål
via bl.a. virk.dk, Virksomhedsguiden samt Erhvervsstyrelsens COVID-19-
hotline, der har åbent alle hverdage.
I forbindelse med de politiske aftaler om genåbning af de generelle kom-
pensationsordninger i december 2020 blev aftalepartierne enige om en
række forenklinger af kompensationsordningerne. Forenklingerne gør det
nemmere for virksomheder at ansøge om kompensation samtidig med, at
det forsimpler sagsbehandlingen i Erhvervsstyrelsen, så der så hurtigt som
muligt kan træffes afgørelser og foretages udbetalinger.
De vedtagne forenklinger vil alle gælde med tilbagevirkende kraft fra den
dato, det enkelte forhold blev indført. Forenklingerne er som følger:
Forenklet dokumentation af omsætningsnedgang
Ensrettet og forlænget kompensationsperiode under delvis nedluk-
ning
Ensrettet og forbedret trappemodel for store virksomheder
Ensretning og forbedring af faste omkostninger light
uden trap-
pemodel men med højere kompensationsloft.
I tillæg hertil er der med den politiske
Aftale om yderligere forbedringer af
hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende
af 9. februar
2021 aftalt yderligere forenklinger angående:
Udvidelse af kompensation for leverandører til offentlige arrange-
menter med mindst 50 deltagere
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministeren i forhold til ansøgninger til hjælpepakkerne om dækning af faste omkostninger vil sikre, at den ansøgning, der skal indsendes, udformes så simpelt som muligt, og at kravene til dokumentation er balancerede og ikke i strid med f.eks. persondatalovgivningen, til erhvervsministeren
Lempelse af adgangskrav for virksomheder ramt af Udenrigsmini-
steriets rejsevejledning
Endelig er ansøgningsprocessen naturligvis i overensstemmelse med gæl-
dende lovgivning, herunder persondatalovgivningen.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2