Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. februar 2021
Besvarelse af spørgsmål 246 alm. del stillet af udvalget den 19. januar
2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren, nu hvor nedlukningerne er forlænget kigge på lukkede bu-
tikkers muligheder for at modtage betaling ved vareudlevering på samme
måde, som man gør på restauranter, der laver take-away? I dag skal varer
være købt og betalt på nettet inden afhentning. Ligeledes kunne det ønskes,
at der kunne laves ordninger, så bilforhandlere eller andre kan fremvise
produkter, hvis der er en konkret henvendelse. Vil ministeren se på det?
Svar:
Jeg kan oplyse, at betaling i butikker af forudbestilte varer og fremvisning
eller prøvekørsel af produkter efter konkret aftale i dag er muligt efter de
gældende regler.
For så vidt angår spørgsmålet om betaling i butikker af forudbestilte varer
følger det af § 6, stk. 7, i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om
forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lo-
kaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19 (forsamlings-
bekendtgørelsen), at posthuse, pakkeshops, pakkeudleveringssteder og bu-
tikker må holde åbent for offentligheden med henblik på afhentning og
eventuel betaling af pakker og varer, der kan dokumenteres at være forud-
bestilt eller forudbetalt. Reglen trådte i kraft den 8. februar 2021.
For så vidt angår spørgsmålet om muligheden for en ordning, hvor bilfor-
handlere eller andre kan fremvise produkter, hvis der er en konkret henven-
delse herom, kan jeg oplyse, at der med de gældende regler er mulighed for
fremvisning eller prøvekørsel af produkter efter konkret aftale på et aftalt
sted uden for butikkens matrikel, fx hjemme hos kunden.
Det er et krav, at leveringen og prøvekørslen ikke antager karakter af om-
gåelse af kravet om lukning af udvalgsvarebutikken. Som sælger må man
fx ikke benytte butikkens parkeringsplads eller lignende som leveringssted
eller start af prøvekørslen, så den bliver 'en forlængelse' af butikken.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk