Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. februar 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 242 alm. del stillet af udvalget den 19. januar
2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål:
Mener erhvervsministeren, at det er tilfredsstillende, at en lang række virk-
somheder fortsat afventer at få udbetalt COVID19-hjælpepakker?
Svar:
Siden hjælpepakkerne blev indført i marts 2020, har Erhvervsstyrelsen ud-
betalt mere end 27 mia. kr. i kompensation til danske virksomheder og
modtaget ca. 260.000 ansøgninger (opgjort pr. 8 februar 2021) om kom-
pensation på tværs af kompensationsordningerne.
Det vidner om, at rigtig mange virksomheder har benyttet sig af kompen-
sationsordningerne det seneste års tid, og at det har bidraget til at holde
hånden under mange virksomheder, der har oplevet og fortsat oplever store
udfordringer grundet corona-pandemien.
Erhvervsstyrelsen modtager hver dag mange nye ansøgninger om kompen-
sation. Så længe restriktionerne gælder, vil der derfor også være en pulje
af åbne ansøgninger, hvor sagsbehandlingen ikke er afsluttet. Mange virk-
somheder har desuden ansøgt om og fået kompensation udbetalt ad flere
omgange og mangler derfor alene at få behandlet den seneste ansøgning
om kompensation.
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at alle ansøgninger modtaget til og med den
17. januar 2021 enten er afgjort (ca. 99,5 pct.) eller sagsbehandlet med an-
modning om supplerende oplysninger for at få sagen afgjort (ca. 0,5 pct.).
Erhvervsstyrelsen offentliggør hver uge maksimale sagsbehandlingstider
på Virksomhedsguiden
–
her kan virksomheder således se, hvornår de se-
nest kan forvente svar på deres ansøgning.
Set i lyset af det store antal ansøgninger, som Erhvervsstyrelsen løbende
modtager, mener jeg, at Erhvervsstyrelsen er lykkes med at sikre, at langt
størstedelen af virksomhederne modtager deres kompensation hurtigt samt
på en ansvarlig måde, hvor vi forsøger at minimere risikoen for svindel.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen