Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. februar 2021
Besvarelse af spørgsmål 231 alm. del stillet af udvalget den 18. januar
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
I ministerens svar af 30. december 2020 på ERU alm. del spørgsmål 180
fremføres det om platforme og online markedspladser, at ”foranstaltninger,
som f.eks. verificering af identiteten af sælgere, vil forventeligt få den af-
ledte effekt, at der vil florere mindre ulovligt indhold op på platformene,
herunder ulovlige produkter”. Ministeren bedes uddybe, hvordan et større
kendskab til sælgernes identitet konkret vil føre til, at der sælges færre
ulovlige produkter. Ligeledes om ministeren mener, at markedspladserne
ikke allerede i dag kender identiteten på deres sælgere? Vil ministeren end-
videre svare på, hvor det fremgår, at platformen eller markedspladsen har
ansvaret for at sikre, at de identificerede sælgere kender til den danske og
europæiske produktsikkerhedslovgivning og vil overholde den?
Svar:
Det er regeringens holdning, at platformene skal verificere identiteten på
sine sælgere. En sådan foranstaltning om verificering af identiteten af sæl-
gere vil dels gøre det nemmere for myndighederne at få kontakt til de an-
svarlige sælgere, da det ikke altid er tydeligt, hvem der står bag et salg på
en onlinehandelsplatform. Derudover vil det blive sværere for sælgere at
dukke op under et nyt navn, hvis deres sælgerprofil først én gang er blevet
lukket af platformen, idet denne identitet skal verificeres af platformen.
Det fremgår af EU-Kommissionens forslag til en forordning om et indre
marked for digitale tjenester (DSA) artikel 22, at onlinehandelsplatforme
skal verificere identiteten på deres sælgere, før sælgere må bruge online-
handelsplatformen. Hvis platformen opdager, at der er tale om ukorrekt in-
formation fra sælgeren, skal platformen ifølge forslaget suspendere sælge-
rens adgang. Visse dele af informationerne, såsom kontaktinformationen
på sælger, skal også gøres offentligt tilgængeligt på platformen. Det be-
mærkes, at forslaget blev fremsat i december 2020, og forslaget lige nu
behandles i Rådet, hvorfor rækkevidden og effekten af bestemmelsen fort-
sat ikke er endelig klarlagt. Jeg har ikke viden om, hvorvidt onlinehandels-
platforme i dag kender identiteten på deres sælgere, men det vil alt andet
lige give større incitament til at kende sælgerne og føre til opmærksomhed
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk