Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2319457_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Samrådsspørgsmål M
På et ulovligt grundlag besluttede regeringen den 4.
november 2020 at beordre alle landets
minkvirksomheder tvangslukket, og ligeledes blev
minkvirksomhederne beordret til at nedslagte hele
deres minkbestand, herunder de omkring 2,5 mio.
avlsdyr. Avlerne har nu gennemført de af regeringen
udstukne befalinger, men økonomisk er
konsekvenserne en massiv belastning for rigtig
mange af de omtalte virksomheder, hvoraf mange
for flere uger siden fik lukket eller begrænset deres
kreditter. Således er der akut behov for, at
regeringen straks sikrer udbetalinger af
kompensation, følgeudgifter og erstatning til de
mange berørte virksomheder. På den baggrund
bedes ministrene redegøre for, hvordan det går med
udbetaling af acontobeløb og andre skyldige udlæg
til minkavlerne?
Samrådsspørgsmål N
På et ulovligt grundlag besluttede regeringen den 4.
november 2020 at beordre alle landets
minkvirksomheder tvangslukket, og ligeledes blev
minkvirksomhederne beordret til at nedslagte hele
deres minkbestand, herunder de omkring 2,5 mio.
avlsdyr. Der er af
regeringen lovet ”tempobonus” for
nedslagtning af såvel smittede som raske mink, og
ministrene bedes redegøre for, hvordan det går med
1
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om talepapir fra samrådet den 14/1-21 om om udbetaling af acontobeløb og tempobonus m.v. i mink-sagen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til erhvervsministeren
2319457_0002.png
TALEPAPIR
regeringens tempo på udbetalinger af ”tempobonus”
og andre påløbne udgifter/udlæg til de minkavlere,
som nu oplever en eskalerende økonomisk
likviditetskrise på grund af regeringens ulovlige
ordre.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Hans Kristian
Skibby (DF).
Svar
Først og fremmest tak for spørgsmålene, hvor jeg vil
besvare spørgsmål M og N samlet. Den fungerende
erhvervsministeren vil herefter svare på spørgsmål
O.
Alle minkavlere i hele landet står i en svær situation
lige nu. De har mistet deres livsværk, som de
igennem generationer har bygget op.
Og de har mistet deres indtægtsgrundlag.
Det er et stort tab for den enkelte. Og det er et tab
for hele Danmark, da vi indtil for ganske nyligt
havde et af verdens mest anerkendte minkerhverv.
2
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om talepapir fra samrådet den 14/1-21 om om udbetaling af acontobeløb og tempobonus m.v. i mink-sagen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til erhvervsministeren
2319457_0003.png
TALEPAPIR
Jeg har derfor fuld forståelse for de mange
spørgsmål og bekymringer for, hvad fremtiden
bringer. Hvad skal jeg leve af? Hvordan ser det ud
for mit erhverv om et år? Og ikke mindst hvornår får
jeg mine penge?
Spørgsmålene er mange. Og det er forståeligt, at
mange især er frustreret over ikke at kunne få
klarhed over, hvornår de får den erstatning og de
penge, de har krav på.
……
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg gerne
havde set, at vi umiddelbart efter at beslutningen
blev truffet om aflivning, kunne trykke på knappen
og starte udbetalingerne.
Og der skal heller ikke herske tvivl om, at jeg vil
have udbetalingerne i gang så hurtigt som muligt, så
minkavlerne kan få dækket deres tab og
omkostninger.
3
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om talepapir fra samrådet den 14/1-21 om om udbetaling af acontobeløb og tempobonus m.v. i mink-sagen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til erhvervsministeren
2319457_0004.png
TALEPAPIR
Jeg har derfor også bedt Fødevarestyrelsen om at
arbejde på højtryk for, at det kan ske.
Der er jo en række forskellige udbetalingsspor.
Nogle skal have honorar for selv at have aflivet deres
besætninger, andre for at have rengjort deres farme
efter aflivning, eller begge dele. Og så skal nogle
også have en tempo-bonus for at have aflivet deres
besætninger hurtigt.
Ud over de honorarer, minkavlerne skal have for det
arbejde, de har udført for Fødevarestyrelsen, skal de
også have flere forskellige erstatninger. Det er
erstatning for det salgstab, de har lidt, ved ikke at
kunne pelse og sælge deres skind, og erstatning for
det driftstab, de har lidt.
Og så skal minkavlerne også have erstatning for tabt
fremtidig indtjening, fordi der indføres et
midlertidigt forbud mod at genstarte
minkproduktionen frem til udgangen af 2021, som
4
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om talepapir fra samrådet den 14/1-21 om om udbetaling af acontobeløb og tempobonus m.v. i mink-sagen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til erhvervsministeren
2319457_0005.png
TALEPAPIR
for mange de facto er en permanent nedlukning.
Dette er en del af de politiske forhandlinger.
…..
De mange forskellige udbetalingstyper og ikke
mindst spørgsmålet om, hvem der skal have hvad og
hvor meget, i sig selv gør opgaven med
udbetalingerne enormt kompleks.
Der er derfor også en række administrative,
juridiske og økonomiske forhold, der er ved at blive
arbejdet på plads, så udbetalingerne kan ske.
Først og fremmest har Fødevarestyrelsen skullet
etablere et administrativt set-up, der kan håndtere
de mange og forskelligartede bilag og fakturaer fra
minkavlerne.
Samtidig arbejdes der intensivt med at konsolidere
de mange typer at data, der indgår. Det betyder bl.a.
også, at der er ved at blive etableret et
sagsbehandlingssystem med de instrukser, der skal
understøtte ordentlig og forvaltningsmæssig sikker
5
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om talepapir fra samrådet den 14/1-21 om om udbetaling af acontobeløb og tempobonus m.v. i mink-sagen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til erhvervsministeren
2319457_0006.png
TALEPAPIR
behandling af udbetalingerne. Det er ikke en
opgavetype Fødevarestyrelsen tidligere har
varetaget i den størrelse og det er under opbygning.
Fødevarestyrelsen skal herudover foretage en
særskilt sagsbehandling af hver enkelt sag, hvor
styrelsen bl.a. skal gennemgå de indkomne bilag og
kontrollere, at der er foretaget en korrekt optælling
af dyr samt foretaget aflivningssyn eller godkendelse
af rengøring.
Fødevarestyrelsen skal også kontrollere for
anmeldelse af såkaldte transporter. Hvis
minkavleren eksempelvis har gæld til tredjepart som
fx banken eller Kopenhagen Fur, skal denne nemlig
afregnes, før minkavleren kan få restbeløbet.
……
Der er også en række juridiske spørgsmål, som er i
gang med at blive afklaret, før udbetalingerne kan
sættes igang.
6
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om talepapir fra samrådet den 14/1-21 om om udbetaling af acontobeløb og tempobonus m.v. i mink-sagen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til erhvervsministeren
2319457_0007.png
TALEPAPIR
Og lad mig her starte med udbetaling af
tempobonus, som spørgeren også er inde på, og
hvor manglende udbetaling er blevet kritiseret af
flere partier.
Der blev indgået en politisk aftale den 16. november
2020 mellem regeringen, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
om blandt andet udbetaling af tempobonus.
For det første skulle Lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink først vedtages
og træde i kraft. Med loven er der skabt hjemmel til
at fastsætte regler om udbetaling af tempobonus.
Der skal nu udstedes en bekendtgørelse om
udbetalingen af tempobonus og denne skal
notificeres til Kommissionen.
Vurderingen er, at det af hensyn til en hurtig og
smidig sagsbehandling i EU er mest
hensigtsmæssigt, at den samlede erstatning
godkendes under ét.
7
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om talepapir fra samrådet den 14/1-21 om om udbetaling af acontobeløb og tempobonus m.v. i mink-sagen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til erhvervsministeren
2319457_0008.png
TALEPAPIR
Udbetaling af tempobonus kan derfor først ske, når
EU-Kommissionen har givet grønt lys til den
samlede erstatnings- og kompensationsmodel.
…..
Som I kan høre, kan det meget nemt blive
kompliceret og langstrakt, hvis man ikke tænker sig
om.
Jeg har derfor bedt Fødevarestyrelsen om også at
fokusere på at finde løsninger, hvor så meget som
muligt udbetales så tidligt som muligt og helst på
baggrund af de oplysninger, der allerede foreligger.
Det betyder også at Fødevarestyrelsen er i gang med
at etablere mulighed for forskudsbetaling.
Fødevarestyrelsen arbejder derfor med at få store
beløb ud i form af forskudsbetaling af erstatning for
skind for aflivede mink, med respekt for
kreditorerne og i videst muligt omfang på baggrund
8
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om talepapir fra samrådet den 14/1-21 om om udbetaling af acontobeløb og tempobonus m.v. i mink-sagen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til erhvervsministeren
2319457_0009.png
TALEPAPIR
af eksisterende oplysninger, så snart der er grønt lys
fra Kommissionen.
Jeg mener, det er en fornuftig prioritering for at få
så mange penge som muligt ud, så hurtigt som
muligt. Vil der her være situationer, hvor den
enkelte sag kræver mere individuel vurdering
helt
sikkert. Og det vil så tage ekstra tid. Men
forskudsbetaling er en fornuftig måde, at komme i
gang med udbetalingerne på.
………………
Der er også udbetalinger, som ikke afventer de
politiske forhandlinger. Det er udbetaling af honorar
til minkavlerne, som selv har aflivet raske
besætninger inden for smittezonerne.
De første udbetalinger blev påbegyndt i går.
Jeg har sagt til Fødevarestyrelsen, at det skal gå
stærkt med de udbetalinger.
9
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om talepapir fra samrådet den 14/1-21 om om udbetaling af acontobeløb og tempobonus m.v. i mink-sagen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til erhvervsministeren
2319457_0010.png
TALEPAPIR
Jeg har også bedt Fødevarestyrelsen om at se på
yderligere mulighed for forskudsbetaling af
erstatning.
……
For de mange minkavlere, som står i en svær
situation er det vigtigt at få informationer om
hvornår udbetalinger sker.
Jeg har holdt møde med Kopenhagen Fur i dag om
status på udbetalingerne, og Fødevarestyrelsen vil
invitere minkavlerne til et digitalt orienteringsmøde
den 20. januar, hvor de vil fortælle om processen for
udbetalingerne.
Til sidst skal jeg også nævne, at jeg har bedt om
løbende at blive orienteret om, hvordan det går med
udbetalingerne. Jeg orienterer naturligvis gerne
udvalget/Folketinget om dette.
Tak for ordet.
10