Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. marts 2021
Besvarelse af spørgsmål 217 alm. del stillet af udvalget den 13. januar
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V)
Spørgsmål:
Er det korrekt, at der i hjælpepakker kan anføres kriterier, som virksom-
heder ikke ved, om de opfylder, som følge af, at Gældsstyrelsen i en læn-
gere periode har sat inddrivelse af gæld på pause?
Svar:
Virksomheder har god mulighed for at være bekendt med, om de lever op
til de kriterier, der stilles i kompensationsordningerne. Dette gælder også,
hvis de har misligholdt gæld til det offentlige.
Med den politiske aftale af 13. oktober 2020 blev det aftalt at udvide ak-
tivitetspuljen for restauranter, caféer og barer mv. Det blev samtidig aftalt
at indføre et krav om, at virksomheder med misligholdt gæld til det of-
fentlige, der er sendt til inddrivelse, ikke vil kunne modtage tilskud fra
denne pulje. Det betyder, at virksomhederne ikke må have gæld til det
offentlige, der er større end 140 kr., og som Gældsstyrelsen vurderer er
inddrivelsesparat.
Gældsstyrelsen oplyser, at genopretningen af gældsområdet blev iværksat
i forlængelse af suspenderingen af den automatiserede inddrivelse i EFI i
efteråret 2015. Der blev samtidig etableret midlertidige inddrivelsesred-
skaber. Det understøtter, at der i mellemperioden frem til en fuld genop-
retning af gældsområdet, kan skabes et højt inddrivelsesprovenu. Der er
således ikke tale om, at inddrivelsen af gæld er på pause.
Gældsstyrelsen oplyser videre, at styrelsen løbende gennemfører en ræk-
ke indsatser, der har til formål at oplyse borgere og virksomheder om
deres gæld til det offentlige. Der udsendes løbende rykkere til borgere og
virksomheder med inddrivelsesparat gæld til det offentlige og over
400.000 skyldnere fik i 2020 oplyst deres registrerede gæld i forbindelse
med modregning i offentlige udbetalinger.
I forbindelse med aktivitetspuljen har Gældsstyrelsen på deres hjemme-
side vejledt om, at en af betingelserne for at kunne få tilskud er, at virk-
somheder ikke må have inddrivelsesparat gæld til det offentlige, som
overstiger 140 kr. Derudover fremgår det af hjemmesiden, at virksomhe-
der kunne kontakte Gældsstyrelsen for at få oplyst, om virksomheden
havde misligholdt gæld til det offentlige. Det kan i den forbindelse oply-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk