Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2331642_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
06. februar 2021
Besvarelse af spørgsmål 213 alm. del stillet af udvalget den 11. januar
2021 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Kristian Jensen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det er meningen, at stramningerne af
lånereglerne for realkreditlån, som trådte i kraft den 1. januar 2018, også
skal ramme nuværende boligejere, der skal have omlagt lån, og dermed
ikke alene nye boligkøbere?
Svar:
Det fremgår af retningslinjerne fra 1. januar 2018, at låneomlægninger i
udgangspunktet er omfattet. Det skyldes, at formålet med retningslinjerne
er at beskytte forbrugerne mod at optage risikable lån, når de har en høj
gæld. Dette hensyn gør sig både gældende ved nybelåning, tillægslån og
ved låneomlægninger, herunder omlægninger af lån optaget før 1. januar
2018.
Det fremgår imidlertid af vejledningen, at omlægning af et lån, der anses
for risikabelt, til et andet tilsvarende risikabelt lån, ikke er omfattet af be-
stemmelsen. Det skyldes, at risici ved en sådan låneomlægning ikke for-
øges i forhold til de risici, som forbrugeren allerede har påtaget sig.
§ 20, stk. 5 i bekendtgørelse om god skik for boligkredit har følgende ord-
lyd vedr. risikable lån:
”En boligkreditgiver må som udgangspunkt ikke indgå risikable aftaler om
realkreditlån eller realkreditlignende lån med høj belåningsgrad med for-
brugere, der er fysiske personer, hvis forbrugeren herved får en høj gælds-
faktor.”
I vejledningen til bekendtgørelse om god skik for boligkredit skriver Fi-
nanstilsynet om § 20, stk. 5, at:
”Bestemmelsen omfatter […]
både nybelåning og tillægslån til fast ejen-
dom. Låneomlægninger er omfattet af bestemmelsen bortset fra omlægnin-
ger af lån, der anses for risikable, til et andet tilsvarende risikabelt lån,
f.eks. fra F3 til F1. Bestemmelsen omfatter derfor ikke en omlægning af et
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 213: MFU spm. om låneregler for realkreditlån, som trådte i kraft den 1. januar 2018, også skal ramme nuværende boligejere, der skal have omlagt lån, og dermed ikke alene nye boligkøbere, til erhvervsministeren
2/2
lån med afdragsfrihed og femårig rentetilpasning til et lån med afdrag og
rentetilpasning hvert år.”
Det bemærkes, at det i sidste ende altid er bankens konkrete, individuelle
vurdering af kundens samlede økonomi, der afgør, om der kan bevilges lån,
herunder omlægning af lån.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen