ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om de danske myndigheder kan gribe ind overfor Wish i henhold til dansk lovgivning, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

20. januar 2021

Besvarelse af spørgsmål 203 alm. del stillet af udvalget den 23. decem-

ber 2020 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).

Spørgsmål:

De franske myndigheder har anmeldt Wish for at bruge vildledende priser

og sælge ulovlige kopivarer, jf. https://newsbeezer.com/franceeng/the-on-

line-salessite-wish-was-caught-in-the-anti-fraud-raid/. Wish er meget aktiv

i Danmark, hvor varer ofte markedsføres med urealistiske spareudsagn på

over 90 pct. og hvor der også sælges varer, som er tydelige kopier. Ville de

danske myndigheder på tilsvarende vis kunne gribe ind overfor Wish i hen-

hold til dansk lovgivning?

Svar:

Ja, danske myndigheder kan godt gribe ind over for de platforme, der vild-

leder forbrugerne. I Danmark er det Forbrugerombudsmanden, der hånd-

hæve reglerne for vildledende markedsføring, og myndigheders indgrebs-

muligheder i disse sager, er reguleret ved markedsføringsloven og e-han-

delsloven, der i vidt omfang er baseret på hhv. direktivet for urimelig han-

delspraksis og e-handelsdirektivet.

I forhold til spareudsagn gælder det ifølge markedsføringsloven, at prisud-

sagn hverken må være vildledende i sammenligningen med egne førpriser

eller i sammenligningen med andre virksomheders priser. Ifølge markeds-

føringsloven skal der endvidere udvises

god markedsføringsskik,

og dette

indebærer også en vis beskyttelse mod nærgående efterligninger. Det om-

fatter eksempelvis, at erhvervsdrivende ikke må vildlede forbrugerne på en

sådan måde, at der kan skabes forveksling med en konkurrents produkt,

varemærke eller forretningskendetegn.

For at Forbrugerombudsmanden kan gribe ind over for en virksomhed, som

handler i strid med markedsføringsloven, og som markedsfører sig via e-

handel, er det hovedreglen, at virksomheden skal være dansk etableret eller,

at virksomheden skal være etableret uden for EU/EØS og rette sin mar-

kedsføring mod det danske marked

–

det såkaldte virkningsprincip. Er virk-

somheden etableret i et andet EU/EØS-land, gælder som udgangspunkt det

såkaldte afsenderlandsprincip i e-handelsloven, hvorefter virksomheden

kun skal følge den offentligretlige lovgivning i etableringslandet, og det er

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om de danske myndigheder kan gribe ind overfor Wish i henhold til dansk lovgivning, til erhvervsministeren

2/3

som udgangspunkt etableringslandets myndigheder, der har kompetence til

at håndhæve lovgivningen over for virksomheden.

Er virksomheden etableret i et andet EU-land, er Forbrugerombudsmanden

en del af et fælleseuropæisk håndhævelsesnetværk, der hedder CPC-sam-

arbejdet (Consumer Protection Cooperation). Som led i det samarbejde kan

danske myndigheder anmode de udenlandske myndigheder om at bringe en

specifik virksomheds overtrædelse af reglerne til ophør.

Derudover er der mulighed for i en konkret sag at fravige afsenderlands-

princippet i e-handelsloven, eksempelvis for at sikre forbrugerbeskyttelsen.

Hvis en række betingelser er opfyldt, kan en dansk myndighed herefter selv

træffe foranstaltninger over for en virksomhed etableret i et andet EU/EØS-

land. Den danske myndighed skal dog først anmode etableringslandet om

at gribe ind. Sker dette ikke, skal myndigheden underrette Kommissionen

og etableringslandet om den påtænkte foranstaltning, inden den træffes.

Det vil altid bero på en konkret vurdering, om afsenderlandsprincippet kan

fraviges.

Danske myndigheders muligheder for at gribe ind over for en virksomhed

i forhold til brud på blandt andet markedsføringsloven afhænger derfor

blandet andet af, hvor virksomheden må anses at være etableret. Her spiller

det ind, hvor eksempelvis markedsføringen i en konkret sag udspringer fra.

Store internationale koncerner kan ofte være etableret i flere forskellige

lande, og det kan medvirke til, at det kræver en nøjere og konkret vurdering

for at kunne fastlægge det relevante etableringsland i forhold til en sag.

IP-rettigheder, som fx varemærker og designrettigheder, er private formue-

rettigheder. Krænkelser af IP-rettigheder er i vidt omfang underlagt privat

påtale, hvilket betyder, at det i høj grad er op til rettighedshaverne selv at

håndhæve deres IP-rettigheder over for kopister. Hvordan rettighedsha-

verne bedst håndhæver deres rettigheder, vil afhænge af den konkrete sag.

Ligesom mange andre store handelsplatforme har Wish standardformularer

til anmeldelse online af IP-krænkelser. Rettighedshavere kan fx benytte den

slags værktøjer til at forsøge at få Wish til at fjerne annoncer for ulovlige

kopivarer eller til at få Wish til at lukke for en sælgers adgang til at sælge

varer via platformen. Rettighedshaverne kan også vælge at iværksætte

håndhævelsestiltag direkte over for en sælger, som udbyder ulovlige kopi-

varer til salg på Wish. Hvor farbar den sidste vej er, vil afhænge af om-

stændighederne i den konkrete sag. På

www.jegvælgerægte.dk,

som drives

af 12 myndigheder i fællesskab, er der nogle generelle råd til, hvordan

håndhævelse over for kopister kan gribes an.

I nogen sammenhænge har myndighederne også en rolle i relation til hånd-

hævelse af IP-rettigheder. Den strafferetlige håndhævelse over for kopiva-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om de danske myndigheder kan gribe ind overfor Wish i henhold til dansk lovgivning, til erhvervsministeren

3/3

rer varetages af den særlige IPR-enhed hos Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk og International Kriminalitet (SØIK), som hører under Justitsmini-

steriet. Jeg skal derfor henvise til Justitsministeren for så vidt angår de

strafferetlige håndhævelsesmuligheder over for kopivarer. I relation til de

danske toldmyndigheders indgriben over for kopivarer skal jeg henvise til

Skatteministeren.

I den sammenhæng vil jeg nævne, at 12 danske myndigheder samarbejder

tæt om at bekæmpe kopivarer. Det sker gennem Ministeriernes Netværk

mod IPR-krænkelser, som bl.a. tæller Patent- og Varemærkestyrelsen (se-

kretariat), SØIK, Toldstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Sik-

kerhedsstyrelsen, Kulturministeriet og Lægemiddelstyrelsen. Netværket

driver bl.a. den ovennævnte oplysningshjemmeside www.jegvæl-

gerægte.dk, hvor både forbrugere og virksomheder kan få information om

bekæmpelse af kopivarer. Netværket samarbejder også om fx håndhævel-

sesaktioner og fælles forbrugeroplysningskampagner.

Jeg kan afslutningsvist nævne "Hotline om kopivarer", som varetages af

Patent- og Varemærkestyrelsen. Hotlinen tilbyder forbrugere og virksom-

heder information og vejledning om kopivarer, herunder om regler, fore-

byggende tiltag og håndhævelsesmuligheder.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen