ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det portugisiske EU-formandskab i 1. halvår 2021, til finansministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

15. januar 2021

Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 200 (Alm. del) af 21.

december 2020 stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V)

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de

for udvalget relevante sager under det portugisiske EU-formandskab i 1. halvår

2021.

Svar

Det portugisiske formandskab ventes at arbejde for fremskridt på en række sager

på Erhvervsudvalgets område. Det portugisiske formandskab ventes særligt at pri-

oritere fremskridt i arbejdet med at styrke bankunionen og det indre marked, ind-

førelse af nye Basel-standarder i EU, nye tiltag til bekæmpelse af hvidvask, kapital-

markedsunionen, det digitale område, samt fremme bæredygtig finansiering.

COVID-19-krisen har i 2. halvår 2020 generelt betydet, at arbejdet med finansielle

sager i EU bl.a. har fokuseret på tiltag, der skal bidrage til finansiel stabilitet og

genopretning i lyset af den økonomiske krise. Det portugisiske formandskab ventes

at bevare fokus på disse tiltag, ligesom man ventes i stigende grad at prioritere andre

sager, der ikke er direkte relateret til den økonomiske genopretning.

Regeringen støtter generelt arbejdet på det finansielle område og det portugisiske

formandskabs prioriteter. Regeringen vil på det finansielle område bl.a. have et stort

fokus på arbejdet med nye tiltag til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, tiltag

der skal understøtte den grønne omstilling gennem de finansielle markeder, samt at

EU’s gennemførelse af Basel-anbefalingerne

om kapitalkrav til kreditinstitutter i EU

sikrer hensyn til særlige europæiske forhold, herunder forretningsmodeller med på-

vist lav risiko såsom dansk realkredit. Der tages stilling til konkrete nye tiltag i takt

med at det bliver relevant.

Styrkelse af bankunionen

EU-landene arbejder på at styrke bankunionen, som aktuelt består af det fælles til-

syn (SSM

–

Single Supervisory Mechanism) i regi af Den Europæiske Centralbank,

ECB, samt den fælles afviklingsmyndighed (SRM

–

Single Resolution Mechanism),

herunder den sektorfinansierede afviklingsfond (SRF

–

Single Resolution Fund).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det portugisiske EU-formandskab i 1. halvår 2021, til finansministeren

Side 2 af 5

Drøftelserne foregår i ECOFIN og i udvidet eurogruppe, hvor alle EU-lande del-

tager. Landene ventes i 1. halvår 2021 at fortsætte drøftelserne om en fælles ind-

skudsforsikringsordning i bankunionen (EDIS

–

European Deposit Insurance

Scheme) samt tiltag til at reducere risikoen for kriser i den finansielle sektor (risiko-

reduktionstiltag). Det gælder eksempelvis integration af bankmarkeder og kapital-

krav til institutters eksponeringer mod stater (beholdninger af statsobligationer), der

i vid udstrækning under den nuværende regulering anses for risikofrie og ikke inde-

bærer kapitalkrav. Man vil også drøfte de fælles EU-rammer for at håndtere insti-

tutter som bliver nødlidende. EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande,

mens de øvrige tiltag som udgangspunkt omfatter alle EU-lande.

EU-landene arbejder derudover på at færdiggøre en reform af eurolandenes fælles

lånefacilitet (ESM

–

European Stability Mechanism), hvor der blev indgået en en-

delig politisk aftale i udvidet eurogruppe 30. november 2020. Et centralt nyt element

i ESM-reformen er en fælles offentlig bagstopper for bankunionens sektorfinansie-

rede afviklingsfond, SRF. Bagstopperen skal kunne finansiere midlertidige lån til

SRF, hvis det er nødvendigt, efter at en nødlidende banks aktionærer og kreditorer

har båret tab (bail-in) i overensstemmelse med EU-reglerne, og efter anvendelse af

de sektorfinansierede midler i SRF. Lånene skal altid tilbagebetales af SRF via bidrag

fra den finansielle sektor.

For at aftalen om ESM-reformen og bagstopperen kan træde i kraft skal eurolan-

dene i 2021 nationalt ratificere ændringen af ESM-traktaten samt en aftalt ændring

af den mellemstatslige aftale om afviklingsfonden, SRF (IGA

–

Intergovernmental

Agreement on Single Resolution Fund).

IGA’en fastlægger rammerne

for gradvis

opbygning og mutualisering af SRF i perioden 2016-23. Ændringsaftalen skal rati-

ficeres nationalt i bankunionens deltagerlande.

Kapitalmarkedsunionen

Der arbejdes på fortsat at udvikle kapitalmarkedsunionen for alle EU-lande. Kapi-

talmarkedsunionen skal skabe mere effektive og integrerede kapitalmarkeder og

dermed vækst og arbejdspladser til gavn for borgere og virksomheder. Kapitalmar-

kedsunionen er en videreudvikling af EU’s indre marked og består af en række for-

skellige tiltag.

Kommissionen offentliggjorde i september 2020 en ny handlingsplan for kapital-

markedsunionen, der har til formål at fremme finansiering af virksomheder, gøre

det mere attraktivt for EU-borgere at opspare og investere langsigtet, samt at inte-

grere de nationale kapitalmarkeder og derved fremme et sammenhængende indre

marked for investeringer. Rådet vedtog på baggrund af handlingsplanen konklusio-

ner for det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen, herunder at Kommissionen

bl.a. skal prioritere tiltag, der sikrer små og

mellemstore virksomheder (SMV’er)

bedre adgang til finansiering gennem bl.a. børserne (fx aktiekapital), og at instituti-

onelle investorer (bl.a. pensionskasser) skal have bedre muligheder for at investere

langsigtet, herunder for at understøtte den bæredygtige omstilling.

Side 3 af 5

Kommissionen ventes i 2021, evt. i 1. halvår, at fremsætte et forslag om revision af

regler for værdipapircentraler og værdipapirafvikling (CSDR

–

Central Securities

Depository Regulation). Forslagene skal drøftes og vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet.

Bekæmpelse af hvidvask

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering ventes at være en central prioritet i 1.

halvår 2021. Kommissionen ventes i 1. halvår 2021 at fremsætte forslag til nye tiltag

på hvidvaskområdet, herunder en ny EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet og

yderligere styrkelse og ensretning af EU-reglerne på hvidvaskområdet, i opfølgning

på Kommissionens handlingsplan fra maj 2020 og rådskonklusioner fra november

2020 om nye tiltag på hvidvaskområdet. Forslagene vil herefter skulle behandles af

Rådet og Europa-Parlamentet iht. den almindelige EU-procedure.

Bankpakke, herunder færdiggørelse af Basel III-anbefalinger

Kommissionen ventes at fremlægge forslag til en ny bankpakke med ændringer af

EU's regler for kapitalkrav til kreditinstitutter. Bankpakken ventes at indeholde for-

slag om, hvordan de seneste Basel-anbefalinger vedr. kapitalkrav til kreditinstitutter,

som blev offentliggjort i december 2017, skal implementeres i EU.

Et forslag ventes fremsat i 2021, evt. hen mod slutningen af det portugisiske for-

mandskab. Forslaget skal drøftes og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Basel-anbefalingerne indeholder bl.a. et såkaldt kapitalgulv, som er en minimums-

grænse for institutternes risikobaserede kapitalkrav, der beregnes ved institutternes

egne interne risikomodeller sammenlignet med kapitalkravet beregnet ved en stan-

dardmetode. Formålet er at sikre, at institutterne ikke markant undervurderer deres

risici som det var tilfældet under den finansielle krise.

Kapitalgulvet kan medføre en markant forøgelse af kapitalkravene for de største

danske penge- og realkreditinstitutter, som ikke er udtryk for risikoen på institut-

ternes udlån, og kan reducere kapitalkravenes evne til at tage højde for forskelle i

risiko på eksponeringer. Forslaget skal bl.a. fastlægge, hvordan kapitalgulvet skal

implementeres i EU.

Bæredygtig finansiering

En central prioritet for det portugisiske formandskab er det videre arbejde med

tiltag, der skal fremme den grønne omstilling, herunder gennem det finansielle sy-

stem. Tiltagene skal bl.a. sikre, at den finansielle sektor bidrager til at kanalisere

investeringer i den grønne omstilling, og at det finansielle system er robust over for

klimarelaterede risici. Kommissionen ventes i 1. halvår 2021 at offentliggøre en ny

strategi for bæredygtig finansiering. Strategien er en del af Kommissionens Grønne

Pagt (European Green Deal). ECOFIN ventes i 1. halvår 2021 at vedtage konklu-

sioner om arbejdet med bæredygtig finansiering. Derudover ventes Kommissionen

i 1. halvår 2021 at præsentere et forslag til en EU-standard for grønne obligationer.

Forslaget skal drøftes og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Side 4 af 5

Digital finans

Kommissionen offentliggjorde i september 2020 en større pakke på området for

digital finans, der har til formål at fremme digitalisering og robusthed af EU-lande-

nes finansielle sektor. Pakken indeholder en generel handlingsplan for digitalisering

af finansielle tjenester samt en handlingsplan for detailbetalinger med en række til-

tag. ECOFIN ventes i 1. halvår 2021 at vedtage konklusioner om det fremadrettede

arbejde med detailbetalinger.

Kommissionens pakke for digital finans indeholder derudover to forslag til nye EU-

forordninger. Det ene er et forslag til en ny forordning for markedet for kryptoak-

tiver

, der har til formål at etablere en passende og dækkende regulering af krypto-

aktiver i EU, mhp. at sikre finansiel stabilitet, forbruger- og investorbeskyttelse samt

bidrage til markedsinnovation. Det andet er et forslag til en ny forordning for digital

operationel robusthed af den finansielle sektor (cyberrobusthed), der skal bidrage

til en mere sikker og effektiv finansiel sektor ved at sikre harmoniserede EU-krav

og regler for finansielle virksomheder, fx ifm. risikostyring og overvågning af tred-

jeparts it-leverandører. Det portugisiske formandskab ventes i 1. halvår 2021 at ar-

bejde for fremskridt på begge forslag og om muligt opnå enighed i Rådet. Efter

enighed i Rådet skal forslagene forhandles med Europa-Parlamentet.

Motorforsikring

Kommissionen fremsatte i maj 2018 forslag om ændring af direktiv om ansvarsfor-

sikring og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (motorforsikringsdirek-

tivet). Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af ofre for ulykker forår-

saget af motorkøretøjer og fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse

med tegning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal forslaget styrke bekæm-

pelsen af kørsel med uforsikrede motorkøretøjer. Der blev i december 2019 opnået

enighed om et kompromisforslag i Rådet. Trilogforhandlingerne med Europa-Par-

lamentet ventes fortsat under det portugisisk formandskab mhp. enighed.

Tiltag til håndtering af misligholdte lån (NPL)

Der arbejdes i EU fortsat med at håndtere de væsentlige udfordringer med mislig-

holdte lån (NPL

–

Non-Performing Loans) i kreditinstitutter i flere EU-lande, dvs.

lån, hvor låntager har misligholdt sin forpligtigelse til tilbagebetaling.

Kommissionen offentliggjorde i december 2020 en ny strategi med tiltag, der har til

formål at give EU-landene og -bankerne flere redskaber til at håndtere den ventede

stigning i misligholdte lån som følge af COVID-19-pandemiens økonomiske kon-

sekvenser. Hensigten er at undgå, at et højt antal NPL presser bankernes kapital-

grundlag og hæmmer bankernes muligheder for at yde nye udlån og dermed under-

støtte genopretningen. ECOFIN ventes i 1. halvår 2021 at drøfte tiltagene i strate-

gien.

aktiv (fx en aktie eller valuta) eller en rettighed (fx en forkøbsret

til en vare en eller tjeneste), der kan opbevares og handles digitalt ved brug af såkaldt distribueret hovedbog-

teknologi (”distributed ledger technology” –

DLT), hvilket betyder at transaktioner kan verificeres decentralt

mellem parter i stedet for fx at være afhængig af en bank til at udføre transaktioner.

Et kryptoaktiv er en digital repræsentation af et

Side 5 af 5

Det portugisiske formandskab ventes derudover på vegne af Rådet at forsøge at

opnå enighed med Europa-Parlamentet om et forslag fra marts 2018 om udvikling

af sekundære markeder for misligholdte lån (dvs. handel med disse lån efter den

oprindelige långivning fra fx en bank), samt et værktøj til hurtigere inddrivelse af

sikkerheder for lån. Der blev opnået enighed i Rådet om forslagene i hhv. marts og

november 2019.

Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

En gruppe af 10 EU-lande ventes at fortsætte deres drøftelser om et forstærket

samarbejde om en afgift på finaniselle transaktioner (FTT). Landene er endnu ikke

nået til enighed. Landene drøfter en FTT i form af en aktieomsætningsafgift, der

ligner en eksisterende fransk afgift. Det er muligt, at der under portugisisk formand-

skab vil være en drøftelse af FTT blandt alle EU-landene.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Fungerende Finansminister