Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2327143_0001.png
2020-21
S 568 endeligt svar
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
30. december 2020
Besvarelse af spørgsmål 568 stillet af Eva Flyvholm (EL) den 9. decem-
ber 2020.
Spørgsmål 568:
Hvad mener erhvervsministeren om, at 15 af de største danske pensionssel-
skaber ifølge Oxfam IBIS har investeret 2,9 mia. kr. i virksomheder, der til
trods for det danske våbeneksportforbud sælger krigsmateriel til Saudi-Ara-
bien og De Forenede Arabiske Emirater, som fører an i krigen i Yemen, der
af FN aktuelt betegnes som verdens største humanitære katastrofe, mener
erhvervssministeren, at også disse investeringer skal inkluderes i den igang-
værende granskning af våbeneksportregler på baggrund af Danwatch´s og
TV2´s afsløring af Termas salg af radardele til De Forenede Arabiske Emi-
rater, og hvordan forholder erhvervsministeren sig til, at danske pensions-
kasser investerer i våbenvirksomheder, samtidig med at regeringen ønsker
at stoppe dansk våbeneksport til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske
Emirater?
Begrundelse
Der henvises til oxfamibis.dk: »Danske pensionskunder tjener på krigen i
Yemen«.
Svar:
Det skal indledningsvist bemærkes, at eksportkontrol er kontrol med udfør-
sel af våben og produkter med dobbelt anvendelse (dual-use produkter), dvs.
civile produkter, der også kan anvendes militært. Udførsel af disse produkter
er i de fleste lande undergivet en række forbud og begrænsninger.
De selskabsgrupper, der er refereret i rapporten fra Oxfam IBIS, er ikke
virksomheder med hovedsæde i Danmark. Virksomhederne vil ved udfø-
relse af våben eller dual-use produkter være underlagt de nationale eksport-
kontrolregler i det relevante land.
Pensionsselskabernes investeringer i virksomhederne er ikke omfattet af ek-
sportkontrolreglerne, da investeringer ikke i sig selv indebærer udførsel af
våben eller dual-use produkter.
Jeg forventer generelt, at de danske pensionsselskaber tager et ansvar for,
hvad de investerer i, og har øje for at inddrage samfundsansvar i deres in-
vesteringer.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 194: MFU spm. om, hvad ministeren mener om, at 15 af Danmarks største danske pensionsselskaber ifølge Oxfam IBIS har investeret 2,9 mia. kr. i virksomheder, der til trods for det danske våbeneksportforbud, sælger krigsmateriel til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, som fører an i krigen i Yemen, der aktuelt af FN betegnes som verdens største humanitære katastrofe, til erhvervsministeren
Pensionsselskabernes investeringsstrategier skal i henhold til reglerne leve
op til det, som pensionsopsparerne er stillet i udsigt, og skal varetage pen-
sionsopsparerens interesser bedst muligt i forhold til at sikre bedst muligt
afkast.
Pensionsselskaberne kan dog godt samtidig inddrage samfundsansvar i de-
res investeringsstrategi, herunder ekskludere brancher eller virksomheder.
En gennemgang har vist, at alle pensionsselskaber
dvs. livsforsikrings-
selskaber og tværgående pensionskasser
havde politikker for ansvarlige
investeringer eller investeringsstrategier, retningslinjer eller lignende, der
sikrer, at samfundsansvar varetages i forbindelse med investeringer. Pensi-
onsselskabernes eksklusionslister er offentligt tilgængelige på deres hjem-
mesider.
Pensionsselskaber med politikker for samfundsansvar er forpligtet til at re-
degøre for deres politikker i deres årsrapporter, samt at redegøre for hvor-
ledes deres politikker omsættes til handling.
Jeg håber, at gennemsigtigheden om, hvad pensionsselskaberne gør i for-
hold til at gøre deres investeringer mere ansvarlige, vil få danskerne til at
forholde sig mere aktivt til pensionsselskabernes investeringsstrategier.
Hvis pensionsopsparerne kræver det, vil pensionsselskaberne over tid
kunne udfase deres investeringer i virksomheder, der fx producerer våben.
Jeg lægger til grund, at der med den del af spørgsmålet, som henviser til en
"igangværende granskning af våbeneksportreglerne", spørges til ændringen
af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om
økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (Bemyndigelsesloven). Denne
lovændring blev færdigbehandlet og vedtaget af Folketinget den 26. no-
vember 2020. Lovændringen vil styrke Erhvervsstyrelsens kontrol med
virksomheder, der har aktiviteter, der er omfattet af dual-use eksportkon-
trolregelsættet eller af EU-restriktioner over for tredjelande (EU-sanktio-
ner). Loven vil træde i kraft den 1. januar 2021.
Det bemærkes, at lovændringen alene vedrører eksportkontrol med produk-
ter med dobbelt anvendelse (dual-use produkter), men ikke udførsler af vå-
ben. Eksportkontrol med udførsel af våben hører under Justitsministeriet.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup