Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2327142_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. januar 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Endelig besvarelse af spørgsmål 194 alm. del stillet af udvalget den 10.
december 2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva
Flyvholm (EL).
Spørgsmål:
Hvad mener ministeren om, at 15 af Danmarks største danske pensionssel-
skaber ifølge Oxfam IBIS har investeret 2,9 mia. kr. i virksomheder, der til
trods for det danske våbeneksportforbud, sælger krigsmateriel til Saudi-
Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, som fører an i krigen i Yemen,
der aktuelt af FN betegnes som verdens største humanitære katastrofe? Vil
ministeren på den baggrund redegøre for, hvilke politiske handlemulighe-
der, der er for at fremme frasalg af aktier i disse virksomheder og dermed
øge bæredygtighed og ansvarlighed i pensionsselskabernes investerings-
porteføljer?
Endeligt svar:
I forhold til spørgsmålet om pensionsselskabernes investeringer, henviser
jeg til besvarelsen af S 568.
I forhold til spørgsmålet om de politiske handlemuligheder, der er for at
fremme frasalg af aktier i virksomheder, der gennemfører lovlige investe-
ringer, så er der ikke et juridisk grundlag for at kræve et frasalg.
Jeg støtter, at der skal være så stor transparens som muligt om investerin-
ger, så kunderne har gode muligheder for at vælge til og fra.
Der pågår pt. et arbejde på EU-niveau for at sikre større gennemsigtighed
og konsekvent rapportering om bæredygtige investeringer. Danmark støtter
aktivt dette arbejde, der er en del af Kommissionens handlingsplan for bæ-
redygtig finansiering.
Der er i juni 2020 vedtaget en taksonomiforordning (forordning (EU)
2020/852), der sætter rammen om et fælles EU-klassifikationssystem ("tak-
sonomi"), der skal fastlægge kriterier for, om en økonomisk aktivitet klas-
sificeres som bæredygtig. EU har også vedtaget en offentliggørelsesforord-
ning (forordning (EU) 2019/2088), der har til formål at harmonisere finan-
sielle virksomheders offentliggørelser om bæredygtighed, samt at imødegå
såkaldt greenwashing, hvor et finansielt produkt markedsføres som bære-
dygtigt uden reelt at være det.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 194: MFU spm. om, hvad ministeren mener om, at 15 af Danmarks største danske pensionsselskaber ifølge Oxfam IBIS har investeret 2,9 mia. kr. i virksomheder, der til trods for det danske våbeneksportforbud, sælger krigsmateriel til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, som fører an i krigen i Yemen, der aktuelt af FN betegnes som verdens største humanitære katastrofe, til erhvervsministeren
2/2
De nye EU-regler i taksonomiforordningen og offentliggørelsesforordnin-
gen skal danne ramme for reguleringen af bæredygtige investeringer. For-
målet er, at der på baggrund af taksonomien og nye rapporteringsregler kan
skabes mere klarhed og gennemsigtighed om investorernes investeringer i
Danmark og i resten af EU.
Ud over de nye EU-regler, er det også vigtigt at sætte retning for pensions-
selskabernes arbejde med ansvarlige investeringer. Erhvervsstyrelsen har
således udarbejdet en vejledning i ansvarlige investeringer, der har til for-
mål at hjælpe institutionelle investorer såsom pensionsselskaber til at im-
plementere gode procedurer til sikring af, at deres investeringer er ansvar-
lige.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen