Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2316517_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. januar 2021
Besvarelse af spørgsmål 187 alm. del stillet af udvalget den 8. decem-
ber 2020 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Zenia Stampe (RV)
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere på, hvad det vil koste at hæve maksgrænsen
for kompensationsordningen for freelancere og selvstændige i december
måned til henholdsvis 30.000 kr. (svarende til maksgrænsen for lønkom-
pensation), 37.000 kr. (svarende til maksgrænsen i ordningen for sæsonaf-
hængige) eller 45.000 kr. (svarende til pendlingslønkompensationsordnin-
gen i den særlige trepartsaftale i forbindelse med nedlukningen af Nordjyl-
land). Derudover udbedes ministerens holdning ift., at mange freelancere
skulle have brugt december til at indhente mange måneders tabt omsæt-
ning?
Svar:
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har aftalt at genindføre
den generelle kompensationsordning for selvstændige mv. Dermed kan
virksomheder, der oplever en omsætningsnedgang på minimum 30 pct.
som følge af Covid-19-krisen, gives adgang til kompensation faste omkost-
ninger og selvstændige i perioden fra den 9. december 2020 og indtil re-
striktionerne ophører, dog senest til og med 17. januar 2021.
Hvis det beregningsteknisk antages, at de personer, som har modtaget
23.000 kr. på den nuværende ordning, vil få hhv. 30.000 kr., 37.000 kr., og
45.000 kr. ved indførelse af nye kompensationslofter, vil det med afsæt i
de nuværende estimater for ordningen (1,2 mia. kr. i perioden fra 9. de-
cember 2020 til og med 31. december 2020) betyde, at et kompensations-
loft på:
- 30.000 kr. vil forøge udgifterne til 1,6 mia. kr. i perioden
- 37.000 kr. vil forøge udgifterne til 2,0 mia. kr. i perioden
- 45.000 kr. vil forøge udgifterne til 2,4 mia. kr. i perioden
I tilfælde af indførelse af ovenstående tiltag vil de økonomiske konse-
kvensberegninger skulle konsolideres.
Det bemærkes også, at der med Tillæg
til aftale om genåbning af generelle
kompensationsordninger
af 16. december er indført en kompensationsord-
ning for sæsonafhængige selvstændige og kunstnere i julesæsonen. Det
skal afhjælpe dem, som er særligt hårdt ramt af restriktioner i julesæson.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 187: MFU spm. om, hvad det vil det koste at hæve maksgrænsen for kompensationsordningen for freelancere og selvstændige i december måned, til erhvervsministeren
Selvstændige og kunstnere, der søger denne ordning, vil kunne få op til
37.000 kr. pr. måned.
Det højere loft i lønkompensationsordningen skal ses i lyset af, at de hjem-
sendte ansatte ikke må arbejde og heller ikke afskediges. Tilsvarende krav
gør sig ikke gældende i kompensationsordningen for selvstændige og free-
lancere.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
2