Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2316505_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. januar 2021
Besvarelse af spørgsmål 173 alm. del stillet af udvalget den 30. novem-
ber 2020 efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det er muligt at forpligte rejsearran-
gører af skoleopholdsrejser til at tilbagebetale refusion på lige fod med ek-
sempelvis flyselskaber, når rejsedestinationen ændres til orange i Udenrigs-
ministeriets rejsevejledninger. Hvis ikke dette er muligt, bedes ministeren
redegøre for, hvorvidt ministeren vil være villig til at ændre på disse regler
i lyset af coronakrisen.
Svar:
Flypassagerers rettigheder og forbrugeres rettigheder i forbindelse med
pakkerejser er baseret på EU-regulering.
Til besvarelse af henvendelsen har jeg indhentet bidrag fra Justitsmini-
steriet, da pakkerejseloven hører under Justitsministeriets ressort og
Transport- og Boligministeriet, da flypassagerrettighedsforordningen
hører under Transport- og Boligministeriets ressort.
Transport- og Boligministeriet oplyser følgende vedrørende flypassage-
rers rettigheder:
"EU’s
flypassagerrettighedsforordning
regulerer området for flypassa-
gerer. Ifølge forordningen har passagerer ret til refusion af deres ubrugte
flybilletter inden for syv dage, når en flyafgang aflyses."
Justitsministeriet oplyser følgende vedrørende pakkerejseloven:
"EU's direktiv om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, in-
deholder blandt andet regler om, hvornår forbrugere der har købt en pak-
kerejse, har ret til at få refunderet deres penge, hvis rejsen aflyses. Di-
rektivet er gennemført i lov om pakkerejser og sammensatte rejsearran-
gementer. En rejsende kan ifølge pakkerejseloven afbestille en pakke-
rejse inden pakkerejsens begyndelse, hvis der på rejsedestinationen eller
i umiddelbar nærhed heraf indtræffer uundgåelige og ekstraordinære
omstændigheder, som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen eller
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om, hvorvidt det er muligt at forpligte rejsearrangører af skoleopholdsrejser til at tilbagebetale refusion på lige fod med eksempelvis flyselskaber, når rejsedestinationen ændres til orange i Udenrigsministeriets rejsevejledninger, til erhvervsministeren
2/3
befordringen af passagerer til destinationen. I disse tilfælde har den rej-
sende krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er betalt i henhold
til aftalen. Tilbagebetaling skal ske uden unødig forsinkelse og senest
14 dage efter den rejsendes afbestilling af pakkerejsen.
Uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder vil sige situationer som
den part, der påberåber sig situationen, ikke har nogen indflydelse på,
og hvis konsekvenser ikke kunne afværges, selv hvis der var blevet truf-
fet alle rimelige foranstaltninger. Uundgåelige og ekstraordinære om-
stændigheder kan blandt andet omfatte betydelige risici for menneskers
sundhed såsom udbrud af en alvorlig sygdom på rejsedestinationen, der
gør det umuligt at rejse sikkert til destinationen som fastsat i aftalen om
pakkerejsen.
Pakkerejseloven gælder for køb af pakkerejser, der udbydes eller sælges
til rejsende af erhvervsdrivende, og for sammensatte rejsearrangemen-
ter, der formidles til rejsende af erhvervsdrivende. Enhver der tilrette-
lægger pakkerejser og udbyder eller sælger pakkerejser, anses for at
være rejsearrangør, medmindre virksomhed af den art kun udøves lej-
lighedsvist
det vil sige få gange om året. Loven omfatter også rejsear-
rangører, som sælger pakkerejser gennem en formidler.
Det vil bero på en konkret vurdering om en skoleopholdsrejse, der er
arrangeret af en rejsearrangør, er omfattet af reglerne i pakkerejseloven.
I vurderingen vil det blandt andet indgå om opholdet kan anses for at
være ”indkvartering” og dermed være en rejseydelse efter pakkerejselo-
vens regler. Indkvartering for at tage mere varigt ophold, herunder i for-
bindelse med et længerevarende sprogkursus, anses ikke for at være en
rejseydelse i lovens forstand. Meget korte rejser på under 24 timer som
ikke indeholder overnatning, er heller ikke omfattet af pakkerejseloven.
Pakkerejseloven omfatter heller ikke pakkerejser og sammensatte rejse-
arrangementer, der udbydes og formidler lejlighedsvist og på nonprofit-
basis til en begrænset gruppe rejsende. Sportsklubber eller skoler kan på
den baggrund godt arrangere for eksempel lejrskoler eller træningslejre
uden at blive omfattet af loven, det følger af forarbejderne til pakkerej-
seloven.”
Rejsegarantifondens formål er at beskytte rejsende i tilfælde af rejseud-
byderes konkurs. Rejsegarantifonden dækker som udgangspunkt pakke-
rejser og sammensatte rejser samt
flyrejser i den såkaldte ”flight-only”-
ordning. Regeringen har som følge af COVID-19 udvidet Rejsegaranti-
fondens dækningsområde således, at de rejseudbydere, der har tilsluttet
sig den danske rejsegarantiordning, kan søge om refusion eller godtgø-
relse for omkostninger i forbindelse med aflyste pakkerejser, hvis en
række betingelser er opfyldt. Et af hovedformålene med den særlige
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om, hvorvidt det er muligt at forpligte rejsearrangører af skoleopholdsrejser til at tilbagebetale refusion på lige fod med eksempelvis flyselskaber, når rejsedestinationen ændres til orange i Udenrigsministeriets rejsevejledninger, til erhvervsministeren
3/3
hjælpeordning til pakkerejseudbyderne har været at sikre, at forbrugerne
kan få deres penge igen for aflyste rejser.
Hvis en skoleopholdsrejse er omfattet af pakkerejselovens regler, og rej-
sen aflyses, fordi destinationen på grund af corona er orange i Udenrigs-
ministeriets rejsevejledning, har forbrugeren krav på tilbagebetaling in-
den for den nævnte frist. Samtidig har rejseudbyderen mulighed for at
benytte den særlige hjælpeordning, så forbrugeren kan få sine penge til-
bage.
Hvis rejsen ikke er omfattet af pakkerejseloven, beror forbrugerens ret-
tigheder på de aftalevilkår, som er aftalt mellem den rejsende og rejseud-
byderen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen