ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om en opgørelse, hvor følgende tre elementer medtages: a) Værdien af de skattefradrag, bankerne har fået som følge af deres udgifter til pakkerne b) I forbindelse med bankredningen optog staten 30-årige obligationslån, jf. bl.a. den såkaldte Rangvid-rapport. Disse lån medfører en merrente, der kan anslås til ca. 28 mia. kr. , jf. finansministerens svar af 6. januar 2017 på FIU alm. del - spørgsmål 137 (folketingsåret 2016-17). c) I forbindelse med bankpakkerne har Finansiel Stabilitet haft en udgift på 7,4 mia. kr., jf. Finansiel Stabilitet, Årsrapport 2019, side 7, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

29. januar 2021

Besvarelse af spørgsmål 172 alm. del stillet af udvalget den 30. novem-

ber 2020 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).

Spørgsmål:

I debatten om bankpakkerne fra finanskrisen siges det gentagne gange, at

bankpakkerne gav et overskud på 17 mia. kr., senest i finansministerens

svar af 12. oktober 2020 på FIU alm. del - spørgsmål 321 (folketingsåret

2019-20).,

hvor der henvises til ”Endelig opgørelse

af overskud af bank-

pakkerne”, Erhvervsministeriet, 19. december 2018. Ministeren anmodes

om en opgørelse, hvor følgende tre elementer medtages:

a) Værdien af de skattefradrag, bankerne har fået som følge af deres udgif-

ter til pakkerne. Det må

–

ud fra bankernes skatteregnskaber

–

formodes, at

stort set alle fradrag stammende fra deres betalinger til bankpakkerne er

udnyttet. Det drejer sig om ca. 42 mia. kr., jf. Erhvervsministeriets opgø-

relse.

b) I forbindelse med bankredningen optog staten 30-årige obligationslån,

jf. bl.a. den såkaldte ”Rangvid-rapport”. Disse lån medfører en merrente,

der kan anslås til ca. 28 mia. kr., jf. finansministerens svar af 6. januar 2017

på FIU alm. del - spørgsmål 137 (folketingsåret 2016-17).

c) I forbindelse med bankpakkerne har Finansiel Stabilitet haft en udgift på

7,4 mia. kr., jf. Finansiel Stabilitet, Årsrapport 2019, side 7.

Svar:

Baggrunden for bankpakkerne, som alle blev vedtaget af et bredt politisk

flertal, var som bekendt den internationale finanskrise i efteråret 2008, der

truede hele det finansielle system. De danske pengeinstitutters adgang til

likviditet på de finansielle markeder blev stærkt begrænset, og en række

institutters overlevelse blev truet, fordi de ikke var tilstrækkeligt kapital-

polstrede. Bankpakkerne var derfor afgørende for at skabe tillid og tryghed

ved det finansielle system.

Hvis staten ikke havde interveneret i form af bankpakkerne, ville de nega-

tive konsekvenser af finanskrisen have været væsentligt mere omfattende

end tilfældet blev for samfundsøkonomien, såvel som for den enkelte løn-

modtager og virksomhederne, med store afledte virkninger på bl.a. de of-

fentlige finanser.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om en opgørelse, hvor følgende tre elementer medtages: a) Værdien af de skattefradrag, bankerne har fået som følge af deres udgifter til pakkerne b) I forbindelse med bankredningen optog staten 30-årige obligationslån, jf. bl.a. den såkaldte Rangvid-rapport. Disse lån medfører en merrente, der kan anslås til ca. 28 mia. kr. , jf. finansministerens svar af 6. januar 2017 på FIU alm. del - spørgsmål 137 (folketingsåret 2016-17). c) I forbindelse med bankpakkerne har Finansiel Stabilitet haft en udgift på 7,4 mia. kr., jf. Finansiel Stabilitet, Årsrapport 2019, side 7, til erhvervsministeren

2/3

I Danmark har den finansielle sektor, i modsætning til flere andre EU-

lande, selv betalt for bankpakkerne og dermed for de konkrete kriseløsnin-

ger.

Erhvervsministeriets opgørelse ”Endelig opgørelse af overskud af

bankpakkerne” fra den 19. december 2018, som der henvises til i spørgs-

målet, viser et aktuelt samlet overskud for staten på ca. 17 mia. kr.

Af opgørelsen fra den 19. december 2018 fremgår det, at overskuddet af

bankpakkerne er opgjort som statens indtægter fratrukket de direkte udgif-

ter, fx statens finansieringsomkostninger. I forhold til de tre elementer a)-

c), som ønskes inddraget i opgørelsen, kan det overordnet bemærkes, at de

enten vurderes at være behæftet med store usikkerhedsmomenter eller ikke

er en del af bankpakkerne og derfor ikke er relevante for opgørelsen.

Ad a) Opgørelsen af bankpakkerne og skattefradrag

Det fremgår af den endelige opgørelse fra den 19. december 2018, at op-

gørelsen ikke tager højde for hverken positive eller negative skattemæssige

konsekvenser af bankpakkerne.

Det skyldes, at en opgørelse af de skattemæssige konsekvenser ville skulle

baseres på en række forudsætninger og kontrafaktiske formodninger om,

hvordan krisen alternativt kunne have udviklet sig. En sådan beregning

ville derfor indebære så væsentlige usikkerhedsmomenter, at den ikke vur-

deres at være meningsfuld. Der er redegjort nærmere herfor i den endelige

opgørelse af den 19. december 2018.

Ad b) Udstedelsen af de 30-årige obligationslån

Udstedelsen af de 30-årige obligationer er ikke en del af bankpakkerne og

indgår derfor ikke i den endelige opgørelse af d. 19. december 2018.

I forhold til opgørelse af en eventuel merrente som følge af udstedelsen af

30 årige obligationer skal det bemærkes, at det fremgår af finansministe-

rens svar af 6. januar 2017 på FIU alm. del - spørgsmål 137 (folketingsåret

2016-17), at der vil være stor usikkerhed omkring et estimat på merrenten

for udstedelsen, og at en sådan ex-post vurdering i øvrigt ikke er menings-

fuld.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at det ikke er meningsfuldt at vur-

dere omkostningerne af enkeltvise obligationsudstedelser på et givent tids-

punkt, da staten benytter sig af flere forskellige obligationsserier til at

dække det løbende finansieringsbehov under et. Sammensætningen af

statsgældsporteføljen afspejler bl.a. den statsgældspolitiske beslutning om

det ønskede niveau af risiko på porteføljen.

Staten valgte at anlægge en mere robust betalingsprofil efter finanskrisen

for at sænke risikoen på statsgældsporteføljen. Staten har efterfølgende ge-

nerelt valgt at beholde det lave risikoniveau.

3/3

Ad c) Udgifterne i Finansiel Stabilitets årsrapport

Udgifterne på de 7,4 mia. kr. i Finansiel Stabilitets årsrapport fra 2019 er

en del af en opgørelse af egenkapitalen i Finansiel Stabilitet. Indtægterne i

opgørelsen af egenkapitalen består alene af den garantiprovision på 25 mia.

kr., som Finansiel Stabilitet har modtaget som led i Bankpakke I. Udgifts-

posten dækker bredt over kredittab på overtagne pengeinstitutter, driftsom-

kostninger, tab på retssager og omkostninger til at føre retssager m.v.

Som det fremgår af opgørelsen fra 2018, er resultatet for Bankpakke I frem-

kommet som forskellen på den betalte garantiprovision fra den finansielle

sektor på 25 mia. kr. samt realiserede udgifter og indtægter ved afvikling

af de aktiviteter, som blev overtaget fra de nødlidende pengeinstitutter.

Derimod er udgifter og indtægter fra retssagerne ikke en del af den økono-

miske opgørelse af bankpakkerne, idet førelsen af ansvarssagerne ikke re-

laterer sig til selve bankpakkerne.

Det vil således ikke være retvisende at medtage de anførte udgifter på 7,4

mia. kr. i Finansiel Stabilitets årsrapport fra 2019 i den økonomiske opgø-

relse af bankpakkerne.

På baggrund af ovenstående mener jeg ikke, at der er grundlag for at udar-

bejde en opgørelse over resultatet for bankpakkerne med de tre nævnte elæ-

ementer.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen