Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2313703_0001.png
Redegørelse fra Dansk Kyst- og Naturturisme
om indhold i cykelknudepunktsystem.
Dato: 16.12.2020
Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) er som opfølgning på samråd den 26. november 2020 om
sommerpakken blevet bedt om at redegøre for de foreløbige tanker om indhold i det
cykelknudepunktprojekt, som er blevet bevilget via sommerpakken.
DKNT redegør hermed for de konkrete indsatser, der er planlagt i knudepunktsystemet, samt,
hvordan knudepunktsystemet kan bidrage til en styrket rekreativ infrastruktur i Danmark.
BEDRE VILKÅR FOR CYKELTURISMEN I DANMARK
Der blev som en del af sommerpakken afsat 20 mio. kr. til, at Dansk Kyst- og Naturturisme kan
udvikle, pilotteste og udbrede et nationalt knudepunktsystem. Med en ambition om at skabe
fremtidens rekreative infrastruktur, er der iværksat en ny indsats omkring udvikling af et nyt,
sammenhængende cykelknudepunktssystem, der skal skabe en bedre afmærkning af
cykelvenlige strækninger og cykeloplevelser med bedre adgang til naturen.
Projektets hovedindhold
BAGGRUND
Der er stort potentiale i at forstærke cykelturismen i Danmark og ikke mindst i at understøtte,
at Danmark kommer styrket ud a oronakrisen til en ”ny normal”, der e ter alt at dømme vil
betyde øget international konkurrence, ændrede forbrugsvaner og nye præferencer. Faldet i
internationale rejsende har store negative konsekvenser for turismeerhvervet, men udgør
samtidig en gylden mulighed for kyst- og naturturismen, idet langt flere turister under corona
har søgt oplevelser i naturen. Det gælder også turister, der ikke tidligere har benyttet sig af
naturen. Vi kan derfor forvente, at flere danskere og turister fra de primære nærmarkeder i
langt højere grad fremover vil have aktiviteter i naturen som et centralt omdrejningspunkt for
deres ferie og vil prioritere en høj grad af renlighed, tryghed og bæredygtighed. Det kræver
langsigtede løsninger at udnytte dette potentiale. Det er derfor helt afgørende, at vi sikrer et
turismeprodukt og en infrastruktur, der er klar til at tage imod disse nye kundegrupper.
I de senere år er der blevet investeret i den basale cykelinfrastruktur i form af cykelruter og
skilte
men Danmark taber position i forhold til andre cykellande. Langt størstedelen
af Danmarks officielle cykelrutenet er skabt med det formål at kunne komme fra a til
b. Mange af ruterne er derfor ikke relevante for cykelgæsten, der har de gode
oplevelser og fleksibilitet for øje. Der er derfor en grundlæggende, national udfordring
med at udvikle sammenhængende, rutebaserede cykeloplevelser, som i
servicekvalitet kan måle sig med de bedste cykellande.
Et knudepunktsystem giver cykelgæster mulighed for at planlægge lige netop den
cykeltur, de ønsker, og destinationer og turismeaktører kan lave skræddersyede
Dansk Kyst- og Naturturisme
Skeelslundvej 99, 1.
9440 Aabybro
CVR-nr. 36471271
[email protected]
www.kystognaturturisme.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om et notat fra Dansk Kyst og Naturturisme, der redegør for de foreløbige tanker om, hvad cykelknudepunktsystemet skal indeholde, til erhvervsministeren, kopi til transportministeren
2313703_0002.png
ruteforslag tilpasset bestemte sæsoner eller målgrupper. Det nye system skal kunne træde i
stedet for de lokale og evt. de regionale cykelruter, og skal integreres med de nationale
cykelruter og supercykelstierne.
MÅL
Projektet, der løber fra ultimo 2020 til ultimo 2023 har en overordnet målsætning om at skabe
en infrastruktur for cykelturisme, der bidrager til at skabe en ny international konkurrencekraft
for kyst- og naturturismen i Danmark.
Infrastrukturen opbygges så den er med til at skabe bedre muligheder for omsætning i
turismeerhvervet baseret på cykelgæster.
Dette forventes udmøntet gennem følgende KPI'er:
Et samlet nationalt knudepunktsystem for rekreativ cykling i Danmark, der er
tilgængelig via digital formidlingsplatform målrettet turister.
Etablering af en styrket national driftsorganisering for rekreativ infrastruktur i
Danmark.
En sammenhængende forankring af offentlige lokationsbaserede og infrastrukturelle
data relateret til cykelknudepunktssystemet.
Hel eller delvis etablering af fysisk skiltekoncept for knudepunktssystem er igangsat i 8-
10 kommuner inden udgangen af 2023.
HOVEDINDSATSER
Projektet opbygges omkring 6 hovedindsatser:
1)
Kortlægning af infrastruktur: Der udvikles en metode med afsæt i udenlandske
erfaringer og best practice og gennemføres en landsdækkende kortlægning af
infrastrukturen for et knudenetværk. Der forventes en kortlægning af ca. 5.000
knudepunkter med aktivering af 20.000 km cykelvenlige strækninger.
Kortlægningsmetoden vil bygge på et bruger-/gæsteorienteret perspektiv og
netværket opbygges med tæt kobling til turismeerhverv/-infrastruktur (overnatning,
bespisning og indkøb) samt andre rekreative og trafikale infrastrukturer.
Formidling og synlighed:
Der udvikles et ”skiltekon ept” o di ital
forankring/formidling. Skiltekonceptet udvikles i en form, hvor det kan godkendes af
Vejdirektoratet. Der udvikles en model for håndtering af data (database) samt en
digital formidlingsplatform, der forventes i drift inden for projektperioden.
Demonstration/test: Der gennemføres 2-3 større demonstrationsprojekter i
konkrete kommuner, hvor skilte opsættes og systemet testes i brug.
Demonstrationsprojekterne udpeges gennem et åbent call på baggrund af en
række konkrete kriterier, fx krav om kommunal medfinansiering.
Demonstrationsprojekterne forudsætter dispensation fra "Bekendtgørelse om
vejafmærkning" og evt. Færdselsloven (§95). I forlængelse af testforløb
gennemføres en evaluering og evt. justering af konceptet.
2)
3)
Dansk Kyst- og Naturturisme
Skeelslundvej 99, 1.
9440 Aabybro
CVR-nr. 36471271
[email protected]
www.kystognaturturisme.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om et notat fra Dansk Kyst og Naturturisme, der redegør for de foreløbige tanker om, hvad cykelknudepunktsystemet skal indeholde, til erhvervsministeren, kopi til transportministeren
2313703_0003.png
4)
Udrulning i andre kommuner: Der igangsættes en proces for udrulning i øvrige
kommuner, der måtte ønske dette. Det må forventes, at den fysiske udrulning sker
over en årrække i takt med, at der skaffes lokal finansiering og opbakning i
kommunerne men projektet ønsker at tage et første skridt mod denne udrulning
gennem en pulje, der kan søges af kommunerne som medfinansiering til etablering af
knudepunktsskiltning.
National driftsmodel: Med afsæt i den "schweiziske model" etableres en strategisk
dialoggruppe med repræsentanter fra bl.a. styrelser/direktorater, erhverv og/eller
brancheforeninger, interesseorganisationer, offentlige transportører,
turismefremmeorganisationer, fonde m.fl. Den strategiske dialoggruppe sikrer en
forankring i forhold hos erhvervet. Derudover har indsatsen til hensigt at fastlægge
rammerne for den fremtidige driftsmodel med henblik på koordinering, formidling og
digital forankring af rutenetværket og rekreativ infrastruktur generelt. Drift af fysiske
installationer forventes bibeholdt hos eksisterende vejmyndigheder og lodsejere
(stat/kommuner).
Vision og skalering: Projektet formulerer en vision for en sammenhængende rekreativ
infrastruktur på tværs af brugergrupper. Der påbegyndes en proces med fokus på
løsninger der kan koble cykelknudepunktssystemet med et nationalt rutesystem for
vandring.
5)
6)
Indsatserne (særligt pkt. 1-3)
eksekveres i tæt samspil o koordination med projekt ”Fremtidens
rekreative netværk”, der har modta et en evillin ra Frilu tsrådet på kr. 5 mio.
fra
”Udlodnin smidler til Frilu tsliv”, med okus på ormidlin samt skalerin til andre
friluftsbrugere. De to projekter kører parallelt men midlerne fra de to projekter holdes adskilt
og kører efter separate budgetter, efter aftale med de respektive bevillingsgivere.
Derudover indgås dialog med relevante fonde vedrørende midler til realisering af fysisk
afmærkningskoncept.
Langsigtede perspektiver i relation til projektet
Der knytter sig nogle perspektiver til realiseringen af projektets langsigtede potentiale, som det
kan være relevant at forholde sig til, idet en kommende rekreativ infrastruktur, der kan
konkurrere internationalt, kræver understøttelse i form af:
De rette rammebetingelser
En langsigtet driftsmodel
Finansiering af national udrulning og drift
De rette rammebetingelser:
Udvikling af rekreativ infrastruktur rammer et behov hos borgere og gæster, mens det
samtidig kan være med til at understøtte en bæredygtig udvikling, idet rekreativ
infrastruktur kan være med til at friholde andre mere skrøbelige naturarealer fra
færdsel. Det kan samtidig bidrage til at modvirke den trængsel, som nogle områder
har oplevet i 2020 som følge af den øgede efterspørgsel efter naturoplevelser. Der kan
derfor med fordel ske en afdækning af hvordan lovgivning og gældende praksis kan
Dansk Kyst- og Naturturisme
Skeelslundvej 99, 1.
9440 Aabybro
CVR-nr. 36471271
[email protected]
www.kystognaturturisme.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om et notat fra Dansk Kyst og Naturturisme, der redegør for de foreløbige tanker om, hvad cykelknudepunktsystemet skal indeholde, til erhvervsministeren, kopi til transportministeren
2313703_0004.png
understøtte, at det samlede potentiale for et nationalt cykelknudepunktsystem forløses.
En langsigtet driftsmodel
:
En stærk og solid rekreativ infrastruktur vil med fordel kunne kobles på tværs af brugergrupper
og knyttes tæt sammen med offentlige/kollektive transportformer, det private erhverv og
foreningslivet. Udvikling af rekreativ infrastruktur kan på den måde løftes på tværs af
myndigheder, forvaltninger og sektorer.
I forlængelse af et udviklingsprojekt som dette, er det derfor vigtigt, at en kontinuerlig
udvikling, prioritering og drift af den rekreative infrastruktur understøttes. På den måde er det
muligt at sikre en gradvis udrulning og forankring af koncepterne gennem etablering af
analog afmærkning i kommunerne, forankring af digital infrastruktur samt etablering af en
varig national driftsorganisering.
For at sikre en bred og stærk forankring kan der på længere sigt oprettes et nationalt
partnerskab for rekreativ infrastruktur til borgere og turister i Danmark med repræsentanter fra
bl.a. ministerier, styrelser og direktorater, Danske Regioner, KL/kommunerne, interesse-,
branche- og turismeorganisationer, herunder destinationer, kollektiv trafik m.fl. Partnerskabet
skal sikre en bæredygtig organiseringsmodel, der skal understøtte en kontinuerlig udvikling,
prioritering og drift af en stærk rekreativ infrastruktur. Et sådant partnerskab bør betjenes af et
fælles sekretariat, hvor den daglige drift varetages af centrale nationale operatører.
Finansiering af national udrulning og drift
Med projektet
Bedre vilkår for cykelturismen i Danmark
er det muligt at skræddersy det bedst
mulige grundlag for et nationalt cykelknudepunktsystem samt at rulle det ud i en række
kommuner i forbindelse med demonstration, test og tilpasning. En national udrulning til hele
Danmark skønnes at beløbe sig til 80-100 mio. kr. Udrulning og skalering til andre
brugergrupper vil som følge heraf også kunne realiseres hurtigere, om end det kræver
yderligere finansiering.
En finansiering af ovenfor beskrevne driftsmodel kan være med til at sikre en effektiv
fremadrettet drift af rekreativ infrastruktur. Det kan sikre Danmark international
konkurrencekraft i forhold til den voksende målgruppe af gæster, der søger oplevelser i
naturen. Samtidig kan det bidrage til social bæredygtighed, at der skabes faciliteter, der kan
understøtte lokale borgeres mulighed for at besøge de lokale oplevelser på cykel.
Dansk Kyst- og Naturturisme
Skeelslundvej 99, 1.
9440 Aabybro
CVR-nr. 36471271
[email protected]
www.kystognaturturisme.dk