Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. november 2020
Besvarelse af spørgsmål 33 alm. del stillet af udvalget den 20. oktober
2020
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19/10-20 fra Partnerskab for
Vestkystturisme om udkast til vejledning om udlejning af sommerhuse
mv. og vejledning om kommunernes planlægning for store sommerhuse,
jf. ERU alm. del - bilag 35 og 63?
Svar:
Jeg har forelagt henvendelsen for Erhvervsstyrelsen, som er kompetent
myndighed i forhold til fortolkning af og tilsyn med sommerhuslovens reg-
ler, og som har udarbejdet og udsendt bl.a. udkast til vejledning om udlej-
ning af sommerhuse mv. i ekstern høring. Erhvervsstyrelsen oplyser føl-
gende:
”Partnerskab
for Vestkystturisme fremfører i høringssvaret overordnet kri-
tikpunkter i forhold til følgende 3 elementer:
1) Begrænsningen af udlejede husuger til 35 uger pr. år
2) Vurdering af indtjeningens størrelse som afgørende faktor for udlej-
ningsformål (erhvervsmæssig/ikke erhvervsmæssig)
3) Begrænsning af udlejning af sommerhuse over 150 m2, hvis man
ejer mere end ét af disse.
Disse kritikpunkter er desuden gengivet i Partnerskabets notits med over-
skriften ”Ny vejledning bør ikke bremse vestkystturismen”.
Vedr. ”1) Begrænsningen af udlejede husuger til 35 uger pr. år”
Partnerskab for Vestkystturisme anfører, at planloven og de seneste års æn-
dringer heraf samt hensynet til bl.a. turismeerhverv bør føre til, at sommer-
huse kan udlejes i videre udstrækning end 35 uger.
Planloven regulerer den periode, boligen i et sommerhusområde sammen-
lagt må anvendes i løbet af et år, herunder også til udlejning, mens som-
merhusloven regulerer selve udlejningen af sommerhuset.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk