Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2341929_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 782
Doknr.
384998
Dato
26-02-2021
Folketingets Erhvervsudvalg har d. 27. november 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
167 (alm. del) til den daværende social- og indenrigsminister, som hermed besvares
endeligt af indenrigs- og boligministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette
Hjermind Dencker (DF).
Spørgsmål nr. 167:
”Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste at lave fuld trafikal ligestilling, så de la-
vere færgepriser for gående passagerer og cykler bliver gældende hele året, dvs. også
om sommeren.”
Svar:
I forbindelse med etableringen af tilskudsordningen til nedsættelse af færgetakster på
passagerområdet til og fra visse øer var der bred politisk opbakning til den konkrete
udformning af et landevejsprincip.
I de tekniske beregninger af tilskudsbehovet for den enkelte færgeruter betales der
særskilt for passagerer og de forskellige transportmidler. Der sondres således ikke
mellem gående passagerer og passagerer i øvrigt, fx passagerer i biler og på motorcyk-
ler. Det betyder, at Indenrigs- og Boligministeriet ikke ligger inde med trafik- og om-
sætningstal for den gruppe af passagerer, der er gående.
Imidlertid har det daværende Transport- og Boligministerium i forbindelse med ud-
møntningen af sommerpakkens initiativ for juli 2020 indhentet trafiktal for bl.a. gå-
ende passagerer i juli 2019. Med udgangspunkt i disse trafiktal har Indenrigs- og Bo-
ligministeriet udarbejdet et groft skøn over, hvad det vil koste at indføre et fuldt lande-
vejsprincip for gående passagerer i forhold til de ikke-statslige færgeruter.
Jeg kan oplyse, at omkostningerne ved at indføre et fuldt landevejsprincip for gående
passagerer groft skønnet udgør ca. 3,8 mio. kr. årligt i forhold til de ikke-statslige fær-
geruter.
For så vidt angår cykler har Indenrigs- og Boligministeriet udarbejdet et skøn over,
hvad det vil koste at inkludere skolernes sommerferie i landevejsprincippet for denne
kategori. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i trafik- og omsætningstal for
2016/17, som blev indhentet af det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium i
forbindelse med en evaluering af de to tilskudsordninger til nedsættelse af færgetak-
ster for henholdsvis godstransport og passagerbefordring for de ikke-statslige færgeru-
ter.
Jeg kan oplyse at det i forhold til de ikke-statslige færgeruter samlet skønnes at koste
ca. 0,4 mio. kr. årligt at indføre et fuldt landevejsprincip for cykler.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om, hvad det vil koste at lave fuld trafikal ligestilling, så de lavere færgepriser for gående passagerer og cykler bliver gældende hele året, dvs. også om sommeren, til social- og indenrigsministeren, kopi til erhvervsministeren og transportministeren
2341929_0002.png
I forhold til de ikke-statslige færgeruter anslås det således at koste ca. 4,2 mio. kr.
samlet at inkludere gående passagerer og cykler i et fuldt landevejsprincip, inkl. sko-
lernes sommerferie. Det skal understreges, at der er tale om et groft skøn.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2